0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Frie Skolers Lærerforening
Foto: Frie Skolers Lærerforening

Vi har ikke brug for endnu en hybridskole, skriver Uffe Rostrup.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Uffe Rostrup: Det føltes som frihed for folkeskolen, men som et kvælertag på de frie

Det er de færreste frie skoler, som har oplevet, at coronapandemien var et frihedsbrev. Snarere tværtimod, skriver Uffe Rostrup i et debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den øgede frihed til at lave skole har været en åbenbaring i mange kommuner.

Både blandt lærere, skoleledere og også blandt temmelig mange Christiansborg-politikere har man erkendt, at frisættelsen af folkeskolen til at lave mindre klasser, mere udeundervisning og nødundervisningens opbrud af bureaukratiske strukturer har gjort noget godt for skolen.

Det er tankevækkende, at der skulle en pandemi til for at få vores øjne op for, at mennesker trives bedst med muligheden for at gøre en forskel uden en snærende ramme. Det har de frie skoler vidst i mange år – det kræver blot, at man stoler på de fagprofessionelle.

Endnu mere interessant bliver det, at det formentlig kun er de færreste frie skoler, som har oplevet, at coronapandemien var et frihedsbrev. Snarere tværtimod.

Det, som folkeskolen mange steder har været oplevet som et frihedsbrev, har på mange frie skoler været oplevet modsat

Mange skoler oplever betydeligt mere snærende bånd end normalt med fysiske krav til klasselokaler, afstand mellem eleverne og krav om indkøb af værnemidler til de ansatte på efterskoler, som skal tage sig af eventuelle sygdomsramte elever.

Også på det pædagogiske område er der blevet strammet.

Det er blandt andet gjort muligt for Folketinget at diktere, hvilke fag der skal undervises i under coronatiden – noget der er ganske uhørt på frie skoler, hvis undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, men som har frihed til selv at bestemme, hvilke fag de underviser i, og hvordan undervisningen står mål med folkeskolens.

SF-forslag får medvind

Fællesskabet er et bærende element på mange frie skoler. Men det har siden midten af marts ikke været muligt at synge morgensang eller lave andre større fælles arrangementer. Alt sammen noget, der opleves som begrænsninger i friheden til at lave skole.

Det, som folkeskolen mange steder har været oplevet som et frihedsbrev, har på mange frie skoler været oplevet modsat – det er da interessant.

Vi har brug for en stærk folkeskole i Danmark med meget større lokale friheder end i dag

Undervisningsordfører Jacob Mark fra SF har med modifikationer genfremsat sit og partiets forslag om at indføre en slags frie folkeskoler. Skoler, som har en del af de frihedsgrader, som de frie skoler også har.

Forslaget har været fremsat før, men denne gang får det medvind af den konstateret trivselsforbedring blandt lærere og elever under corona-nødundervisningen, som ikke mindst skyldes de små klassestørrelser og den korte skoledag.

Jacob Marks ide om at give folkeskolen større frihedsgrader er god. Vi trænger nemlig til, at der igen gives meget større lokale beføjelser til at forestå skoledriften lokalt i den enkelte kommune.

Samtidig er det vigtigt, at folkeskolen fortsat er en enhedsskole. Den skal fortsat være samfundets eller flertallets skole. På den måde kan de frie skoler fortsætte med at være forældre eller skolekreds drevne skoler, som er skabt på baggrund af et værdigrundlag, som brugerne er fælles om.

De frie skoler kan være det alternativ til folkeskolen, som de er sat i verden for at være. Derfor skal vi fortsat have en folkeskole, hvor man kan skifte skole uden at opleve, at der er massiv forskel på det faglige indhold fra kommune til kommune.

Men det vil være en god ide at give folkeskolen større lokal frihed til selv at bestemme, hvordan man kunne tænke sig at holde skole. Det kræver større økonomisk frihed for den enkelte folkeskole, mindre central styring af læreplaner, elevplaner, skolevejledning og alt det andet, som det ville give meget mere mening at overlade til de fagprofessionelle på skolerne og ikke mindst større bemyndigelse til den enkelte skolebestyrelse.

Tilbagefør de milliarder til folkeskolen

I Jacob Marks forslag ligger også en ide om, at de mange frie skoler, der er opstået siden kommunesammenlægningen i 2007, selv skal kunne bestemme, om de igen vil være frie folkeskoler med 100 procent tilskud ligesom alle andre folkeskoler og med udvidede frihedsrettigheder.

Udover at det næppe vil hue kommunerne, at de skoler, som oftest er blevet lukket af økonomiske årsager, igen selv kan vælge at blive tilbageført til kommunerne - med den økonomiske belastning det nu giver - er det også en slags tredje skoleform, som jeg ikke mener, at vi har brug for i Danmark.

Ejerne af folkeskolen er kommunerne, og de vil, som jeg forstår Jacob Mark, også eje de frie folkeskoler. Men de må ikke bestemme over dem?

Det tror jeg ikke, at kommunerne vil bryde sig om. Og i og med at kommunen allerede har lukket disse skoler en gang, er forslaget reelt et indgreb i friheden for kommunerne til selv at bestemme, hvilke og hvor mange skoler de ønsker i kommunen.

Vi har ikke brug for en ny hybrid, men at lave forsøg med frisætning af folkeskolen giver derimod rigtig god mening.

Vi har brug for en stærk folkeskole i Danmark med meget større lokale friheder end i dag. Men den skal fortsat være samfundets skole, og derfor bør det også være politikerne, der bestemmer, hvordan folkeskolen drives. Hvis man vil noget andet, kan man anvende de frie skoler – jeg synes ikke, at vi har brug for en hybrid.

Til sidst bør det også nævnes, at det ikke hjælper at give folkeskolen stor frihed, hvis det ikke samtidig erkendes, at det koster at holde skole.

Hvis Folketinget beslutter sig for at give folkeskolen større frihed, kunne de passende starte med at tilbageføre de milliarder, som det tog fra skolen i 2013 efter lærerlockouten og brugte til at indføre en i øvrigt underfinansieret folkeskolereform – i øvrigt med Jacob Marks og SF’s stemmer.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden