0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

For mange børn har fravær. Rambølls konsulenter kommer med tre råd til, hvordan man nedbringer fraværet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Rambøll: Tre råd til at mindske fraværet

Skolefravær har konsekvenser for den enkelte elevs læring og trivsel. Det gælder særligt for elever med langtidsfravær, hvor roden til fraværet ofte skal findes i komplekse problemstillinger. To ansatte hos Rambøll giver her tre råd om, hvordan indsatsen mod fravær i skolen kan styrkes.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mandag morgen. De fleste børn og unge glæder sig til at se deres kammerater igen. Men nogle børn og unge glæder sig ikke til skolen. De dukker ikke op. Hverken mandag, tirsdag eller onsdag.

Fravær i skolen har store konsekvenser for den enkelte elevs faglige præstation og trivsel, samtidig med at det øger risikoen for øget frafald senere i uddannelsessystemet. Og så er der det ved det, at fravær i skolen også hænger sammen med sociale, psykiske og økonomiske problemer i voksenlivet. Der er altså gode grunde til at bekymre sig om fravær.

Thilde Nøhr Jensen er chefkonsulent hos Rambøll

Sygdom, manglende motivation og psykiske udfordringer som fx angst hænger sammen med højt og længerevarende fravær fra skolen. Også sociale problemer i hjemmet eller i skolen er typiske årsager til højt og længerevarende fravær. Der er ofte tale om meget komplekse problemer hos elever med højt fravær.

Forskningen peger på, at det er afgørende, at fravær ses som et resultat af elevens udfordringer og ikke som selve udfordringen. Med afsæt i erfaringer fra kommuner og skoler giver vi her tre bud på, hvordan fraværet kan mindskes, og elevernes læring og trivsel i sidste ende kan styrkes.

Råd 1: Definér, hvad der er bekymrende fravær

Fravær kan først udvikle sig til et behov for sygeundervisning, fordi tegn på eksempelvis angst og skolevægring ikke identificeres tidligt nok, og dernæst til langtidsfravær, der betyder, at eleven i lange perioder reelt ikke modtager undervisning.

Derfor er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at skele for meget til fraværsårsagen, når det vurderes, om der skal igangsættes indsatser for at nedbringe fraværet

Derfor er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at skele for meget til fraværsårsagen, når det vurderes, om der skal igangsættes indsatser for at nedbringe fraværet eller – og særligt – kompensere for højt fravær. Argumentet er, at højt fravær generelt er fagligt og socialt problematisk for eleven, uanset om fraværet er lovligt, ulovligt eller skyldes sygdom.

Uanset fraværsårsagen kan der være behov for at igangsætte indsatser for at sikre, at eleven møder mere stabilt i skolen, eller for at mindske det faglige og sociale efterslæb, som eleven kan risikere at få grundet højt fravær.

Hvis fraværet skal mindskes, kræver det klare definitioner af, hvornår fravær er bekymrende og kalder på forebyggende indsatser.

I dag er der store forskelle kommunerne imellem. Nogle kommuner definerer bekymrende fravær som to fraværsdage om måneden, mens andre definerer det som 15 fraværsdage om måneden.

I andre tilfælde defineres højt fravær som fravær, der overstiger det gennemsnitlige fravær i kommunen eller 10 procent for hele klassen. Definitionen af bekymrende fravær er ofte rettesnor for, hvornår kommuner og skoler igangsætter indsatser for at mindske omfanget af fravær, hvilket betyder, at ikke alle børn med behov modtager forebyggende indsatser rettidigt. Med andre ord er det væsentligt at definere klart, hvad bekymrende fravær er, og her er ordsproget jo tidligere, jo bedre en god rettesnor.

Råd 2: Brug fraværsdata til tidlig forebyggelse

I vores optik er fraværsdata de mest værdifulde data, skolen har til rådighed i forhold til forebyggelse af langtidsfravær hos elever. Det kræver en systematisk praksis for screening og analyse af fraværsdata, fx på ugentlige møder med skoleleder og AKT-lærere, i forbindelse med PPR-konsultationer på skolen eller i regi af tværfaglige trivselsgrupper.

I vores optik er fraværsdata de mest værdifulde data, skolen har til rådighed i forhold til forebyggelse af langtidsfravær

Disse kan netop bruges til at screene eleverne i risiko, og hvor der kan være behov for en indsats. En elev kan fx have fravær de første timer hver anden mandag, som hænger sammen med weekendbesøg hos den sekundære omsorgsperson. Data kan også hjælpe til at spore de første tegn på psykiske udfordringer.

En elev kan for eksempel have fravær ved ture, eller når skolen har emneuge, fordi eleven føler sig utryg ved anderledes rammer end den vante skoledag. Det handler om systematisk at udnytte fraværsdata til at identificere de første tegn på mistrivsel, så der kan sættes rettidigt og forebyggende ind tidligt.

Råd 3: Forstå den enkelte elev og aktivér relevante voksne omkring eleven

Hvis fraværet skal mindskes, kræver det også en dybere forståelse af, hvad der er årsagen til elevens fravær. Forskning og erfaringer viser, at årsagerne typisk varierer betydeligt og ikke nødvendigvis (udelukkende) er knyttet til elevens skolegang.

Fordi fraværet også kan skyldes elevens psykiske og fysiske trivsel, psykiske udfordringer, problemer i familien eller hos forældrene, må de fagprofessionelle og nære voksne omkring eleven arbejde sammen om først at identificere problemets rod og dernæst at tilrettelægge en tværfaglig, helhedsorienteret og målrettet indsats. Der er ikke én indsats, der kan bruges til at dæmme op for fraværet hos alle elever.

I stedet må indsatsen tilrettelægges fleksibelt – og allervigtigst: med inddragelse af eleven og familien i tilrettelæggelsen af indsatsen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden