Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningKort før skolerne kaldte til sommerpause, udgav Rambøll og Børne- og Undervisningsministeriet en midtvejsevaluering af forsøgsfaget teknologiforståelse.
Ved et første syn konkluderer evalueringen, at eleverne bliver dygtigere til teknologiforståelse, og det pædagogiske personale ser positivt på fagligheden.
Men evalueringen peger også på udfordringer, hvoraf særligt én stikker ud.
Teknologiforståelsesfagligheden, forstået som Fælles Mål, læseplan og undervisningsplaner, er vanskelig at forstå og omsætte i praksis. Særligt computationel tankegang er svært for undervisere at tage favntag med.
Computationel tankegang rummer en analytisk-refleksiv kompetence i form af afkodning af fænomener og processer og beskrivelse af disse i form af algoritmer og modeller, som os bekendt ikke er obligatorisk pensum på læreruddannelserne endnu.
Lidt lakonisk kunne man derfor med rette spørge, hvilken teknologiforståelse eleverne bliver dygtigere til, når det pædagogiske personale kun i ringe grad er klædt på til at forstå det faglige i fagligheden.
Forsøget er ikke spild af penge
Situationens absurditet kommer måske klarest til udtryk, hvis vi for en stund erstatter teknologiforståelsesfagligheden med matematik. Her skal eleverne i udskolingen også lære om komplicerede fagbegreber såsom sinus arealformler, ligninger med to ubekendte og cylinderrumfang.
Ville vi overlade undervisningen i disse relativt komplicerede fagområder til undervisere, som ikke havde en baggrund i matematik – eller som blot implementerer fagligheden gennem en tilsendt ’how-to’ prototype, som i teknologiforståelse forsøget? Det forekommer os meget usandsynligt.
Michael Caspersen
Dette er ikke desto mindre situationen på 46 skoler, når skoleskemaet står på teknologiforståelse.
Så, ér vi nu halvvejs mod en teknologiforståelse? Svaret er naturligvis et rungende nej. Vi er end ikke trillet over startlinjen, når det gælder den kompetenceudvikling og forskning, som er påkrævet for at støtte op om ledere og pædagogisk personale ude på skolerne.
Først efter en investering i skoleledere og det pædagogiske personale i teknologiforståelsesfagligheden kan vi begynde at vurdere effekten af undervisningen.
Er teknologiforståelsesforsøget så spild af tid og penge?
Også her er svaret nej, hvis altså Rambøll og Børne- og Undervisningsministeriet i den planlagte slutevaluering af teknologiforståelsesforsøget ville se bort fra at besvare spørgsmålet ’virker det’ og i stedet søge ind til essensen af selve forsøget: Hvad skal der til, for at teknologiforståelse bliver en integreret del af undervisningen i en dansk grundskole?
Det er vel dét, man kan og skal med et forsøg.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar