0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat

Fra venstre: Louise Klinge, Erik Sigsgaard og Mette Thor Jørgensen er forfatterne bag bogen 'Skole uden skældud'.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Jo, en skole uden skældud er både realistisk og ønskeligt

Nej, skældud får ikke verden til at gå under, men det bidrager omvendt heller ikke med noget konstruktivt, skriver forfatterne bag ny bog i en replik.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jens Laugesen skriver, at en skole helt uden skældud ikke er ønskeligt. Der er imidlertid forskningsmæssigt belæg for at være uenig.

I bogen ’Skole uden Skældud’ beskriver vi, hvorfor skældud påvirker så mange aspekter af børns liv negativt, og hvordan en skole uden skældud bestemt er ønskelig. Skældud påvirker nemlig børns mentale sundhed, børns indbyrdes relationer, børns relationer til de voksne, børns deltagelse i og udbytte af undervisningen og børns fremtid.

Skældud får ikke verden til at gå under, men det bidrager omvendt på ingen måde konstruktivt til en verden

Skældud skaber risiko for langsigtede konsekvenser som depression, lavt selvværd og somatiske problemer.

Skældud påvirker både det barn, der får skældud og børnene omkring. Og det påvirker de voksne negativt - både de lærere og pædagoger, der skælder ud, og dem, der hører på.

Undtagelser er ikke problemet

Vi er helt enige med Jens Laugesen i, at der kan være brug for et tydeligt nej. Men at være tydelig, vise vej og tage lederskab er ikke skældud. Skældud er at udtrykke sig uvenligt uden at tage hensyn til den andens perspektiv.

Naturligvis kan alle stå i situationer, hvor man udtrykker sig uvenligt uden hensyntagen til barnets perspektiv – hvis man f.eks. skal stoppe en gruppe børn, der begår overgreb på mennesker, dyr eller ting.

Men den form for skældud vil altid være en undtagelse. Undtagelser er sjældent et problem, men over halvdelen af børnene i indskolingen oplever at blive skældt tit eller nogle gange, og det samme gør sig gældende for mere end en fjerdedel på mellemtrinnet og knapt en fjerdedel i udskolingen.

Nogle steder er skældud mere reglen end undtagelsen

Nogle steder er skældud mere reglen end undtagelsen, når børn ikke gør det, de voksne synes, de skal gøre.

Som en dreng i 7. klasse sagde til os i et interview:

»Jeg har meget respekt, hvis en lærer ikke skælder ud, men siger tingene på en pæn måde og lytter til eleverne. Jeg lærer ikke noget af skældud, men bliver kun bange.«

Skældud har måske en kortvarig ønsket effekt i form af ro, men skadevirkningerne er som nævnt store. Og roen er meget overfladisk, fordi skældud skaber en indre uro i barnet og uro i relationerne. Og skældud er jo i sin fonetiske form uro – som en pige på fire år sagde: »De voksne siger, at vi ikke må råbe, men de råber, mens de siger det.«

På langt sigt hjælper skældud ikke. Børn, der i begyndelsen af et skoleår bliver skældt ud for uhensigtsmæssig adfærd, har mere af den adfærd, når man kommer til slutningen af skoleåret.

Internaliseringen daler, dvs. at barnet i mindre grad vil gøre omverdenens regler og normer til sine egne. Derfor har børn, der får meget skældud, i højere grad brug for ydre kontrol.

Og i og med skældud aktiverer barnets stress-respons-system, hæmmes barnets empati, eksekutive funktioner og impulsstyring. Det leder ofte til onde cirkler, hvor barnet ikke når at falde til ro, men fordi det både har vanskeligere ved at udvise empati og at koncentrere sig, så vil det ofte pådrage sig mere skældud.

Det lange lys

»Fra et idealistisk perspektiv er det klart, at det ikke er specielt rart at få skældud. Men fra et realistisk perspektiv er det lige så sikkert, at Jorden objektivt set ikke går under, fordi en eller flere elever har fået skældud,« skriver Jens Laugesen i sit indlæg.

Ja, det er dybt ubehageligt at få skældud. Nej, skældud får ikke verden til at gå under, men det bidrager omvendt på ingen måde konstruktivt til en verden præget af gensidig respekt.

Skældud skaber risiko for langsigtede konsekvenser som depression, lavt selvværd og somatiske problemer

Skældud er en nedværdigende og uvenlig måde at udtrykke sig på, og er det virkelig det, som vi vil have børnene tager med sig ud i skolegården og ud i livet?

Hvert eneste barn og vores fælles fremtid er afhængig af, om børn kommer ud af skolen med udfoldede anlæg, troen på sig selv og på fremtiden i behold. Om de er blevet tage vare på, så de har fået vist, hvordan man tager vare på sin omverden og sig selv. Skældud og straf truer dette, og derfor er en skole uden skældud ønskelig.

Og den er realistisk.

Fordi usigeligt mange voksne allerede møder børn venligt og hjælpsomt. Og fordi det er gode relationer og spændende undervisning, der er dens fundament. Og de to elementer er til stede i så mange lærere og pædagogers praksis allerede i dag.

Men vejen mod en skole uden skældud kræver både langt mere menneskevenlige arbejdsbetingelser for fagpersonerne, og et fokus i uddannelse og efteruddannelse på træning af hensigtsmæssige automatreaktioner. Skældud er nemlig en naturlig, men uhensigtsmæssig, automatreaktion, når man føler sig presset.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden