0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Der hersker en tavshedskultur på lærerværelset, skriver Anders Thorsen. Her er vi på lærerværelset på Nyboder Skole. Billedet er et genrefoto og har intet med indlægget at gøre.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Intet er nogensinde blevet bedre af, at lærerne holder mund og 'taler op'

Problemet er ikke en brokkekultur hos lærerne, som formand for Rådet for Børns Læring Charlotte Rønhof tidligere har omtalt. Problemet er den tavshedskultur, der breder sig på landets offentlige institutioner, heriblandt skoler, skriver lærer Anders Thorsen i en replik til Rønhof.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var spændende læsning, da Charlotte Rønhof svarede på min kritik af hendes formandskab for Rådet for Børns Læring. Hun skriver meget dramatisk, at jeg ønsker, at hun forsvinder. Jeg kan forsikre hende om, at jeg ikke ønsker nogens forsvinden!

Men Charlotte Rønhof har helt ret, når hun i sit svar skriver, at min kritik ikke kun handler om hendes synsninger.

Det vigtigste handler om den måde, hun taler om skolens største medarbejdergruppe: Lærerne. Hun skriver, at jeg klandrer hende for ’en række udtalelser’ fra hendes tid som underdirektør i Dansk Industri.

Den første udtalelse er rigtignok fra DI-tiden, hvilket jeg tydeligt varedeklarerer. Men hun glemmer lige, at den anden faktisk er fra sidste års folkemøde, hvor hun er formand for Rådet for Børns Læring.

Der går under alle omstændigheder en lige linje fra DI-tiden til formandstiden, når det gælder hendes syn på lærerne: Vi er brokkende, tudende og sætter os selv i offerrolle, hvilket går udover skolen.

Udemokratisk og ineffektivt

Som helt ung lærer delte jeg faktisk hendes synspunkt. Jeg syntes også, at der var lige lovligt meget offerrolle på lærerværelserne. Men jeg tog fejl. Det må da være sådan, at vi, der har vores daglige gang i skolen, må fortælle om de ting, der kan gøres bedre for, at skolen fungerer så godt som overhovedet muligt for vores elever uden at blive sat i brokkebåsen eller offerrollebåsen.

Ikke alene er det helt vildt udemokratisk, når Rønhof på forhånd diskvalificerer kritiske indlæg fra dem, der har deres daglige gang i skolen, mens hun, som til daglig sidder trygt bag hæve-sænke-bordet langt fra blækregninger og diktater, gerne vil tages alvorligt i debatten om skolens fremtid.

Det er nemlig også hamrende ineffektivt. Jeg fristes således til at spørge: Hvornår er noget som helst problematisk i vores samfund blevet bedre af, at vi holder mund om det og kun ’taler det op’?

Tavshedskultur

I enhver privat virksomhed må det vel være sådan, at det må siges højt, hvis noget ikke fungerer. Så det kan ændres. Her er man vel interesseret i at vide, hvad der kan forbedres, så virksomhedens produkter kan gøres endnu bedre til gavn for hele virksomheden? Hvorfor i alverden skulle det være anderledes på skoler og andre offentlige institutioner?

Det er altså ikke den brokkekultur, som Rønhof taler om, der er problemet. Problemet er den tavshedskultur, der breder sig på landets offentlige institutioner, heriblandt skoler. Det er velbelyst af Ytringsfrihedskommisionen, fagforeninger og af sociologen Rasmus Willig.

Jeg har altså belæg for at påstå, at sådan en tavshedskultur breder sig! Folk klapper ganske enkelt i derude. Det er dén tavshedskultur, som Rønhof bidrager til, og det er bare så brandhamrende problematisk, særligt når hun er formand for et råd med navnet Rådet for Børns Læring.

Charlotte Rønhofs debatindlæg blev bragt 16. juni som modsvar til Anders Thorsens indlæg, der blev bragt 15. juni.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden