0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anne Mie Dreves / Lærernes Pension
Foto: Anne Mie Dreves / Lærernes Pension

Morten Refskov er kandidat til formandsposten i Danmarks Lærerforening, der skal vælge ny formand i september.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Morten Refskov: Danmarks Lærerforening skal spille en nøglerolle i folkeskolens udvikling

Det er paradoksalt, at vi på den ene side taler om en stadigt mere foranderlig og uforudsigelig verden, mens vi på den anden side har brugt de seneste mange år på at indsnævre og målstyre faglighedsbegrebet, skriver Morten Refskov, som er kandidat til formandsposten i DLF.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg hører til blandt de største tilhængere af folkeskolen.

Ligeledes vakler vi ikke et sekund i troen i Danmarks Lærerforening, når vi udråber folkeskolen til den vigtigste forudsætning for Danmarks demokratiske, etiske, åndelige og kulturelle sammenhængskraft.

Folkeskolen bygger på idéen om, at alle børn skal have lige adgang til et forpligtende fællesskab, hvor man ikke bare kan vælge sine medmennesker til og fra efter forgodtbefindende. Vi må altid stræbe efter, at alle børn får de bedste muligheder for at lykkes med livet.

Skolens opgave er naturligvis at uddanne. Men det er ikke nok, og det har det aldrig været og vil aldrig blive

Samfundet burde derfor investere massivt i folkeskolen i alle dele af landet, men det har desværre ikke været tilfældet over de senere år. Tværtimod. En svagere folkeskole er et alarmerende udtryk for et fællesskab, der er presset og et samfund, som synes mindre rummeligt, lighedsorienteret og retfærdigt.

Med erfaringerne fra forårets ’coronaskole’, den nye lærerarbejdstidsaftale som afsæt og de forandringer - der har blæst og fortsat blæser fra politiker- og arbejdsgiverhold - har vi fået en bedre platform for et nationalt og kommunalt samarbejde om folkeskolen, end vi har haft længe. Det er glædeligt, og det er der sandelig brug for.

En skole for livet eller arbejdslivet

Når man iagttager skolens udvikling over tid, kan man se, at der er en udpræget tendens til, at diskursen for skolen indtager en pendulbevægelse - som er tæt knyttet til samfundsudviklingen - og uafladeligt vender tilbage til det samme grundlæggende spørgsmål: Er skolen for hele livet eller udelukkende for arbejdslivet?

Det er på sin vis forklarligt, men ikke desto mindre uhensigtsmæssigt, fordi det f.eks. i en krisetid fører til så forhastede og omkalfatrende politiske beslutninger som den mislykkede folkeskolereform.

Skolens opgave er naturligvis at uddanne. Men det er ikke nok, og det har det aldrig været og vil aldrig blive.

Hver gang debatten om folkeskolens problemer blusser op, peger pilen på forunderlig vis altid et andet sted hen

Børn og unge skal også forberedes på, at tilværelsen rummer udfordringer, der ikke alene kan løses ved, at man ’fokuserer på sine individuelle læringsmål og erhverver sig boglige kompetencer’. For at vi mennesker skal være i stand til at agere og skabe værdi i eget og andres liv, må vi først og fremmest forstå, hvem vi selv er, og hvad vi kan.

Folkeskolen skal vise børn en vej til at indgå i - og tage et personligt ansvar for - noget, som er større end dem selv

og giver fodfæste i livet: Fællesskabet, kulturen og traditionen. Tidens umådeholden individfokus bidrager ulykkeligvis til, at alt for mange børn falder igennem i præstationsræset, fordi det individuelle ansvar bliver for tyngende. De farer simpelthen vild i deres eget liv og oplever aldrig at lykkes som menneske. Det skal vi gøre bedre.

Skolen må være et fristed. Et sted, hvor børn i frihed - men under ansvar - også har ret til at tilegne sig etiske, æstetiske, demokratiske og politiske værdier i fællesskab med andre.

Paradoksal udvikling

Det er paradoksalt, at vi på den ene side taler om en stadigt mere foranderlig og uforudsigelig verden, mens vi på den anden side har brugt de seneste mange år på at indsnævre og målstyre faglighedsbegrebet som svar på mødet med det ukendte.

Skolen skal ud over at være uddannende og dannende altid være fremtidsorienteret uden at konkludere - fordi børnene har den fremtid foran sig, som ikke kan forudses. Hvem ved i grunden, hvad fremtidens arbejdsmarked efterspørger?

Når folkeskolen i disse år i mange kommuner ligger underdrejet af skolelukninger, lærerflugt og rekrutteringsproblemer, skyldes det ikke mindst, at ansvaret, for at den kan lykkes, er for udflydende. Reformer og ny lovgivning - som over det sidste tiår har væltet ind over skolen - vedtages på nationalt niveau af Folketinget. Ansvaret for at føre det ud i livet og sikre ledernes og lærernes mulighed for at leve op til kravene, henligger derimod hos kommunerne, der presses på økonomien af de årlige aftaler med Finansministeriet.

Hver gang debatten om folkeskolens problemer blusser op, peger pilen på forunderlig vis altid et andet sted hen, og de ansvarlige melder hus forbi. Det er et fælles ansvar, at vi lykkes med at holde folkeskolen i Danmark stærk, hvorfor alle parter må bidrage positivt derfra, hvor de står.

Dårlige beslutninger er ikke fremskridtets fjende nummer ét. Det er derimod uviljen til at erkende og omgøre dem. Vi må derfor have skabt en samarbejdskultur om skolen, hvor vi vover forandringer og begejstres over udvikling, men følger op med justeringer, når det viser sig nødvendigt.

Vores samfund har alvorligt brug for overskridelsen af det kendte. Vi er afhængige af kommende generationers nysgerrighed, grænsesøgning, nybrud og kreativitet. Det skal folkeskolen understøtte.

Mit ønske er således klart: Vi må fremover værne om og forfine den danske skoletradition, der muligvis er den væsentligste årsag til Danmarks velstand - som humlebien, der holder sig flyvende, skønt den ikke burde kunne det.

Det skal vi gøre i samhørighed, tillid og samarbejde mellem alle skolens parter og interessenter - med Danmarks Lærerforening i en respekteret nøglerolle.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden