0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Jeg er stolt af min 20-årige søn, men han skal ikke have ansvaret for inklusion i folkeskolen, skriver Lars Holmboe.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Inklusion skal ikke overlades til en teenage-vikar

Alt for tit lægger vi ekstremt kompetencekrævende opgaver i hænderne på lærervikarer, som ofte stadig er teenagere. Det er simpelthen ikke godt nok, skriver lærer Lars Holmboe.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forleden kom min 20-årige søn hjem fra arbejde og var helt lang i hovedet.

Han er lærervikar på den lokale folkeskole og havde den dag skullet håndtere en fyrrehestes konflikt blandt klassens piger.

Min søns væsentligste kvalifikationer for at håndtere den situation er en studentereksamen og to yngre søstre, så lad mig bare konkludere, at han vist nok tjente sin løn den dag.

Guderne skal vide, at det er et arbejde, som kræver indsigt, uddannelse og ressourcer at lykkes med

Folkeskolen er en af vores mest hæderkronede institutioner, som jeg er meget stolt af at være en del af. Folkeskolen skaber på forbilledlig vis sammenhængskraft mellem høj og lav i vores samfund.

Eleverne, som folkeskolen skal rumme, er dog en temmelig forskelligartet flok. Ud over at eleverne kommer fra forskellige afkroge af samfundet, så kommer de også med forskellige udfordringer, som skal dyrkes til styrke for fællesskabet i skolen.

Guderne skal vide, at det er et arbejde, som kræver indsigt, uddannelse og ressourcer at lykkes med.

Vikarer kan ikke løfte den opgave

Og dermed tilbage til min hårdtprøvede 20-årige.

Jeg er såmænd ikke i tvivl om, at han gjorde sit allerbedste i situationen med de konfliktramte piger, men jeg er heller ikke i tvivl om, at han ramte den mur, man uvægerligt rammer i situationer som disse, når man ikke har den faglige ballast.

Forventer vi virkelig, at vores unge lærervikarer uden nogen relevant uddannelse kan løfte den store opgave, det er at have ansvar for de udfordringer, en moderne folkeskoleklasse byder på?

Vi ved, at andelen af vikarer uden uddannelse er stigende i folkeskolen

Vi ved, at andelen af vikarer uden uddannelse er stigende i folkeskolen, og vi ved, at kravene til f.eks. inklusion bevæger sig i samme retning.

I næste måned afslutter forskningsinstituttet VIVE en storstilet undersøgelse ’Hjælp til inklusion i skolen’, som vil evaluere, hvordan opkvalificering af lærere og pædagoger skaber et mere inkluderende læringsmiljø i skolen.

Det er en stor og vigtig opgave, og jeg imødeser spændt rapporten og dens konklusioner, men jeg ved allerede nu, hvad den IKKE kommer til at give svar på. Nemlig hvordan disse vikarer lykkes med at skabe et mere inkluderende læringsmiljø. Svaret er helt enkelt, at det gør de ikke.

Jeppe har en diagnose

Faktum er, at antallet af vikarer uden videregående uddannelse er steget til det dobbelte mellem 2012 -2017, og at undervisningen af ca. hver 13. lektion varetages af en ikke-uddannet vikar.

De bliver typisk ikke opkvalificeret til at skabe et mere inkluderende læringsmiljø, og deres undervisning bliver heller ikke evalueret. I ca. tre lektioner hver uge må eleverne i folkeskolerne nøjes med en ikke-læreruddannet vikar. I de tre lektioner lægger vi alt for ofte denne ekstremt kompetencekrævende opgave i hænderne på teenagere.

Det er simpelthen ikke godt nok.

Denne gang var det en flok piger, der var i konflikt med hinanden, min søn mødte som lærervikar, men det kunne lige så godt have været en fyr som Jeppe.

Inklusionen af elever med særlige behov er simpelthen for vigtig til at overlade til teenagere

Jeppe har en diagnose. Han plejer sådan set at passe sig selv. Hans bedste ven er høretelefonerne, som sikrer ham ro, når han spiller sine computerspil. Undervisningen bider ikke rigtig på ham, og en god dag er, når han ikke har haft et vredesudbrud og kastet med stole og smækket med døre.

De andre elever er søde ved Jeppe, men de aner ikke, hvordan de skal tackle ham. Han er uforudsigelig, og de er ærligt talt en smule bange for ham. Det er der faktisk også lærere, der er. Flere går endda rundt med mærker på kroppen efter nærkontakt med ham. Det er der heldigvis ingen unge lærervikarer, der har endnu, men det er vist mere et spørgsmål om held end om forstand.

Med rygsæk i Vietnam

Når en folkeskoleklasse skal inkludere elever, som under andre omstændigheder ville have fået et specialtilbud, afstedkommer det mange forandringer i en klasses struktur. Rummelighed skal øves. Tålmodighed ligeså, og det sociale liv i klassen bliver udfordret.

Kan en teenager virkelig løfte det ansvar?

Selv om det kun er to-tre lektioner om ugen, Jeppe i snit har en vikar, holder Jeppes diagnose altså ikke pause så længe. Vredesudbruddene venter ganske enkelt ikke pænt på, at klasselæreren er tilbage fra sygdom eller kursus.

Jeg er meget stolt af, at min søn har påtaget sig det store ansvar, det er at være lærervikar. Det er en vigtig rolle, han har, men alligevel vil jeg slå et slag for, at hans job i fremtiden er bedre varetaget af en uddannet lærer.

Inklusionen af elever med særlige behov er simpelthen for vigtig til at overlade til teenagere, som egentlig hellere ville være i Vietnam med rygsæk på ryggen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden