0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Årsag til skolefravær skal ikke individualiseres, skriver konsulent Anne Søgaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Vi skal koncentrere os om, hvorfor børn vil i skole - ikke hvorfor de bliver væk

Vi kan banke skolefraværet ned, hvis ansatte, forældre, elever alle sammen tager ansvar for, at alle føler sig tilpas og vellidt i skolen, skriver Anne Søgaard, der er konsulent.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Gode relationer i skolen er af afgørende betydning.

Børn, der har en følelsen af at være savnet og have en ven, vil nemlig gerne i skole hver morgen. Følelsen af, at man er vigtig og hører sammen med nogen, er altafgørende for, at man kommer op og afsted.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at folkeskoleeleverne i skoleåret 2018/2019 i gennemsnit var fraværende i næsten 12 dage. Det er en stigning på 11,5 procent i sammenligning med skoleåret 2013/2014 og svarer til lidt mere end én dags mere fravær per elev per år.

Lidt over 14 procent af eleverne udebliver fra skolen i 20 dage af skoleåret svarende til en hel måneds undervisning.

Men det rækker længere end de enkelte skoledage.

Der skal en kulturændring til, men den gode nyhed er, at vi er godt på vej

Hvis ikke vi skaber en kultur, hvor alle tager ansvar for, at alle har følelsen af at høre til og høre sammen med nogen, så vil skoleensomhed og børn med ondt i livet fortsætte.

Derfor er det vigtigt, at vi i fremtiden får et bedre blik for andre, så vi bevæger os fra ensomhed til mere vensomhed, visomhed, samhørighed og venligmod. Alle skal have en ven, føle sig savnet og holdt af.

Fokus på skole og ikke barn

Der skal en kulturændring til, men den gode nyhed er, at vi er godt på vej. Før i tiden skulle jeg ud på skoler og observere, hvorfor Willum ikke trives. Willum skulle gøre noget anderledes, for det var ham, der var bøvl med.

Nu er jeg ude og se på skolekulturen, og her blev det blandt andet tydeligt, at når vi voksne er rollemodeller for at vise og skaber en vensom kultur, hvor man tager ansvar for, at alle trives, så spejler børn og forældre sig i den kultur.

Willums skole har fundet ud af, at det er langt vigtigere at se på, hvordan de møder, omtaler og tænker om Willum, end hvad Willum gør forkert.

Vi skal i fremtiden fokusere på, hvad der får børn til at komme i skole fremfor at fokusere på, hvad der får barnet til at blive væk. Vi skal ikke se på, hvad der er galt med barnet eller i barnets familie og i stedet fokusere på, hvad det er, som fungerer godt på skolen, og hvad det er, vi kan. Vi skal fejre og fokusere på alt det, som stråler.

Når skoleklimaet og værdierne er på skoleskemaet, og der er en tydelig retning for, hvilken vej vi vil, og når frygt, usikkerhed og afmagt bliver erstattet af vensomhed, smil og fokus på stjernestunder, så sætter det sig også i forældrekulturen. Og den uro, der var før, forsvinder, og der bliver tid og overskud til læring og faglighed.

Det har klasser i flere kommuner prøvet at arbejde med, og det har haft en fantastisk effekt på trivsel og glæden ved at komme i skole og dermed i sidste ende på fagligheden.

I flere klasser og på flere skoler har vi gode erfaringer med at arbejde med såkaldte værdikort.

De ansatte og skolen formulerer ti værdikort, som de finder vigtige for at skabe den rigtige kultur. Det kan eksempelvis være i en lærergruppe, at det ikke er børnenes ansvar, men vores ansvar. De ansatte er rollemodeller, og hvis de er positiv over for skolen, pædagogerne, lærerne, kammeraterne og deres forældre, så vil børnene også være det.

Når disse værdikort er færdigudarbejdet, bliver de drøftet først med ledelsen, så med de ansatte og derefter ned i klasserne og til forældremøder, hvor forældrene også får blik for, hvordan de kan bakke op om en vi-kultur.

Dermed tager hele skolen ejerskab på de værdier, der skaber en tryg skolegang for alle børn.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden