0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Clio
Foto: Clio

Ditte Jensen er redaktionschef for forlaget Clio.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Diskussionen om digital versus analog læring er kedelig og ligegyldig

Vi skal lukke de digitale læremidler ind i klasserummet og se det digitale som en mulighed for at udvide både tid og rum, der skaber en mere nærværende læring for eleverne, skriver Ditte Jensen, redaktionschef for forlaget Clio.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Debatten om digitale læremidler vs. analoge læremidler kommer alt for ofte til at handle om, hvorvidt de digitale læremidler kan erstatte det fysiske klasserum.

Debatten bliver dermed et spørgsmål om enten-eller i stedet for et både-og.

Som redaktionschef for digitale læremidler hos Clio støder jeg ofte på fordommen, at læremidlerne passiviserer eleverne foran skærmen. Og indrømmet: Det kan også være tilfældet med nogle teknologier.

Moderne digitale læremidler er bare en udvidelse af den kendte klasseundervisning

Nogle læremidler er relativt endimensionelle systemer, hvor eleverne bliver bænket foran skærmen for at træne en bestemt færdighed. I de tilfælde er der selvfølgelig en risiko for, at læringen bliver isoleret fra resten af undervisningen, og eleverne træner noget, der kan virke ret virkelighedsfjernt eller direkte ubrugeligt for dem.

Men sådan bør digitale læremidler ikke være. Tværtimod faktisk.

Moderne digitale læremidler er bare en udvidelse af den kendte klasseundervisning, hvor eleverne pludselig kan undersøge et samfundsproblem, udforske et naturfænomen eller interagere med et kunstværk, samtidig med at læringen sker i dialog med lærerne og den øvrige klasse. Sådan kan digitale læremidler give anledning til refleksion og medskabelse – for vi lærer, når vi forholder os til kulturprodukter eller verden omkring os.

Blended learning

Kombinationen af det fysiske klasseværelse og det digitale rum giver et væld af muligheder. Det er sådan, et læremiddel bør være, og det er sådan, eleverne lærer mere. Hos Clio er det det, vi forstår ved begrebet ’blended learning’.

Det fantastiske ved blended learning er, at det sætter læringen og ikke mediet i centrum. Undervisningen er henholdsvis digital og analog, og det giver mening for både elever og lærer og skaber en læringsmæssig merværdi.

Diskussionen om, hvorvidt læring skal være digital eller analog, er i virkeligheden kedelig og ligegyldig

Ved at udnytte den dimension i undervisningssituationen kan læreren åbne klasserummet op og invitere verden indenfor til dialog og refleksion. Pludselig kan klassen se optagelser af naturfænomener fra hele verden, høre nogle af verdens førende eksperter udtale sig og undersøge, hvordan andre i verden har forholdt sig til netop det, man er interesseret i.

Så læringen foregår ikke foran skærmen, hvor den gør eleverne passive. Den sker derimod i dialogen og i interaktionen i klasserummet, når klassen f.eks. diskuterer demokratiets virke på baggrund af nyheden om, at Donald Trump har benådet sin tidligere rådgiver fra en fængselsstraf, eller når klassen forholder sig til den skjulte racisme i billed- og mediekultur i dækningen af George Floyds død – eller når klassen en mørk januardag analyserer indhold, fremførelse og politisk budskab i statsministerens nytårstale.

Diskussionen om, hvorvidt læring skal være digital eller analog, er i virkeligheden kedelig og ligegyldig. Læring skal være læring, og diskussionen burde i virkeligheden handle mere om, hvordan vi bruger det bedst egnede medie til formålet.

Vi bør værne om den værdi, det analoge og den taktile læring kan tilbyde. Og på helt samme måde bør vi anerkende den digitale læring dér, hvor den giver mening.

Det digitale udvider tid og rum

Når vi ved, at en stor del af vores børns fritidsliv foregår digitalt, bør vi – i stedet for at forsøge at bekæmpe det – forsøge at forstå deres verden og gøre den til et læringspotentiale, hvor vi kan møde børnene, hvor de er. Det betyder ikke, at vi skal indføre uanede mængder ’skærmtid’ eller se bort fra det faktum, at der er stor forskel på kvaliteten af det indhold, børnene møder i deres digitale liv. Men de møder det, og de skal lære af det!

Og det er netop her, et blended learning-perspektiv bliver rigtig interessant.

Blended learning giver os nemlig mulighed for at bringe det digitale ind i undervisningen på en meningsfuld måde, så det, børnene beskæftiger sig med i deres fritid, bliver genstand for analyse, diskussion, refleksion og produktion.

Lad os droppe debatten om for eller imod digitale læremidler

Se bare på vores egne børn. Min egen 11-årige datter producerer – ligesom størstedelen af andre danske børn på hendes alder – videoer med kompleks historiefortælling og overbevisende filmiske virkemidler, som gang på gang forundrer og imponerer mig. Hun kommunikerer på engelsk og handler og bytter aktivt (med mærkelige dyr), når hun spiller Roblox, hun følger med i nyheder og har også ladet sig forblænde af selvpromoverende TikTok-videoer.

Der er masser af læring i det, som man kan bruge i undervisningen med og om digitale medier. Min datter lærer af de medieprodukter, hun møder, og hun lærer af andre børn, men hun har ikke et sprog for, hvad hun gør. Og det er her, vi som undervisere har en vigtig rolle. For vi har et sprog for de ting, børnene møder, og det sprog bør vi ikke være bange for at tale med vores børn og elever om.

Det kræver dog først og fremmest, at vi lukker de digitale læremidler ind i klasserummet og ser det digitale som en mulighed for at udvide både tid og rum og skabe en mere nærværende læring for eleverne.

Så lad os droppe debatten om for eller imod digitale læremidler og bruge det digitale på en mere meningsfuld måde.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden