0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat

Anders Liltorp er kandidat til formandsposten i DLF.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Anders Liltorp: Vi skal være kendt for mere end som verdensmestrene i udregning af arbejdstid

Der er alt for mange elever, der ikke længere går i den danske folkeskole, og det bliver vi nødt til at forholde os til, skriver Anders Liltorp, der er kandidat til formandsposten i Danmarks Lærerforening.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det, Danmarks Lærerforening skal være kendt og anerkendt for, er, at vi er eksperter på god undervisning, børns udvikling og trivsel, og hvordan der drives rigtig god folkeskole.

Som en god ven skrev og spurgte mig om på Messenger: »Tør du slå på, at man helhjertet skal være en professionsfagforening og lægge afstand til de evige forhandlinger og konflikter, man ikke kan vinde?«

Og svaret er ja. Det tør jeg.

Der er ufatteligt mange mellemregninger, men ærligt talt, hvis vi skal være det naturlige omdrejningspunkt, hver gang der skal træffes beslutninger om folkeskolen, nytter det ikke noget, hvis størstedelen af befolkningen kender os for at være verdensmestre i udregning af arbejdstid.

De 98 procent af befolkningen, der ikke er medlemmer af Danmarks Lærerforening, er optaget af god undervisning, børns trivsel og udvikling, og hvordan vi sammen skaber en bedre og styrket folkeskole.

Kampen for folkeskolen er også kampen for de idealer og principper, vi bygger på

Det kræver, at vi i fællesskab i hele organisationen tager det aktive tilvalg at kæmpe for alt det, der var årsagen til, at vi valgte at blive lærere. Heri ligger vores sande styrke og de rigtige argumenter for de forbedringer, vi og folkeskolen har hårdt brug for.

Kampen for folkeskolen er også kampen for de idealer og principper, vi bygger på, og for frihed til at udøve vores professionelle dømmekraft. Det kan være en sværere opgave, end mange tror, for alt for mange medlemmer oplever i hverdagen en manglende sammenhæng mellem de opgaver, vi skal løfte, og de resurser og muligheder, vi har.

Samtidig er der for mange meningsløse opgaver, som vi først nu ser politisk og ledelsesmæssig vilje til at rydde ud i.

Stop diskussion om koblingsprocent

Vi har omsider fundet sammen med vores arbejdsgivere og indgået en ny aftale om arbejdstid. Den aftale har potentiale til at gøre en forskel for arbejdsforholdene og for udviklingen af folkeskolen, men den løser jo ikke alt. KL og Danmarks Lærerforening kan aftale meget, men vi har brug for handling fra Christiansborg også, hvis vi skal lykkes.

Der er alt for mange elever, der ikke længere går i den danske folkeskole, og det bliver vi nødt til at forholde os til.

Jeg gider ærligt talt ikke høre på en endeløs diskussion om koblingsprocenten til fri- og privatskolerne, når det, vi skal fokusere på, er, hvad der styrker og forbedrer folkeskolen. Folkeskolen bliver jo ikke bedre af, at koblingsprocenten ændres alt efter farven på skiftende regeringer.

Mit klare indtryk er, at det helt store flertal af alle forældre ser værdien i folkeskolen som det nationale samlingspunkt for alle børn og som den lokale og samlende kraft i byer og lokalområder på tværs af alle familier.

Vi er netop en rigtig fagforening, der både har ekspertise for vores fag og også kæmper for vores løn- og arbejdsforhold

Men vi må ikke undervurdere konsekvensen, når forældre enten ser sig tvunget til at oprette en friskole, hvor der før var en folkeskole eller oplever at lægge barn til dårlig trivsel, ringe faglig progression eller fejlslagen inklusion og mangel på specialundervisning.

Når det sker, stemmer forældrene med fødderne, for det er udtryk for det elementært menneskelige og rigtige: At forældre vil sine børn det bedste.

Det samme vil lærerne. Det vigtigste for os er, at alle børn trives og udvikles, udfordres og oplever deres egen værdi og kunnen både i det fælles og hver for sig. Det skal ske i hele landet og i vores fælles folkeskole. Vi vil løfte vores del af ansvaret og opgaven, og vi skal have opbakning til det.

Vi tegner billedet af vores profession

Vi ved, at antallet af elever med behov for specialundervisning stiger i hele landet, og det kræver en national løsning at sikre resurserne og rammerne. Inklusionsopgaven er stadig en udfordring, for selvom udgangspunktet var, at pengene skulle følge barnet, så er der over tid sparet og lavet et utal af strukturændringer og omlægninger, så det er nærmest umuligt at få alle børn med.

Derfor bliver den helt store dagsorden er at få vendt udviklingen.

I et valgmøde med vores delegerede blev der spurgt til, om vi ikke også skulle være en ’rigtig fagforening’. Altså, at vi ikke glemmer vores arbejde for vores medlemmers løn- og arbejdsforhold. Og til det svarede jeg naturligvis ja. Det er i vores dna og i vores berettigelse for vores medlemmer.

Det, vi bare aldrig må glemme og som vi i mange år har været presset væk fra, er, at vi som rigtig fagforening tegner billedet for hele vores fag og profession. Vi er netop en rigtig fagforening, der både har ekspertise for vores fag og også kæmper for vores løn- og arbejdsforhold.

De aftaler, vi indgår, understøtter hele faget og professionen og vores ekspertise er guld værd for en bedre og styrket folkeskole.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden