0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat

Folkeskolen befinder sig i en konstant krisetilstand, hvor man har udhulet grundfagligheden og den tilhørende kundskabstilegnelse, skriver lærer Jonas Petersen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Folkeskolens konstante krisetilstand skyldes endeløse eksperimenter

Folkeskolens historie er fyldt med fikse ideer til, hvordan eleverne kan lære at stave, læse, regne - og helst uden rugbrødsarbejdet, skriver lærer Jonas Petersen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Næh, dog - eleverne er ifølge resultaterne fra de seneste nationale test ikke blevet bedre til læsning eller matematik, selv om det var skolereformens kardinalpunkter.

Og hvorfor så ikke?

Hvis man skal pege på ét dominerende og vedvarende problem for folkeskolen, så er det, efter min mening, at man bruger den til eksperimenter.

»I de seneste 20 år har ingen grænser været for, hvad der udfolder sig af forsøg - ja, regulære eksperimenter - rundt omkring på folkeskolerne her i landet,« skrev tidligere medlem af Københavns Borgerrepræsentation og uddannelsesordfører Jan Andreasen (S) i et debatindlæg i Politiken i 2007.

Og det var 2007.

Læg så lige en årrække med nye tiltag og forsøg til, og du finder forklaringen.

Nogle steder er skoleafdelingerne så forandringsrastløse, at de helt har fjernet ordet skole

Det er historieløst og enøjet kun at angribe KL og den forstyrrede og forstyrrende skolereform anno 2013 for krisen. Det er ikke KL, der har fundet på ’ansvar for egen læring’, ’projektarbejde’ i alle mulige og umulige afskygninger’, ’tværfagligt samarbejde uden faglighed’, læringsstile, de syv intelligenser’ etc.

Til gengæld har KL i den grad slået på tromme for en ustyrlig praksis, der skal gøre op med struktur, og hvor ‘klassen skal på museum’ til fordel for fleksible læringsmiljøer.

Folkeskolens historie er fyldt med fikse ideer til, hvordan eleverne kan lære at stave, læse, regne - og helst uden rugbrødsarbejdet - ud med Søren og Mette, ind med LTG-metoden (Læsning på Talens Grund) og børneskrivning!

Nogle skoleledere har også forsøgt sig med at indføre fleksible skemaer, så man kan vænne eleverne i indskolingen til arbejdslivet - livet er jo ikke lagt i skema, så hvorfor dog skabe forudsigelighed i elevernes skoleliv?! Kaos, tak!

Nogle steder er skoleafdelingerne så forandringsrastløse, at de helt har fjernet ordet skole; Indskoling og udskoling er i nogle kommuner omdøbt til henholdsvis børne- og ungemiljø, fordi man vil binde tilbuddene til børn og unge sammen på tværs af faggrænser og organisatoriske skel.

Folkeskolen er top- og målstyret

Idéen om heldags- eller helhedsskolen, som ligger til grund for skolereformen 2013, er heller ikke ny: Allerede i 1980’erne udsendte DLF et debatoplæg om fremtidens skole i fagbladet Folkeskolen under titlen: ’Helhedsskolen - skolen som lokalt kulturcenter.’ Selvfølgelig med henblik på, at nyskabelser kommer nedefra.

Det fulgte Niels Egelund op på og skrev bogen ’På vej mod helhedsskolen - ændring af folkeskolens organisationskultur’, som blev udgivet på Pædagogisk Psykologisk Forlag i 1988.

I dag er ændringerne i folkeskolen top- og målstyrede, og det har bestemt heller ikke gjort noget godt for de faglige resultater eller for arbejdsvilkårene rundt omkring på skolerne. Eller for elevernes trivsel for den sags skyld.

Da man gjorde op med den ’sorte skole’, gjorde man ikke kun op med det ’sorte’

Der er som sådan ikke noget galt med at prøve nye ting af; virker det ikke, fjerner man det hurtigt igen og omvendt.

Problemet med forsøg uden fundament er, at der skal endnu flere pædagogiske forsøg til for at rette op på det, der ikke virkede.

Da man gjorde op med den ’sorte skole’, gjorde man ikke kun op med det ’sorte’ - altså det uhensigtsmæssige - men også med selve begrebet om skole. Det er derfor, man i dag ser en folkeskole, der er så usikker på sig selv, at den ikke ved, hvad den er sat i verden for.

Og hvad er konsekvensen: En folkeskole, der i dag befinder sig i en konstant krisetilstand, hvor man har udhulet grundfagligheden og den tilhørende kundskabstilegnelse.

Til fordel for hvad?

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden