0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danske Skoleelever
Foto: Danske Skoleelever

Marcus Scharstein er lokalformand for DSE og vil have, at alle grundskoleelever får krav på at danne et elevråd.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: De frie grundskoler bør også være omfattet af elevrådsbekendtgørelsen

Alle elever skal have de samme rettigheder uanset om de går på en folkeskole eller en fri- og privatskole, skriver Marcus Scharstein fra Danske Skoleelever.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I Danmark har vi en rigtig god lov, som sikrer elevernes rettigheder overfor skolen. Folkeskoleloven og elevrådsbekendtgørelsen sikrer, at elevernes stemme altid vil blive hørt.

Der er bare ét enkelt men: Elevrådsbekendtgørelsen gælder kun for folkeskoler og ikke de frie grundskoler.

De frie grundskoleelever har som udgangspunkt ikke samme ret til at sidde i skolebestyrelsen ligesom folkeskoleeleverne, de har heller ikke samme ret til mødefaciliteter ligesom folkeskoleeleverne osv. Der er dog nogle frie grundskoler, som har valgt at følge elevrådsbekendtgørelsen alligevel, hvilket mange elever og elevråd nyder godt af, men det er ikke alle skoler, som har valgt at følge den.

Ens holdninger er ikke mindre vigtige, bare fordi man ikke går på en folkeskole

Det synes jeg, at der skal laves om på.

Det duer ikke, at der er nogle elever, som har flere rettigheder end andre, bare fordi de går på en anden skole. Den enkelte elevs rettigheder skal ikke svækkes på grund af, at man ikke går på en folkeskole.

Elevrådsbekendtgørelsen fungerer jo supergodt i folkeskolerne og sikrer elevrådene og de enkelte elevers rettigheder, så hvorfor skal den ikke gælde alle de andre skoler?

Det giver ikke nogen mening. Ens holdninger er ikke mindre vigtige, bare fordi man ikke går på en folkeskole.

En simpel idé

Jeg tror på, at laver vi bekendtgørelsen om, så den gælder for alle grundskoleelever, vil det give eleverne på de frie grundskoler selvtillid til at kunne holde hoved højt og sige fra overfor skoleledere og bestyrelser, hvis de føler, at de ikke lytter til dem.

Det er min oplevelse, at alt for mange elevråd på frie grundskoler oplever, at de ikke bliver taget seriøst nok af ledelsen, eller at de ikke har samme status som elevråd på folkeskolerne, og derfor ikke kan opnå fuld anerkendelse.

Det burde være skolens opgave at hjælpe elevrådet til at kunne holde regelmæssige møder og arrangementer

Jeg har hørt om elevråd på frie skoler, som blev brugt i korte perioder, hvorefter skolen bare har ladet det dø ud og blive inaktivt. Sådan noget burde ikke ske. Det burde være skolens opgave at hjælpe elevrådet til at kunne holde regelmæssige møder og arrangementer, som det er tilfældet for elevråd på folkeskoler.

Elevrådsbekendtgørelsen dækker de basale rettigheder, som jeg mener, at alle elever burde have, og derfor er det underligt, at den kun gælder folkeskolen. Hvordan skal man skabe en god skole, hvis man ikke behøver lytte til eleverne?

Men hvad skal vi så gøre ved det?

Jeg har en idé til en meget simpel løsning: Lad elevrådsbekendtgørelsen gælde for alle grundskoler i hele Danmark. Alt andet kan vi simpelthen ikke være bekendt overfor eleverne på de frie grundskoler.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden