0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danmarks Lærerforening
Foto: Danmarks Lærerforening

Jo mere styring, desto ringere undervisning, skriver Regitze Flannov.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Detailstyring af undervisningen er en blindgyde

Næsten alle parter efterlyser mere frihed til folkeskolerne. Det må partierne bag folkeskoleforliget notere sig inden de næste gang diskuterer justeringer i folkeskoleloven, skriver Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mål- og resultatstyring i folkeskolen har stor betydning for lærernes undervisningspraksis, for deres oplevelse af undervisningens kvalitet og for rammerne om deres arbejde.

Det viser en undersøgelse fra tidligere i år, som bygger på svar fra 1.513 lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen i Aarhus og Københavns kommuner.

Jo mere central styring og bureaukrati, jo ringere undervisning

Og konklusionerne er entydige: Målstyring betyder øget brug af testning, ringere kvalitet i undervisningen og dårligere betingelser for, at lærerne kan løfte deres opgave i dagligdagen.

Kort sagt: jo mere central styring og bureaukrati, jo ringere undervisning.

Da skolerne i foråret genåbnede efter skolenedlukningen foregik det under helt særlige betingelser, hvor man f.eks. arbejdede med kortere skoledage, inddeling i mindre hold og mere undervisning udendørs. Og ikke mindst hvor kommunale prestigeprojekter og centrale mål og delmål blev lagt i skuffen til fordel for skolens kerneopgave: den gode undervisning med udgangspunkt i lærernes faglighed og professionelle dømmekraft.

KL vil sætte skolerne fri

Erfaringerne fra forårets skole var paradoksalt nok, at både lærere, forældre og elever havde positive oplevelser af den ellers helt særlige situation. Det er erfaringer, vi skal tage med os i den videre debat om folkeskolen.

Også fra KL lyder der krav om at sætte skolerne fri. Afskaf nationale måltal, kvalitetsrapporter og Fælles Mål, som vi kender dem i dag, var for nylig udmeldingen fra Thomas Gyldal Petersen, der en formand for KLs Børne- og Undervisningsudvalg. I stedet ønsker KL mere frihed til skolerne, tillid til de fagprofessionelle og øget fokus på kvalitet i undervisningen.

Tiden er kommet til, at man fra politisk side bruger de erfaringer, som coronakrisen har givet os

De næsten enslydende udmeldinger fra alle skolens parter må nødvendigvis få konsekvenser, når partierne bag folkeskoleforliget næste gang diskuterer justeringer i folkeskoleloven.

Det er Folketingets opgave at fastlægge indholdet og de overordnede mål med folkeskolen, men tendensen til, at man fra central side i stigende grad detailstyrer undervisningen gennem mål, delmål og testning, har vist sig at være en blindgyde.

Tiden er kommet til, at man fra politisk side bruger de erfaringer, som coronakrisen har givet os. Tættere relationer til læreren og et godt forhold de andre børn i klassen er afgørende for elevernes faglige udbytte. Derfor skal vi styrke det forpligtende fællesskab i klassen – blandt andet ved igen at sætte det vigtige klasselærerbegreb i centrum.

Giv lærerne ansvaret for undervisningen

Skolens omgivelser, kommunerne og forældrene, har et legitimt behov for at vide, hvordan og hvor godt skolerne løfter deres opgaver. Derfor er det vigtigt at fremme en kvalitets- og evalueringskultur, der er båret af skolernes lokale behov – og ikke af centralt besluttede krav om mål og delmål, nationale test, elevplaner eller UPV.

Udvikling i folkeskolen og løsning af skolens problemer bør både centralt og lokalt forgå i en treklang mellem praktikerne (ledere og lærere), politikere og forskere.

Giv lærerne ansvaret for undervisningen og for udmøntningen af folkeskolens formål

Giv lærerne ansvaret for undervisningen og for udmøntningen af folkeskolens formål, kun sådan får vi god undervisning i spil.

Kommunale projekter om udvikling af den lokale skole må tage udgangspunkt i lærernes faglighed og professionelle erfaringer – og aldrig være noget, der besluttes hen over hovedet på de lærere, som skal føre dem ud i livet. Gennem lokal opbakning og dialog om skolens udvikling kan vi sikre, at kommunale initiativer giver mening på skolerne, og at vi dermed får en vellykket implementering.

KL og Danmarks Lærerforening har lagt sporerne ud gennem samarbejdet under overskriften ’Ny Start’ og i den aftale om lærernes arbejdstid, der netop er indgået. Den kommende tid vil vise, om vi får mulighed for at gøre de gode intentioner til virkelighed.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden