0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Digitaliseringsbølgen ruller ind over skolen, uden at nogen i systemet kan trykke på stopknappen, mener skolekonsulent Jørgen Schirmer Nielsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Gode intentioner fortoner sig i primitiv digitaliseringsbølge

Vi har brug for at stoppe op og overveje, hvad det er for et digitalt styringsparadigme, vi har lagt ned over folkeskolen, skriver Jørgen Schirmer Nielsen, der er skolekonsulent i Randers Kommune.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Thomas Illum Hansen leverer med sit debatindlæg her på Skoleliv 'Danskfaget skal være mindre mekanisk og insistere på læseglæden' et vægtigt bidrag til debatten om måden, vi holder skole på i Danmark.

Jeg er blevet sat til at låne bøger ud i vores kommunale fællessamling og havde forleden en oplevelse med tre meget engagerede lærere, der brugte eftermiddagen langs reolerne i vores store samling af udlånsmaterialer til at finde god litteratur, som deres elever skal læse i det kommende skoleår.

Jeg kunne på afstand ikke undgå at høre deres faglige og didaktiske drøftelser med hinanden nede mellem reolerne. De havde virkelig noget på hjerte på deres elevers vegne. Lærerne var glade for at få hjælp af udlånssekretæren til at få hele puslespillet med årsplanen og bookingperioder til at gå op i en højere enhed.

Privat
Foto: Privat

Jørgen Schirmer Nirlsen

Min udgangsreplik blev et spørgsmål til lærerne, om de så var færdige med planlægningen af hele næste skoleår, hvorpå de næsten samstemmende i kor replicerede:

»Nej, nu skal vi hjem og have det ind i læringsplatformen«.

I tonefaldet og i kropssproget lå der ikke noget vurderende eller dømmende, det var en naturlig og indarbejdet arbejdsgang. Det var pligtopfyldende lærere, der på bedste vis forsøger at leve op til de stillede krav og forventninger.

Præcis her var det så, jeg fik en underlig drøm om at være en flue på væggen, der kunne observere, hvad der sker, når velovervejet god litteratur skal proppes ind i læringsplatformskværnen.

Primitiv digitaliseringsbølge

Vores måde at holde skole på fordrer i tiden, at der kommer data på bordet. Lærerne skal levere data til elevplaner, til kvalitetsrapporter, til skoleledere, der vil lede med data, og til teamarbejdet i de professionelle læringsfællesskaber.

Læringscirklen i de professionelle læringsfællesskaber er nok tegnet cirkulær, men reelt er den et lineært mindset, der bygger på en forestilling om, at data kan beskrive sammenhængen mellem undervisning og læring. Det er præcis her, vi har brug for at stoppe op og overveje, hvad det er for et digitalt styringsparadigme, vi har lagt ned over folkeskolen, hvad der fremkommer af det, og hvordan det spiller sammen med den måde, vi tror vi leder og styrer skolen på.

Skolelederne er ledelsesmæssigt sat på sidelinjen i det digitale styringsparadigme

Vi oplever i tiden positive nationale tendenser hen mod at arbejde mere formålsstyret i folkeskolen, de mange tusinde nationale læringsmål er reduceret, men de gode intentioner fortoner sig formodentlig i den grundlæggende meget primitive digitaliseringsbølge, der er skyllet ind over folkeskolen.

Digitaliseringsbølgen kommer dels fra forlagene, men også fra staten gennem Brugerportalinitiativet.

Jeg oplever, at det sætter sig mere og mere igennem, uden at nogen i skolesystemet kan trykke på stopknappen. Jeg oplever ingen skoleledere, der vil forsvare de meterlange elevplaner, der kan produceres i en læringsplatform, men skolelederne er ledelsesmæssigt sat på sidelinjen i det digitale styringsparadigme.

Det er meget begrænset, hvilken ledelse der kan udøves over systemerne, sådan som det er skruet sammen lige nu.

Lette og billige løsninger

I en tid hvor lærernes forberedelsestid er knap, bliver der naturligvis efterspørgsel efter - og et forlagsmarked for - de lette og helst billige digitale løsninger, hvor forlagene blot sætter strøm til tidligere tiders udfyldningsark. Læs og svar på spørgsmål – læs og svar på spørgsmål – læs og ...

Jeg oplevede det under coronaskolen, hvor jeg kunne følge børnebørnenes skolegang. Læs en digitaliseret bog og svar på spørgsmålene og indsend i læringsplatformen, se hvor mange bøger du og de andre har læst, vælg herefter den næste.

Det er slet ikke kritisk ment, hvad skulle de stakkels lærere ellers gøre. Mulighederne var stærkt begrænsede, lærerne måtte gribe de muligheder, der var til rådighed, når undervisningen skulle digitaliseres fuldstændigt fra dag til dag, og den netop ikke skulle overlades til forældrene.

Nyeste udvikling i de digitale læremidler er selvrettende opgaver. Det er forlagenes svar på lærernes begrænsede forberedelsestid. Vi kan kun gætte på, hvad det automatiserede svar bliver på Thomas Illum Hansens eksempel på svar til en udfyldningsopgave: »Han havde en datter – med tusind patter«.

Måske bliver det automatiske svar til eleven: »Du er god til at rime, find fem ord mere i teksten, der rimer på patter«.

Vi er blot nødt til at træde nogle skridt tilbage og genbesøge de beslutninger, der blev truffet med skolereformen

Det er således en aktuel og meget vigtig debat, Thomas Illum Hansen åbner for.

Aktuel, fordi der i tiden opsamles erfaringer fra den digitaliserede coronaskole på godt og ondt. Vi er blot nødt til at træde nogle skridt tilbage og genbesøge de beslutninger, der blev truffet med skolereformen, og det parallelle forløb med Brugerportalinitiativet, der blev sat i verden helt under radaren.

Det digitale styringsparadigme, der dermed blev lagt ned over skolen og som, hvis man var en flue på væggen, vil vise sig at være overordentlig konstituerende for lærernes didaktiske overvejelser, gennemførelsesmuligheder i undervisningen og elevernes oplevelse af skolegangen og kvaliteten af fællesskaberne i skolen.

Hvad læselysten angår, bør man genbesøge den store internationale læseundersøgelse PIRLS fra 2016, hvor det fremgår, at læselysten blandt skoleelever i Danmark rasler ned.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden