Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDet var hårde ord, som uddannelseschefer fra UCN, UC Syd og VIA brugte om Teach First-læreruddannelsen 17. november.
Vi mener, at der er behov for at nuancere debatten, og at et tilbud som Teach First kan eksistere sammen med meritlæreruddannelsen med et fælles formål.
Vi er alle blevet lærere i folkeskolen som del af Teach First Danmark. Flere af os nu på fjerde og femte år. Og vi er alle blevet det, fordi vi som alle andre lærere brænder for at give børn de bedste muligheder i livet uanset deres sociale baggrund.
I modsætning til hvad de fem uddannelseschefer skriver, valgte vi lærergerningen til trods for muligheden for en anden karrierevej med højere løn og bedre arbejdsvilkår
Syv lærere uddannet fra Teach First Danmark
Vores baggrund er forskellig. Vi kommer med erfaringer som økonomer, ingeniører og matematikere, men fælles for os er, at vi brænder for at undervise børn og unge. Det synes vi, at uddannelseschefer burde sætte pris på.
Et lærerkald
Som lærer er det helt essentielt, at du bliver motiveret af svære udfordringer. For os alle står det klart, at det at være lærer i den danske folkeskole både er et af de mest udfordrende job, man kan have, og et af de mest givende.
Kombinationen af lærerjobbet og den sideløbende meritlæreruddannelse har været afgørende for os. Meritlæreruddannelsen læses på Københavns Professionshøjskole og Professionshøjskolen Absalon og er den samme, som udbydes på uddannelseschefernes egne institutioner.
Allerede inden vi søgte programmet, var det tydeligt for os, at det ville være krævende at arbejde og læse samtidig, og at vi ville opleve mange nye og svære udfordringer og fra allerførste dag ville få et meget stort ansvar. Mange af os søgte ikke programmet på trods af dette, men på grund af det.
I stedet for at diskutere hvorvidt pengene skal gå til enten Teach First Danmark eller læreruddannelsen, så lad os finde ud af, hvordan det kan være et både og
Syv lærere uddannet fra Teach First Danmark
Og i modsætning til hvad de fem uddannelseschefer skriver, valgte vi lærergerningen til trods for muligheden for en anden karrierevej med højere løn og bedre arbejdsvilkår.
Teach First Danmark er ikke for alle, men på baggrund af de gode samarbejdsrelationer, vi har oplevet med vores kolleger og ledelse, har det været helt tydeligt for os, at vi har fundet vores rette hylde. Teach First Danmark er sammen med Københavns Professionshøjskole og Professionshøjskolen Absalon lykkedes med at skabe et fantastisk fællesskab, som fungerer både fagligt og socialt.
Et vitamintilskud til skoler
Som det er nu, søger de mest ressourcefulde lærere oftest mod skoler med de mest ressourcestærke elever. Det har bl.a. Rockwool Fonden vist. Derudover er der alt for mange lærere, der enten søger væk fra de mest belastede skoler eller helt søger ud af folkeskolen.
Derfor kan det vel kun være positivt, hvis en forening kan tiltrække flere gode lærere til disse skoler og til professionshøjskolernes egne meritlæreruddannelser?
Fælles for os er, at vi brænder for at undervise børn og unge. Det synes vi, at uddannelseschefer burde sætte pris på
Syv lærere uddannet fra Teach First Danmark
Vi blev motiveret og engageret af et andet tilbud, et andet netværk og et fælles formål om at give alle børn i Danmark muligheden for en god uddannelse uanset deres sociale baggrund. Ni ud af ti lærere fra Teach First Danmark bliver så begejstrede for folkeskolen, at de fortsætter som lærere efter programmet.
I stedet for at diskutere hvorvidt pengene skal gå til enten Teach First Danmark eller læreruddannelsen, så lad os finde ud af, hvordan det kan være et både og.
Vi og alle andre lærere i folkeskolen arbejder for at gøre folkeskolen bedre og mindre ulige, og derfor håber vi, at vi fremover også kan arbejde sammen om det formål og fokusere på alt det, der forener os.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar