0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove/Politiken
Foto: Peter Hove/Politiken

Lærer Mette Frederiksen vil have flere kristendomstimer i folkeskolen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Kristendomskundskab skal fylde mere i folkeskolen, og ingen skal kunne fritages

Der er som aldrig før brug for, at mennesker har indsigt i hinandens forskellige religiøse ståsteder. Derfor bør faget kristendomskundskab have flere timer i folkeskolen og indholdet revideres, så ikke-kristne religioner fylder mere på mellemtrinnet. Og så skal det være obligatorisk for alle.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Religion og i særdeleshed kristendomsfaget har aldrig været vigtigere i folkeskolen.

Behovet for en nuanceret viden og forståelse på området er kun blevet større i takt med øget globalisering, flere migrationer og det store antal religiøst funderede konflikter.

Mange konflikter i verden i dag handler nemlig om menneskers forskellige religiøse ståsteder, og ikke sjældent udvikler konflikterne sig så voldsomt, at det fører til krig eller terror.

I Danmark kan vi ikke sige os fri fra at være en del af problematikken - hverken på den storpolitiske, internationale arena eller i forskellige hverdagsmæssige fællesskaber og situationer, hvor fasttømrede forestillinger om vores forskellige religioner og kulturer ofte sætter skel mellem mennesker.

Én times undervisning om ugen på 1. og 6. klassetrin og blot en halv ugentlig time på de øvrige trin er slet ikke tilstrækkeligt

Viden, indsigt og forståelse er uundværlige faktorer i bestræbelsen på at dæmme op for fordomme og konflikter.

Vores børn har både i deres barndom og senere i voksenlivet brug for en nuanceret viden om menneskers forskellige livsanskuelser og religiøse ståsteder.

Både for at forstå og håndtere deres nære relationer, som med stor sandsynlighed også vil omfatte mennesker med andre livsanskuelser og religioner end deres egen. Og for at få indsigt i og handlemuligheder i forbindelse med de globale konflikter og kultursammenstød.

Begge dele bidrager faget kristendomskundskab til.

Derfor er faget vigtigt som aldrig før, og det bør tilføres flere timer. Én times undervisning om ugen på 1. og 6. klassetrin og blot en halv ugentlig time på de øvrige trin er slet ikke tilstrækkeligt.

Man kunne med fordel fjerne nogle timer fra den omdiskuterede og langt hen ad vejen fejlslagne understøttende undervisning og tilføre dem til kristendomskundskab.

Tidligere fokus på andre religioner

Som det er nu, indgår ikke-kristne religioner først for alvor i fagets faglige indhold og mål i udskolingen. Men det er for sent.

Hvis faget tilføres flere timer, ville der blive mulighed for at udvide det faglige indhold på mellemtrinnet til også at omfatte andre religioner og livsanskuelser end de kristne. Og det ville være yderst relevant. Mange børn i dag har kammerater med en anden religiøs og kulturel baggrund end deres egen, så det er meget relevant allerede på mellemtrinnet at grundlægge børnenes forståelse for ’det andet’.

Om man er troende eller ej, kommer man ikke uden om, at kristendommen er en hovedhjørnesten i den danske kultur og historie

Indimellem fremgår det af debatten, at nogen mener, at kristendomsfaget burde skifte navn og hedde ’religion’. Men det mener jeg ikke.

Kristendommen er Danmarks statsreligion. Og uanset om man er troende eller ej, kommer man ikke uden om, at kristendommen er en hovedhjørnesten i den danske kultur og historie.

Alle børn i Danmark skal - uanset etnicitet eller tro - lære at anvende en forståelses- fortolkningsramme, der indeholder kristne elementer, når de arbejder med f.eks. litteratur, malerkunst eller musik. Der er kristne referencer i rigtigt mange af vores kulturhistoriske overleveringer, så derfor må kristendommen nødvendigvis udgøre hovedparten af fagets indhold.

Og kristendommens vigtighed bør efter min mening også afspejle sig i fagets navn.

Når viden om og forståelse for forskellige religiøse ståsteder er så centralt i verden i dag, og da faget kristendomskundskab hverken skal forkynde eller oplære til den kristne tro, men ifølge sin læseplan »er defineret ved at være et fag med sigte på livstydning og kulturforståelse«, kan jeg ikke se nogen grund til at fastholde muligheden for at fritage sit barn fra undervisningen i faget.

Det bør være obligatorisk for alle skolebørn i Danmark.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden