0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Det er nødvendigt med frivillige kræfter, fordi der ikke er ressourcer til at leverer den optimale velfærd, skriver Carsten Hogstad.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Frivillige skolevenner stjæler hverken pædagog- eller lærerstillinger

Selv om vi sagtens kan blive enige om, at der er brug for langt flere pædagoger i folkeskolen, kan vi lige så godt se i øjnene, at samfundet aldrig vil kunne honorere den optimale velfærd, skriver Carsten Hogstad, næstformand i Skolens Venner.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kære Elisa Rimpler,

I Skolemonitors omtale af frivillige i skolerne giver du udtryk for en fagforenings klassiske holdning til andre faggruppers indtrængen på medlemmernes arbejdsområde.

Det er helt legitimt for dig som formand for BUPL at kæmpe imod, at andre faggrupper overtager pædagogernes arbejde - så langt er vi enige.

Men din kritik af, at frivillige, som for størsteparten er pensionister og ikke en faggruppe, hjælper til i skoler, børnehaver, SFO og lignende institutioner, er helt forfejlet.

De frivillige, som er tilknyttet organisationen ’Skolens Venner’, og som gør en uselvisk og samfundsnyttig indsats i skolerne, er at sammenligne med bedsteforældre, der læser lektier med deres børnebørn - og ideen med skolevenner er da også udsprunget heraf.

Det er der næppe nogen, der har noget imod - ej heller dig, tror jeg.

Skolevennerne arbejder under lærerens eller pædagogens vejledning og ansvar

Ligesom bedsteforældrenes er de frivilliges faglige baggrund helt underordnet, fordi skolevennernes fornemmeste fortjeneste består i at levere ’bløde’ værdier, som empati, omsorg, ro og tid, når læreren og/eller pædagogen har travlt med det faglige.

Skolevennerne hverken kan eller må påtage sig det ansvar, som læreren og pædagogen har som fagprofessionelle medarbejdere i skoler og institutioner. Derfor indskærper vi også skolernes ledelse, lærere og skolevennerne selv, at de aldrig må stå alene med klassen - eller hvis det er i en SFO – med børnegruppen.

Skolevennerne arbejder under lærerens eller pædagogens vejledning og ansvar. En skoleven giver en ’hjælpende hånd’ til lærernes undervisning og pædagogens aktiviteter dèr, hvor de fagprofessionelle har brug for det. Til gavn for eleverne!

Den undervisning og de aktiviteter, de frivillige hjælper med, skal også kunne gennemføres uden skolevennernes medvirken – og bliver dermed ikke, som du tilsyneladende mener - en nødvendig ubetalt arbejdskraft. Skolevenner er mennesker, der ved deres indsats skaber rum til, at lærere og pædagoger kan bringe deres faglighed i spil og dermed løfte deres kærneopgave: at undervise og danne.

Behov overstiger ressourcer

Selv om vi sagtens kan blive enige om, at der er brug for langt flere pædagoger (og lærere) i folkeskolen, kan vi lige så godt se i øjnene, at samfundet – og det vil i denne sammenhæng sige kommunerne – aldrig vil kunne honorere den optimale velfærd.

For eksempel ved at stille det til enhver tid ønskværdige antal fagprofessionelle, herunder pædagoger, til rådighed i institutioner og skoler.

Vi kan lige så godt se i øjnene, at samfundet aldrig vil kunne honorere den optimale velfærd

Uanset hvor velbegrundet ønsket om flere pædagogstillinger måtte være, overstiger behovet de ressourcer samfundets vil og kan stille til rådighed, bl.a. fordi pædagoger yder en velfærd, der omfatter værdier, der ofte ikke kan måles og vejes - og derfor ikke kan lægges ind i et regneark og generere ressourcer.

Der kommer derfor hverken flere eller færre pædagoger endsige lærere, fordi en skole har nogle skolevenner, der kommer og giver en hånd med 2 - 4 timer èn gang om ugen. Alt andet er naivt at tro!

Der er (heldigvis) flere og flere steder i samfundet, hvor frivillige gør en indsats. Det er civilsamfundets bidrag til opretholdelsen af sammenhængskraften i velfærdssamfundet; en indsats, der er karakteriseret ved at gøre en meningsfuld samfundsmæssig forskel, dvs. at gøre noget for nogle andre mennesker, som ellers ikke ville blive gjort.

Og her udgør pensionisterne en kæmpe ressource, som vi ikke bør lade gå til spilde.

Hele idéen med skolevenner – og i det hele taget frivilligt arbejde, hvor det end måtte være – bygger på menneskers forståelse for, at vi ikke lever for vor egen skyld, men for at gøre en forskel for andre, altså her børnene i skolen. De frivillige oplever stor tilfredsstillelse ved at hjælpe, det giver dem identitet og glæde!

Det danske velfærdssamfund bygger ikke bare på rige økonomiske ressourcer, men er grundlæggende afhængigt af samfundssind og altruisme hos danskerne.

Så kære Elisa Rimpler, bekymr dig ikke! Frivillige på skoler og institutioner ’stjæler’ ikke pædagog- endsige lærerstillinger. Civilsamfundets engagement bør også komme skolebørnene til gode.

Jeg plejer at sige det på denne måde: Som skoleven tager vi ikke noget fra nogen, vi giver noget til nogen!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden