0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Claus Rasmussen/Ritzay Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzay Scanpix

For Socialdemokratiet er det ædende vigtigt, at der kommer en aftale. Tilliden til lærerne skal genskabes, skriver Erik Schmidt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Erik Schmidt: Ministerens kovending er en håndsrækning til Bondo og Ziegler

Historien vil dømme Socialdemokratiet hårdt, hvis masterfejlen fra 2013 gentages.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forhandlingerne om lærernes arbejdstid er, hvis det skulle være druknet i nyhedsstrømmen, blevet udsat på ubestemt tid.

Lærernes Anders Bondo og KL’s Michael Ziegler kunne heller ikke 24. maj, der var den seneste deadline, præsentere en arbejdstidsaftale, som lærerne har manglet siden 2013. Ganske uhørt og arbitrært på det danske arbejdsmarked. Meldingen tydede på et sammenbrud, men forhandlerne ville ikke give op.

13. juni kunne man så læse på lærernes netmedie Folkeskolen.dk, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nu pludselig ser muligheder i at forkorte skoledagen. Det sagde hun med erfaringer fra coronakrisen, da eleverne var tvunget til nødundervisning hjemmefra.

»Jeg er en af dem, der har stået meget hårdt på, at man skal beholde de længere skoledage. Men jeg tror simpelthen, at jeg bliver nødt til at æde noget af det - for at sige det lige ud. Der er nogle elever, der har haft rigtigt god gavn af kortere skoledage med supplerende hjemmearbejde,« lød det fra ministeren.

Ministerens overraskende melding letter formentlig – mere eller mindre tilsigtet – forhandlingsklimaet mellem lærerforeningen og KL, for det er en kendt sag, at den lange skoledag lægger beslag på mange ressourcer. Kan den forkortes, vil der ad den vej kunne skaffes flere midler til finansiering af en arbejdstidsaftale med lærerne.

Så sent som i januar sagde Rosenkrantz-Theil på et samråd i Folketinget ellers klart og tydeligt, at der ikke bør pilles ved skoledagens længde. Næsten samtidig var formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S) ude med en lignende markering.

Alle kritiske forudsigelser, som fagfolk fremførte i 2013 og 2014 er blevet til virkelighed. Alt er gået galt

Dengang sagde ministeren: »Nu har jeg været rundt og snakke med alle lærerne i hele Danmark, og de synes alle sammen, at skoledagen skal være endnu kortere. Jeg er ikke enig«.

For Socialdemokratiet er det ædende vigtigt, at der kommer en aftale. Tilliden til lærerne skal genskabes. Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) kort tid efter sin tiltrædelse, og Pernille Rosenkrantz-Theil sagde det udtrykkeligt på lærernes kongres i efteråret 2019.

Det er derfor – også med en socialdemokratisk formand for KL, Jakob Bundsgaard (S) – derfor nærliggende at tro, at der vil blive indgået en aftale.

Men en eventuel aftale skal godkendes ved urafstemning blandt lærerne, og hvis den ikke giver dem væsentligt forbedrede arbejdsbetingelser, vil aftalen være i risiko for at falde til gulvet.

Fiasko på fiasko

De skolepolitiske fiaskoer, der har præget den i forvejen hårdtprøvede folkeskole i 10’erne, blev for nylig dokumenteret af evalueringsinstitutterne.

Alle kritiske forudsigelser, som fagfolk fremførte i 2013 og 2014, er blevet til virkelighed. Alt er gået galt.

Skolereformen har efter mere end fem år med drastisk forlængelse af skoledagen og indførelse af centralistiske pædagogiske eksperimenter ikke vist tegn på forbedringer med læring og trivsel, hvilket var reformens ultimative mål.

Det har den 75 millioner kronrt dyre slutevaluering vist.

Læringsmålstyringen, der skulle have været selve dynamoen i reformen, gik tidligere helt over gevind og blev formelt afmonteret.

De nationale test har ikke givet retvisende resultater og fremmer mekanisk ’teaching to the test’. Det viste tidligere professorerne Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiners rapport.

Inklusionsloven, der blev indført i 2012-13, virker heller ikke. I dag er flere elever ekskluderet end før lovens indførelse.

Også forvaltningsideologien er kørt af sporet. Den har ført til mere management og mindre ledelse, mere instrumentalisering, bureaukratisering og øget pres på lærernes metode- og ytringsfrihed.

Der har været tale om rystende stædig negligering af kendsgerninger

Lærernes arbejdstid er helt uhørt efter tre overenskomstforhandlinger stadig ikke reguleret af en retsgyldig overenskomstaftale, og det har skabt uro og mistillid og blandt andet skubbet til balancen mellem lærernes tid til undervisning og til forberedelse.

Alle beklager lockout-forløbet og den ensidige indførelse af arbejdstidsloven. Det var ikke heldigt, siges det. Men begrænsning af lærernes indflydelse og forsøg på at presse mere undervisning ud af dem lykkedes - til skade for undervisningens kvalitet.

Det er svært at skjule, at den samlede politiske folkeskolepakke fra disruptionstiden i 2013-14 er en rungende fiasko. Disruption er gift for folkeskolen.

Ledelsesretten er relativ

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils tidligere udsagn om, at skolereformen bare skal gen-kickstartes, har hun nu selv med sine seneste udmeldinger afmonteret, og argumentet om, at en skolereform kan tage op til 15 år, før den virker, er simpelthen grotesk. Det er jo en halv menneskealder.

Der har været tale om rystende stædig negligering af kendsgerninger. Historien vil dømme Socialdemokratiet hårdt, hvis partiet gentager fejlen fra folkeskolens skæbneår 2013-14.

Der bliver der brug for at rokke lidt ved ledelsesretten. Og for at rykke på forholdet mellem undervisning og forberedelse. Ledelsesretten er relativ. Den må relativeres af aftaler med arbejdstagerne. Det blev fastslået med Septemberforliget i 1899.

Arbejdet med at lægge de store linjer for en ny skolereform må også begynde snarest. Der er brug for grundlæggende ændringer, så vi kan genetablere folkeskolen i en ny, organisk og selvbevidst form.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden