0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat

Når en skoleleder har realistiske forventninger, så er det naturligvis mere sandsynligt, at gode idéer får ben at gå på i en praktisk hverdag, skriver Louise Klinge.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Louise Klinge: Skab engagement og fordybelse med projektbaseret læring

Projektbaseret læring er en meget direkte vej til at engagere børn i læreprocesser. Og når lærerne og pædagogerne skal engagere sig i arbejdsformen, kræver det menneskeklog ledelse, skriver Louise Klinge.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mennesker lærer og husker det, som de retter opmærksomheden fuldt og helt imod.

Engagement er et synligt tegn på, at børnenes opmærksomhed er fokuseret, så de kan huske det, de laver. Og det er et tegn på, om de nu og her har det godt.

Det føles godt at være engageret. Hvis barnets engagement skal gå i retning af undervisningsindholdet, så er der hjælp at hente i en tjekliste fra nær ved et halvt århundredes motivationsforskning. Man skal sørge for, at børnene i høj grad oplever kompetence, autonomi og samhørighed.

Hvis man satser på noget, må man skære noget andet fra

Det sker konkret, når undervisningen tilrettelægges, så børnene arbejder aktivt med vedkommende indhold i en god stemning.

Projektbaseret læring (PBL) er en meget direkte vej til at understøtte børns engagement og fordybelse. Lad os derfor se nærmere på den metode.

Projektbaseret læring

Mange skoler herhjemme er inspireret af den californiske skolekæde High Tech High. Her kommer børnene og de unge fra alle lag af samfundet, men mere end 70 procent af dem tager en universitetsuddannelse mod landsgennemsnittets knap 40 procent.

Her tages afsæt i et autentisk spørgsmål eller problem, børn og voksne idégenererer dernæst sammen, der arbejdes systematisk med feedback og feedforward-processer i projekter, der går på tværs af fag, og hvert projektforløb ender med noget af betydning – en udstilling, et produkt, en leverance, en forestilling osv.

Man behøver dog ikke rejse til den anden side af Atlanten for at se levende eksempler på den moderne form for PBL. På Langebjergskolen i Humlebæk har meget undervisning de seneste år været tilrettelagt som projektbaseret læring.

Når en skoleleder har realistiske forventninger, så er det naturligvis mere sandsynligt, at gode idéer får ben at gå på

Skoleleder Søren Bjørn Jakobsen oplevede, at personalet generelt savnede at komme mere i dybden i undervisningen og samtidig var klar til et mere forpligtende team-samarbejde. Han præsenterede personalet for idéen om at implementere PBL, og i dag har personalet taget ejerskab for arbejdsformen, og det er nogle af lærerne, der har ændret skolens skemastruktur helt, så projektforløbene får bedre plads.

Det skyldes bl.a. en skoleledelse, der tager alvorligt, at de tre psykologiske behov for at opleve autonomi, kompetence og samhørighed også gælder lærere og pædagoger.

Søren bedrev forbilledlig skoleledelse, da han meldte ud: »Jeg har jeres ryg i forhold til at gå i dybden og ikke nå alle målene i bredden. Vi tager samtalerne med forældrene, og sørger for, at vi har deres opbakning til sammen at gå denne vej. Vi kommer til at lære en masse af vores fejl, så dem skal vi byde velkommen på forhånd.«

Hvis man satser på noget, må man skære noget andet fra. Meget af det, der kun berøres perifært og overfladisk, lærer mange børn alligevel ikke.

Personalet har tre psykologiske behov

Når en skoleleder har realistiske forventninger, så er det naturligvis mere sandsynligt, at gode idéer får ben at gå på i en praktisk hverdag.

Tilvalg kræver fravalg, så når Søren sætter et skib i søen, der handler om at arbejde i dybden, så har en personalegruppe samtidig brug for at høre, at de ikke også forventes at nå lige så meget i bredden. Det gør, at man som lærer og pædagog kan se sig selv i et givent tiltag, og dermed oplever autonomi.

Drengen fortalte, at han før var en nobody, men i PBL fik jeg ligesom en rolle

Personalets kompetencebehov understøttes, fordi Søren løbende inviterer lærere fra High Tech High over til pædagogiske dage for at arbejde med at omsætte viden om PBL til konkrete forløb. Samtidig er hensigten ikke at skabe et mini-High Tech High, men at lære at skabe en dansk projektbaseret skolekultur.

Og samhørighedsbehovet står centralt, fordi der fra ledelsens side hele tiden er blik for at understøtte en ’vi-kultur’.

Søren fortæller: »PBL er en systematiseret vej til, at vi alle kan lære med og af hinanden – og dermed vokse sammen. Hos os er PBL ikke et koncept, det er en læringskultur.«

Fra nobody til at have en rolle

En dag fortalte en pige og dreng fra 6. klasse på Langebjergskolen mig, hvordan undervisningen nu er præget af engagement hos både børn og voksne.

De fortalte om at stille sig på tæer, fordi projekterne ender med udstillinger, hvor der er noget på spil. Om kammerater, der tager mere initiativ og ikke altid vil med ud til pause, for ’jeg skal lige lave det her’. Om meget bedre sammenhold, »for der er noget, der binder os sammen. Ved hvert projekt ser man nogle nye sider af hinanden,« sagde pigen.

Drengen fortalte, at han før »var en nobody, men i PBL fik jeg ligesom en rolle. For vi ser på hinandens styrker, og der er plads til alle.«

I styringskæden fra politikere, til folk i forvaltningen til skoleledelser skal der bakkes om, at lærere og pædagoger kan undervise, så børnene arbejder aktivt med vedkommende indhold i en god stemning.

Fagenes mål må ikke invitere til fokus på bøgernes og computerens metasprog på bekostning af aktive kroppe, inddragelse af børnenes idéer og interesser, undersøgelser af virkeligheden og langstrakte forløb med plads til fordybelse, sjov og vildveje.

Det kalder bl.a. på understøttelse af lærere og pædagogers psykologiske behov for at opleve autonomi, kompetence og samhørighed. Fordi engagement smitter, og børnene har brug for engagerede voksne omkring sig.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden