0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Simon Fals/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Simon Fals/Politiken/Ritzau Scanpix

I Lynne Gilbergs kommune betaler skolerne selv for specialeleverne, skriver hun i dagens debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Alle taber, når skoler skal betale for elever i specialtilbud

På Lynne Gilbergs skole betaler man selv for de elever, der ikke kan inkluderes i undervisningen, og det har betydet lærerfyringer, skriver hun i dagens debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg arbejder på en mellemstor byskole. Der er godt fyldt op i klasserne, uden der dog er alt for mange elever i langt de fleste klasser.

Ledelsen kører skolen godt, både pædagogisk og økonomisk, og på papiret burde sådan en skole kunne løbe rundt. Det kan den bare ikke. Næste skoleår skal der være to færre lærere på skolen, end vi har været i år. De seneste år har antallet af lærere været faldende - uden elevtallet har været det. Der er ikke råd til at holde personalet på det nuværende niveau.

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Alle taber, når skolens økonomi går til specialelever, skriver lærer Lynne Gilberg i et debatindlæg.

Næste skoleår skal der være to færre lærere på skolen, end vi har været i år

Det kan gå ud over Emilie, som har en autismediagnose, når hun bliver for presset af larmen i klassen, og det udløser et angstanfald, som koster hende så meget energi, at hun ikke kan komme i skole resten af ugen. Hendes diagnose fylder mere og mere. Selv om hun i forvejen ikke har så mange timer som sine klassekammerater, så er det ikke nok til at overskue hverdagen. Men hun er ikke udadreagerende, så hun bliver i folkeskolen, selvom flere lærere har udtrykt deres bekymring.

Skoler betaler

Det er Elias derimod. Udadreagerende altså. Hans faglige standpunkt ligger så langt under det alderssvarende, at han skal have specielt tilrettelagte opgaver i alle fag.

Hans sociale færdigheder er også voldsomt udfordret. Mange timer om ugen har han en støttelærer med i timerne, men ikke i alle og det går ofte galt. Især i frikvarterene kommer han op at slås med sine klassekammerater og kan ikke dæmpes igen bagefter.

Hans klassekammerater er bange for ham, og det skaber altid stor diskussion på forældremøderne. Personalet gør, hvad de kan for at skærme Elias og klæde hans klassekammerater på til at være sammen med ham.

I min kommune - og i mange andre - skal skolerne betale for udgiften til elever på specialskole

Hvor ligger hunden så begravet? Skolen har for mange elever, som er i vidtgående specialtilbud. Det vil sige elever, som slet ikke går på skolen, men som bor i skoledistriktet og går på specialskole.

I min kommune - og i mange andre - skal skolerne betale for udgiften til elever på specialskole. En elev i specialskole kan koste skolen op til ½ million kroner, alt efter hvilket tilbud, barnet skal i. Det svarer i til lønnen til en lærer på et år.

Ordningen er sat i værk, for at give skolerne et økonomisk incitament for at inkludere så mange elever som muligt i folkeskolen. Begrundelsen har rod i en sympatisk værdi om, at så mange som muligt skal føle sig inkluderet og bakkes op af studier, der viser, at elever i specialtilbud har lavere trivsel, end elever i folkeskolen.

Færre lærere til det samme arbejde

I praksis koster det desværre både for elever og ansatte i folkeskolen. Det økonomiske incitament for skolerne, bliver nogle gange tilsidesat, af en vurdering af det enkelte barns behov. Og heldigvis for det.

Samtidig betyder det desværre også, at der sidder elever rundt om på landets skoler, som ville have større udbytte af et specialtilbud, men som sidder i normalklassen fordi skoler, der selv skal betale for specialpladsen, skal vælge mellem at fyre en lærer eller beholde eleven. I nogle tilfælde går det ud over trivslen i hele klassen, andre gange ’kun’ den ene elev det drejer sig om.

Det siger sig selv, at når der bliver færre lærere til det samme arbejde, at dem der er tilbage skal undervise mere og løbe lidt hurtigere. Det går ud over både kvaliteten i undervisningen og relationen mellem lærer og elever, når der bliver mere travlt. Alle taber altså på denne ordning, og jeg kan ikke understrege nok, at den bør laves om alle de steder, hvor den er indført.

Den sympatiske baggrund fungerer ikke i virkeligheden, for der kommer flere og flere elever som Emilie og Elias og færre og færre lærere til at passe på dem.

Elias og Emilie er opdigtede elever. Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden