0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Københavns Professionshøjskole
Foto: Københavns Professionshøjskole

Knap 7 ud af 10 tilflyttere bliver boende efter endt uddannelse, mens det for de lokale er næsten 9 ud af 10, skriver Caroline Holdflod Nørgaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Vi skal have flere lokale læreruddannelser nu

Unge familier flytter ikke til en lille by, hvis den lokale folkeskole halter, og en god folkeskole er nødt til at kunne tiltrække dygtige og engagerede lærere. Det kræver flere lokale læreruddannelser, skriver Caroline Holdflod Nørgaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når de nye lærerstuderende starter efter sommerferien, vil to ud af tre begynde deres nye studieliv i enten København, Odense, Aarhus eller Aalborg. Selvom jeg glæder mig til at byde alle mine nye københavnske medstuderende velkommen, så er det et stort problem, at mange er nødsaget til at flytte langt væk fra deres bopæl for at blive lærere.

Ser vi på pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen, er tendensen en anden. Her bliver over halvdelen af de nye studerende optaget uden for de fire største byer. Det er godt, for vi har brug for dygtige sygeplejerske, pædagoger og lærere i hele landet.

Knap 7 ud af 10 tilflyttere bliver boende efter endt uddannelse, mens det for de lokale er næsten 9 ud af 10

Tilbage i 1980 kunne man uddanne sig som folkeskolelærer ved 29 forskellige seminarier spredt rundt omkring i landet. Fra Ranum ved Limfjorden til Tønder i syd og Holbæk i Nordvestsjælland.

Men efter en række centraliseringsreformer er der i dag store pletter på Danmarkskortet, hvor du skal spejde langt efter den nærmeste læreruddannelse.

Flere læreruddannelser sikrer flere lærere til fremtiden

Der er ikke noget, der tyder på, at studerende ikke vil studielivet uden for storbyen. Tværtimod er der i år en stigning i optaget på læreruddannelsen på ni procent uden for de fire største byer.

Men bor du for eksempel i Kalundborg eller Sønderborg skal du rejse 70 kilometer for at komme til nærmeste læreruddannelse.

Jeg frygter, at det fraholder potentielle nye lærere fra at begynde på uddannelsen - særligt de, der ikke kommer direkte fra gymnasiet, men måske har hus og børn og en stor tilknytning til deres lokalområde.

Og nye lærere har vi brug for. Selvom optaget er steget en smule i år, er der stadig langt til ansøgningstallene fra før folkeskolereformen, og der er ledige pladser på læreruddannelser over hele landet.

Godt for lokalsamfundene i provinsen

Unge familier flytter ikke til en lille by, hvis den lokale folkeskole halter, og en god folkeskole er nødt til at kunne tiltrække dygtige og engagerede lærere. Læreruddannelsen er en uundgåelig forudsætning, og dimittenderne bliver i høj grad boende i lokalområdet.

Knap 7 ud af 10 tilflyttere bliver boende efter endt uddannelse, mens det for de lokale er næsten 9 ud af 10. Det viser en undersøgelse, som Danske Professionshøjskoler står bag.

Et godt eksempel på dette er området omkring Svendborg, hvor Skårup Seminarium drejede nøglen om i 2010 efter mere end 200 år. Kigger man på lærerstanden i de omkringliggende kommuner, er den betydelig ældre end landsgennemsnittet. I forrige skoleår var 84 procent af lærerene i Svendborg eksempelvis over 40 år, viser tal fra Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik, mens det drejer sig om 66 procent i hele landet.

Noget tyder på, at lærere uddannet fra Skårup er blevet boende i området, mens det er sværere at tiltrække yngre lærere fra Odense. Der er brug for politisk handling nu for fortsat at sikre stærke folkeskoler og lokalsamfund.

Ingen pseudodigitale smutveje

Problematikkerne ved læreruddannelsens centralisering er ikke ny. I 2018 forsøgte regeringen at imødekomme udfordringen ved at oprette fire nye uddannelsesstationer, hvor de studerende kunne tage halvdelen af deres uddannelse. Men for at afslutte sin uddannelse er man nødt til enten at tage sin uddannelse over nettet eller pendle til en større by.

Det er langt fra optimalt, at de studerende ikke kan gennemføre deres uddannelse samme sted, som de starter, og slet ikke hvis det kræver, at store dele af uddannelsen bliver digital.

Læreruddannelsen er en relationsuddannelse, og efter coronakrisen står det klarere end nogensinde, at vi har brug for den tætte fysiske dialog og sparring med medstuderende og undervisere for at være klædt på til at blive fremtidens superlærere.

Uddannelsesstationen i Randers allerede spillet fallit og optager ingen studerende i år

Selv med ganske få år bag sig har uddannelsesstationen i Randers allerede spillet fallit og optager ingen studerende i år. Selvom de halve uddannelser ikke er den rigtige løsning, har uddannelsesstationerne skabt en vigtig læring om, at de små uddannelsessteder giver nye muligheder for samarbejde med de lokale kommuner. Noget vi på Københavns Professionshøjskole har haft stor succes med i Helsingør.

En større tilknytning til praksis er alfa omega på en uddannelse, hvis største udfordring i forvejen er en al for lav mængde praktik og en svag tilknytning til vores fremtidige praksis ude på folkeskolerne.

Behovet for flere lokale uddannelser kan kun løses ved at oprette fulde læreruddannelser uden digitale pseudoløsninger. Det kræver flere midler og en stærk politisk vilje.

En politisk vilje, der tilsyneladende findes hos regeringspartiet, som i 2018 fremlagde et nærhedsudspil, hvor det fremgik det at alle unge – uanset hvor i landet de bor – skal have gode muligheder for at tage en velfærdsuddannelse. En målsætning som blev gentaget i regeringens forståelsespapir.

Ryst støvet af forståelsespapiret

Den politiske vilje må dog bakkes op af en stærk erkendelse af, at det selvfølgelig er dyrere at lave uddannelse i Thisted end det er i Aarhus. Hvis midlerne ikke følger med, vil de gode tanker forblive lige præcis det – gode tanker og pæne ord.

Så kære lokale folkeskolekæmpere og regering: Lad os nu sætte børnene og lokalsamfundene først.

Lad os ryste støvet af forståelsespapiret og komme i gang med arbejdet for flere lokale læreruddannelser. Uret tikker, hvis vi fortsat vil have stærke folkeskoler med dygtige lærere i hele landet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden