0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Katrine Becher Damkjær/Ritzau Scanpix
Foto: Katrine Becher Damkjær/Ritzau Scanpix

Forældrene kom bogstaveligt talt lidt på afstand i afleveringssituationerne, eller måske blev deres rolle bare markeret mere prægnant og myndigt. Det må vi gerne tage alvorligt., mener professor og rektor Lene Tanggaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Lene Tanggaard: Covid-19 har gjort os opmærksomme på skolekontrakten

At holde skole på nye måder har betydet, at vi har fået tydeliggjort skolens opgave. Skolerne og lærerne er blevet genopdaget. Den opmærksomhed kan vi tage med os, skriver Lene Tanggaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

2020 er et anderledes år. Nogle mener vist, at det er et år, vi bare skal slette.

Den mest pessimistiske analyse af Covid-19 pandemiens betydning for verdenssamfundet er leveret af den franske forfatter Michel Houllebecq. Vi vågner ikke op til en ny verden efter pandemien, har han udtalt. Verdenen vil være den samme som før, bare en anelse værre.

Sat på spidsen har Houellebecq nok ret, men det vil være såre menneskeligt at have brug for at supplere med lidt mere positive perspektiver. Så jeg vil tillade mig at anlægge et sådant på skolens vegne indbefattende risikoen for, at det bliver for naivt og håbefuldt.

For jeg tror, at der er et par ting, som vi med behørig anstrengelse vil kunne tage med os efter pandemien, i et nyt skoleår og i det hele taget.

Jeg tror nemlig, at vi er blevet opmærksomme på det, jeg her kalder skolekontrakten.

Det vil sige den gensidige overenskomst, vi mere eller mindre eksplicit har indgået, gående på, at skolen er sat i verden for at løse nogle opgaver, som vi som forældre eller almindelige borgere ikke magter selv og ikke har lige så stor forstand på som dem, der er uddannet til opgaven; lærerne, pædagogerne og skolelederne.

Det kortvarige sammenbrud

Skolekontrakten handler om, at vi som borgere helt legitimt må og kan stille krav til skolens praksis, men at vi ikke samtidig udefra kan fjernstyre, hvordan det skal foregå i undervisningen.

Selvfølgelig ved vi alle sammen godt, at det kræver meget at lave god undervisning, men når den sådan midlertidigt flytter hjem, står det ligesom mere lysende klart

Vi kan stille krav til pædagogikken i skolen, vi kan som forældre forvente samarbejde og involvering, men pædagogikken bryder sammen, hvis forældre eller andre almindelige borgere gør sig selv til eksperter på, hvordan man helt konkret underviser i biologi i 6. klasse.

Når en pandemi måske kan hjælpe os til at stille skarpt på skolekontrakten, og det, som det kræver at lave en god skole, så hænger det sammen med skolens kortvarige sammenbrud eller mindre dramatisk formuleret: Overgangen til hjemmeundervisning og digital undervisning og senere den anderledes skoledag i krisens kontekst.

Jeg har f.eks. set indtil flere kommentarer på Facebook fra forældre, der måtte kapitulere lidt på hjemmeundervisningen. En mor skrev: »Min ældste er meget godt begavet, men skal godt nok skubbes i gang. Min yngste har haft svært ved at koncentrere sig. Hold da op, det har krævet noget af mig, og hvor er jeg glad for, at det til daglig er skolen, der klarer de opgaver«.

Selvfølgelig ved vi alle sammen godt, at det kræver meget at lave god undervisning, men når den sådan midlertidigt flytter hjem, står det ligesom mere lysende klart.

Lærene blev genopdaget

En anden erfaring, som kan gavne skolekontraktens vedligeholdelse og udvikling, er nogle af de beretninger, vi har kunnet læse om, hvor lærere og pædagoger fortæller, at den gradvist genåbnede coronaskole med de mange afstandsregler og med mere udeundervisning endte med at blive en mere rolig skole med mere harmoniske elever, færre konflikter og bedre forældresamarbejde.

Med lidt store ord blev skolen og måske endda lærerne genopdaget. Den slags genopdagelser kan styrke vores skolekontrakt

Udover den oplagte konklusion gående på, at flere ressourcer med færre elever per lærer og færre timer giver bedre undervisning, vil jeg også vove den konklusion, at coronaskolen måske satte lærerne og pædagogerne fri til at lave den skole, de normalt drømmer om at lave. Det skulle lykkedes, og det er naturligvis motiverende i sig selv, men der var heller ikke tid til de store forkromede analyser af, hvad der kan lade sig gøre.

Med lidt store ord blev skolen og måske endda lærerne genopdaget. Den slags genopdagelser kan styrke vores skolekontrakt. Altså det jeg her betegner som vores på en gang eksplicitte og meget implicitte fælles overenskomst om, hvad skolen går ud på.

Lærerne og pædagogerne tog skolen i egen hånd. Forældrene kom bogstaveligt talt lidt på afstand i afleveringssituationerne, eller måske blev deres rolle bare markeret mere prægnant og myndigt. Det må vi gerne tage alvorligt.

Og så lige et PS: Når Søren Ryge laver sine haveprogrammer, slutter han altid med at sige, at det var Egon, der stod med kameraet. Her skylder jeg at sige, at mit begreb om skolekontrakten er inspireret af Tue Mantonis bog med titlen Samfundskontrakten (som låner fra Rousseaus selvsamme begreb).

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden