0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

De har ikke haft ’god gavn’ af at være hjemme, men det har været ok, skriver Lars Qvortrup.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Lars Qvortrup: Mange elever bliver ladt i stikken med kortere skoledage og mere hjemmearbejde

Stort set ingen var glade for situationen med nødundervisning. Nogle klarede sig, fordi de var ressourcestærke. Men 20 procent havde store problemer med trivsel og skolearbejde, skriver Lars Qvortrup.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jeg er en af dem, der har stået meget hårdt på, at man skal beholde de længere skoledage. Men jeg tror simpelthen, at jeg bliver nødt til at æde noget af det - for at sige det lige ud. Der er nogle elever, der har haft rigtigt god gavn af kortere skoledage med supplerende hjemmearbejde. Det havde jeg aldrig troet, at jeg skulle høre mig selv sige. Men det har vist sig at kunne noget mere, end jeg umiddelbart havde tillagt det«.

Sådan lød det for nyligt fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i fagbladet Folkeskolen.

Angiveligt var baggrunden for udtalelsen erfaringerne fra nødundervisningen under coronakrisen og den efterfølgende genåbning.

Men hvor har ministeren de erfaringer fra?

I hvert fald ikke fra den forskning, som er gennemført. Den viser klart, at effekterne af den sociale arv er vokset under krisen og hjemmeundervisningen.

Stort set ingen var glade for situationen med nødundervisning

Meget firkantet udtrykt er det kun elever med veluddannede og velstående forældre, der har klaret sig. De har fået støtte til undervisningen derhjemme. De har oplevet en god kontakt til skolen, lærerne og kammeraterne.

Det har helt klart ikke været lige så godt som den ’almindelige’ skole. De har ikke haft ’god gavn’ af at være hjemme, men det har været ok.

Men for cirka 20 pct. af eleverne har billedet været et helt andet. De har ikke fået støtte derhjemme. De har ikke kunnet gå ud i haven eller tur med hunden. Og de har ikke oplevet at have kontakt til skolen og lærerne. For dem har coronaskolen været en meget negativ oplevelse.

De savner deres venner

Hvor ved jeg det fra? Jo, sammen med en række andre forskere har jeg undersøgt det. Vi skyndte os at gøre vores rapport færdig, så den kunne gøre gavn for lærere, pædagoger, skoleledere, forvaltningsfolk, politikere – og ministre.

Derefter sendte vi den igennem den sædvanlige forskningsproces med fagfællebedømmelse osv. Torsdag 25. juni kom den endelige version som e-bog fra Aarhus Universitetsforlag.

Vi kan se, at eleverne var presset, hvad angår deres sociale trivsel

Hvad gjorde vi? I slutningen af marts, dvs. straks efter coronaepidemiens udbrud, udarbejdede vi et spørgeskema, som i første uge af april blev sendt ud til alle elever i 3.-9. klasse og deres forældre i seks kommuner. Efter at have kvalitetssikret svarene udgjorde 5.953 svar fra elever og 5.054 svar fra forældre et unikt datamateriale fra den tid, hvor skolerne var lukket. Det har vi siden arbejdet med at analysere på kryds og tværs.

Hvad kan vi se? Vi kan se, at eleverne var presset, hvad angår deres sociale trivsel. Knap halvdelen sagde, at de ikke følte sig glade. Næsten alle savnede deres venner og kammerater, og næsten lige så mange savnede fritidsaktiviteterne. Lidt færre savnede undervisningen og at være sammen med lærerne. De savnede kort sagt hverdagen med venner, fritidsaktiviteter og skolegang.

Vi kan også se, at selv om alle parter anstrengte sig til det yderste, var der nogle af eleverne, som ikke klarede sig godt.

Ca. 40 procent af både elever og forældre sagde, at de ikke lavede planer for skolearbejdet hver enkelt dag.

Knap 20 procent syntes ikke, de klarede sig godt med denne slags undervisning. De mente at det var svært at koncentrere sig tilstrækkeligt.

Godt 15 procent syntes, at det var svært at følge med. Hertil kommer, at knap 30 procent syntes, at de brugte for meget tid på andre ting end skolen. De syntes, det var svært at koncentrere sig derhjemme. De oplevede, at de ikke kunne mestre undervisningen, og de troede ikke på, at deres egne evner var gode nok til at håndtere undervisningen under coronakrisen.

Ingen var glade for nødundervisning

Men er det nu de samme elever, der oplever alle disse problemer? Efterfølgende analyser af tallene tyder på, at det er tilfældet.

Der er en stor gruppe elever, som i forhold til gennemsnittet responderede negativt på en lang række udsagn: De syntes ikke at lærerne var opmærksomme på, om de lavede deres skolearbejde eller på, hvordan de havde det. De syntes ikke, det var nemt at få hjælp fra en lærer eller fra forældrene. De oplevede ikke, de havde kontakt med deres lærere hver dag, og de havde svært ved at følge med undervisningen.

Denne gruppe elever har et stort behov for at gå i skole og at få hjælp fra lærerne. Stort set ingen var glade for situationen med nødundervisning. Nogle klarede sig, fordi de var ressourcestærke. Men 20 procent havde store problemer med trivsel og skolearbejde. De risikerer at blive ladt i stikken, hvis konklusionen alene er kortere skoledag og mere tid derhjemme.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden