0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sophia Lydolph
Foto: Sophia Lydolph

Drømmen om blandede skoler er dømt til at mislykkes, hvis der bliver tale om tvangsordninger på baggrund af styringsiver, skriver Peter Bendix Pedersen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Drømmen om blandede skoler kræver respekt for forskellighed

Socialdemokratiske politikere ønsker blandede skoler. I praksis kan det vise sig at gå ud over de børn, der skal busses rundt. Samtidigt kræver det stor balancekunst for at undgå udskamning af særlige elevgrupper og skoleformer, skriver Peter Bendix Pedersen, formand for foreningen Friskolerne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

700.000 elever tager nu hul på et nyt skoleår i grundskolen i Danmark. Det er en god anledning til at byde både helt nye og nuværende børn og forældre ind i det fællesskab, som grundskolen er.

Det er unikt, at forældre kan være så stor en del af skolen, som det er muligt i Danmark. Gennem tillid til børn, unge, lærere, pædagoger og ledere kan forældre byde sig til og hjælpe med at skabe de bedste rammer for et skolefællesskab, der uddanner og danner børn og unge til at blive de myndige borgere, som samfundet til alle tider har brug for.

Senere på året – første tirsdag i oktober – åbner Folketinget, og også dette varsler en ny begyndelse. Regeringen er dog ikke længere ny. Det første år er gået – med corona som ubekendt faktor. I takt med, at coronakrisen atter har lagt sig, bliver der igen plads til politiske dagsordener, og her står vi lige nu og ser ind i et temmelig interessant år.

I kampen for mere blandede skoler, er der i årevis blevet slået ned på de flersprogede danske friskoler

Det har længe været et udtalt ønske i Socialdemokratiet, at man efterstræber mere blandede skoler – både i folkeskolen, friskoler og private grundskoler. Parolen er, at høj og lav skal mødes, så man kan udnytte den såkaldte »klassekammerateffekt« og nedbryde de ghettoer, der er stor politisk opmærksomhed på.

Hvis det hele handler om, at dét at mødes kan nedbryde fordomme, er intentionen ædel, og man kunne passende starte med at se den politiske retorik efter for fordomsfuld kommunikation. Hvis det handler om, at det er en bestemt gruppe af mennesker, der skal have særligt vanskelige vilkår i det danske samfund, er vi på et skråplan.

Kradsbørstige udtalelser

I kampen for mere blandede skoler, er der i årevis blevet slået ned på de flersprogede danske friskoler. Disse skoler er af politikere og medier blevet selve symbolet på et opdelt samfund. Uagtet at skolernes forehavende kan være det stik modsatte.

Den intense jagt på de flersprogede friskoler har især stået på siden 2017, hvor socialdemokratiske politikere har flokkedes om kradsbørstige udtalelser, der skal gøre en ende på den type skoler.

Justitsministeriet har dog allerede påpeget, at det politiske forslag om, at fri- og privatskoler med mere end 50 procent elever med udenlandsk baggrund ikke skal kunne opnå statsligt tilskud rejser væsentlige problemstillinger i forhold til både grundlovens paragraf 70 og Den Europæiske Menneskerettighedskommission.

På ti år er antallet af skoler med en blandet elevgruppe faldet fra næsten 40 procent til knapt 30 procent

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har senest i en folketingsdebat i foråret 2020 bekendtgjort, at regeringen indenfor det næste års tid ønsker at fremlægge en model for, hvordan skoler i Danmark kan blive mere blandede.

Det skal blive ualmindeligt spændende at følge med i, hvordan dette skal ske.

AE Rådets analyse fra 2018 viser, at de blandede skoler er på deroute. På ti år er antallet af skoler med en blandet elevgruppe faldet fra næsten 40 procent til knapt 30 procent. Så, selvfølgelig er der god grund til at se nærmere på, hvordan vi sammen skaber et samfund, der beror på viden om hinanden og dermed også sandsynligheden for, at vi ikke er præget af fordomme om hinanden.

Men, det er dømt til at mislykkes, hvis der bliver tale om tvangsordninger på baggrund af styringsiver.

Tvangsforflytning får dumpekarakter

Århus har siden 2006 eksperimenteret med at sende børn fra udsatte områder med bus til andre områder, hvor der er flere ressourcer. En nylig analyse viser, at børnene mistrives, er laves i hierarkiet, får ondt i maven og hovedpine og klarer sig faglige ringere end deres jævnaldrende.

Med andre ord: dumpekarakter til tvangsforflytning af elever.

Sprog smitter ikke i sig selv. Det er de sociale sammenhænge, der kan skabe inkluderende eller ekskluderende fællesskaber. Man skal inviteres ind i et fællesskab for at kunne trives, vokse, lære og bidrage. Det ved de på skolerne. Det ved forældrene. Politikerne skal derfor også forstå, at det ikke er nok at tvinge strukturelle greb ned over skolen. Det løser dybest set ikke ret mange udfordringer.

Jeg håber, at skolåret 2020/21 vil vise os, at vi har politikere, der er optaget af at respektere grundloven og de europæiske menneskerettigheder. Og at der i højere grad vil blive lagt op til mere samarbejde på tværs i sektoren.

Vi har meget at lære af hinanden, og vi er drevet af den samme passion. Der er brug for en ny begyndelse for netop det samarbejde. Et nyt skoleår er en passende anledning.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden