0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Simon Fals/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Simon Fals/Politiken/Ritzau Scanpix

Tomme skoler har ført til en bedre skole på mange måder, mener Danske Skoleelevers nye, fungerende formand.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Ny formand for Danske Skoleelever: Det krævede en pandemi, før vi indså, at folkeskolen er klar til forandring

Den nye, fungerende formand for Danske Skoleelever, Esther Vyff Petersen, skriver i dagens debatindlæg, at hun under coronapandemien især er blevet opmærksom på tre områder, hvor folkeskolen kan blive bedre.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter en alt for lang periode bag computerskærmen hjemme på værelset med en overfyldt aula-indbakke, lange videoopkald og håbløst mange lektier fik alle grundskoleelever endelig lov til at komme i skole. Pludselig var der færre elever i klasselokalet, udendørs undervisning og kortere skoledage. En ting, som mange elever nød.

Danske Skoleelever
Foto: Danske Skoleelever

Esther Vyff Petersen er ny, fungerende formand for Danske Skoleelever

‘Coronaskolen’ har aldrig været, og vil nok aldrig blive, helt optimal, men det er vigtigt, at vi i en krisetid som denne lærer af vores erfaringer, fra da det stod værst til.

Folkeskolen har bestemt vist sig fra sin bedste side med dens omstillingsparathed, ressourcer og engagerede lærere

For folkeskolen har bestemt vist sig fra sin bedste side med dens omstillingsparathed, ressourcer og engagerede lærere, der hjemme fra stuen, foran tavlen eller under forberedelsen til timen har kæmpet for at fortsætte den gode skoledag –uden specielt mange faglige rammer eller retningslinjer, de kunne følge.

Undervisningen i løbet af skolelukningen og opstarten herefter ville ikke fungere på længere sigt, men her er 3 ting, der er værd at huske på.

1. Færre elever i klasselokalet

Specielt i indskolingen har jeg oplevet mange lærere, der har set et nedsat konfliktniveau blandt skolens mindste børn. Her lyder teorien på, at de unge elever oplever en større ro, når de blandt andet er meget færre i et klasselokale, samt møder færre lærere på en normal skoleuge.

En fortsættelse af klasser på 10-15 elever, der ugentligt kun møder et par lærere, er urealistisk, men jeg mener, at det giver os rig mulighed for at reflektere over vores kæmpe klasser på de 28-30 elever, som der ofte er på de større skoler.

Et lavere konfliktniveau og dermed også roligere elever, der i højere grad kan koncentrere sig i timen, giver læreren mulighed for en sjovere, mere udfordrende og i langt højere grad varieret undervisning, der både er til gavn for elever og lærere.

2. Brug af udendørs undervisning og bevægelse

Personligt nåede mine sidste uger med undervisning i folkeskolen sit højdepunkt, da vi i matematik skulle ud og måle afstanden mellem træer ved hjælp af alternative matematiske metoder.

En aktivitet, som let kunne være lavet på tavlen, men grundet corona var anbefalingen fra ledelsen, at undervisningen så vidt som muligt blev rykket udendørs.

Heldigvis havde jeg en kreativ lærer, og med den lille ændring i undervisningsstrukturen fik vi både energi, luft til hjernen og motion. En lille ændring, der gjorde min dag meget bedre. Den lille ændring må aldrig glemmes, når skolen vender tilbage til det gamle.

I folkeskoleloven står det sort på hvidt, at undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Er der nogen elever i hele Danmark, der bevæger sig gennemsnitligt 45 minutter i løbet af deres skoledag? Jeg har aldrig oplevet det.

Gad vide om det lykkes for nogle skoler at opnå det? Er der nogen elever i hele Danmark, der bevæger sig gennemsnitligt 45 minutter i løbet af deres skoledag? Jeg har aldrig oplevet det. Men jeg håber og tror på, at vi snart, når skolen vender tilbage til det gamle, kan kombinere den udendørs undervisning med bevægelsen - for forskellen kan mærkes.

3. Bedre indeklima

Loven for undervisningsmiljøet på danske skoler bestemmer, at indeklimaet i klasserne skal være godt. Det er åbenbart op til fortolkning, for indeklimaet på de danske grundskoler er langt fra optimalt. Men nu med mobile håndvaske, konstant udluftning og færre elever i klassen er det fysiske undervisningsmiljø meget bedre. Ingen tung luft, lugt eller ulækre toiletter.

Selvfølgelig er det nok kun et drømmescenario, at hygiejnen fortsætter sin dominerende rolle i skolen, men jeg synes, det lægger op til, at vi nu kan revurdere, hvordan vi sikrer det bedste indeklima for alle elever, for den gode skoledag starter først, når man kan opholde sig i klassen uden ubehag.

Folkeskolen er klar til forandring

Ingen ved, hvornår hverdagen vender tilbage, men forhåbentlig snart. Det er så vigtigt, at vi nu reflekterer, lærer og ændrer folkeskolen for det bedre.

Folkeskolen er klar til forandring, folkeskolen kan omstille sig og folkeskolen bør udvikle sig –og lad det ikke kræve endnu en pandemi.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden