Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningFolkeskoleelever involverer sig i samfundsudviklingen og demonstrerer foran Christiansborg, fordi de ikke mener, at politikerne tager tingene alvorligt, og fordi de mener, at deres fremtid hænger i en tynd tråd som konsekvens af klimaforandringerne.
Klimaangst er blevet et fænomen, og når jeg går forbi Christiansborg og ser klimastrejkebevægelsen ’Fridays For Future’ i aktion, tænker jeg, at netop folkeskolen bør være stedet, hvor angsten skal forebygges og bekæmpes.
At lære eleverne om »menneskets samspil med naturen« er ikke længere tilstrækkeligt
Trine Maria Rasmussen
Som lærerstuderende og kommende folkeskolelærer er det min opgave at danne eleverne til at kunne indgå i det samfund, der venter dem. Også når samfundet er under voldsomme forandringer.
Det vil i fremtiden sige, at de skal kunne indgå i en mere bæredygtig og grønnere kultur, end den der har været hidtil. For samfundet har udviklet sig. Der er kommet en konstant grøn dagsorden, men det afspejler folkeskolen ikke.
Det er værd at overveje, hvorvidt det er skolens opgave at understøtte elevers klimakendskab, eller om det er forældrenes ansvar. Folkeskolens afgørende styrke er ikke desto mindre, at den er ekspert i det trygge læringsmiljø, der giver eleverne de bedst mulige vilkår. Uanset hvilken baggrund og familiære interesser individet kommer af.
Lærernes pædagogiske kunnen er essentiel, når der er tale om at imødegå et fænomen som klimaangst.
Folkeskolen skal følge omvæltninger
Klimaet skal indgå i den almene undervisning, så eleverne lærer at omgås klimaet og ikke mindst diskussionen om dens udvikling, uden at udvikle angst.
Deres kendskab til naturen skal styrkes i en sådan grad, at eleverne er klædt på til at indgå i den grønne udvikling, der venter samfundet.
Folkeskolen skal forebygge klimaangst
Trine Maria Rasmussen
Trine Maria Rasmussen
Forebyggelsen af klimaangst sker først og fremmest ved at høre på dem, der råber op. Dem, der føler sig magtesløse. Dem, der er bange.
Et tiltrængt, politisk tiltag ville være at tage folkeskolens formålsparagraf op til overvejelse. For at lære eleverne om »menneskets samspil med naturen« er ikke længere tilstrækkeligt.
Folkeskolelovens paragraf syv beskriver tre obligatoriske emner herunder seksualundervisning. Et område, der for 50 år siden blev fundet vigtig nok til at blive skrevet ind i loven. Hvis man tilføjede obligatoriske emner som klimakendskab og bæredygtighedskompetencer, ville det for alvor rykke.
Skoleelever demonstrerer fortsat mod samfundsudviklingen. De mener, at det går for langsomt med at imødekomme klimaforandringernes krav til civilsamfundet. Hvis folkeskolen fejler og fortsat danner en generation af klimaængstelige medborgere, går samfundet ikke en bedre fremtid i møde. Så har klimaangsten sat sig som bånd på en hel generations hænder og fødder.
Folkeskolen skal danne eleverne til medborgerskab og heraf medansvar for samfundets udvikling. Men de skal modnes til den opgave. Det kræver, at folkeskolen er bedre til at imødekomme store samfundsomvæltninger, som klimakrisen og den klimaangst, der er resultatet af det.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar