Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningVi må hjælpes ad for at opretholde vores lands eksemplariske elevdemokrati. Det kan ikke være rigtigt, at jeg stadig her i oktober måned (80 dage efter skolestart) taler med skoler og elever, der endnu ikke har valgt et elevråd.
Jeg minder lige om, at elevrådet er det allervigtigste demokratisk dannende element, børn møder i deres skoletid. Elevrådet er første gang, børn mærker demokratiet på egen krop. Det må coronaen ikke bremse længere, jeg mener, at elevdemokratiet skal prioriteres højere ude på skolerne.
Uforglemmeligt ansvar
Første gang jeg blev valgt til elevrådet var i 4. klasse på Tjæreborg Skole, og det var virkelig en stor oplevelse. Rusen det giver at blive valgt til en post med ansvar for at repræsentere andre, er uforglemmelig. Og ikke mindst en meget vigtig læring.
Elevdemokratiet er ikke bare værdifuldt for dannelsen, men har stor værdi for skolens udvikling
Esther Vyff Petersen, formand for Danske Skoleelever
Jeg talte for nylig med et skolebestyrelsesmedlem, som ikke kunne forstå, hvorfor der ikke var nogen elever med til bestyrelsesmøderne. De manglede simpelthen elevernes input til flere vigtige emner, blandt andet håndtering af corona på skolen. Den historie bekræfter mig i, at elevdemokratiet ikke bare er værdifuldt for dannelsen, men også har stor værdi for skolens udvikling. Nu har skolen sat gang i elevrådsvalget – på tide siger jeg bare.
Foreningen, jeg repræsenterer i dag, bygger på elevdemokrati, og vores vigtigste opgave er at opretholde elevdemokratiet og skubbe på, så elever bliver taget seriøst på alle niveauer. Og det begynder ude på skolerne, initieret af skoleledelsen.
Vi har netop inviteret landets skoleelever til vores generalforsamling - elevernes øverste myndighed. Her træffer vi beslutning om og diskuterer, hvad vores forenings holdninger skal være det næste år.
I år er generalforsamlingen primært digitalt. Jeg har nemlig fuld forståelse for, at det er udfordrende at samle elever på tværs af skoler og klassetrin fysisk. Vi løser udfordringen med digitale værktøjer. Det kan skolerne også. Til vores generalforsamling kommer forhåbentligt flere hundrede elever fra mange skoler i landet.
Tre trin til at styrke elevdemokratiet
Men elevdemokratiet begynder altså ude på skolerne, derfor får du her min tjekliste til at styrke elevdemokratiet
1. Få etableret et elevråd med en kontaktlærer – og indkald til møde snarest muligt
Indkald formandskabet/repræsentanter for elevrådet til skolebestyrelsesmøde eller møde med skolelederen. Og tal om, hvad der fylder
Esther Vyff Petersen, formand for Danske Skoleelever
2. Indkald formandskabet/repræsentanter for elevrådet til skolebestyrelsesmøde eller møde med skolelederen. Og tal om, hvad der fylder.
3. Lyt til eleverne og tilskynd elevrådet til at kontakte Danske Skoleelever, der er klar med en stor værktøjskasse, som kan hjælpe elevrådet videre eller i gang
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar