0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der skal være plads til fordybning, når der læses i danskfaget, skriver forskningschef Thomas Illum Hansen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Danskfaget skal være mindre mekanisk og insistere på læseglæden

Alt for længe har danskfaget skulle præstere målbare resultater. Hvis vi vil styrke børns læseglæde, er der brug for et danskfag, hvor vi insisterer på elevernes engagement, læsningens langsomhed og litteraturens særlige kvaliteter, skriver forskningschef Thomas Illum Hansen, der er aktuel med bogen ’Kunsten at læse’.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvorfor er det egentlig, at jeg synes, at en del af danskundervisningen er kedelig? Det har ofte undret mig. Jeg har en sproglig nysgerrighed, jeg elsker stort set alle former for bøger og har en helt særlig kærlighed til skønlitteraturen. Så hvad er egentlig problemet?

Thomas Illum Hansen er dagens debattør

Min egen erfaring er, at det allerede gik galt i 4. klasse. Jeg fik forstoppelse af ’Læs og forstå’, og det gik ud over mine klassekammerater. Mine to bedste venner havde vanskeligt ved at læse og forstå, så de skrev af efter mig. Den ene udfyldningsopgave efter den anden. Derfor begyndte jeg at eksperimentere for at få lidt variation ind i arbejdet. Mon de læste uden at forstå?

I en af de mange bokse skulle man for eksempel skrive: »han havde en datter,« men jeg brugte min kreative sans og tilføjede: »med tusind patter«. Det syntes jeg åbenbart var sjovt i 4. klasse.

Vi skulle så gå op til vores dansklærer ved katederet og få rettet siden, når vi havde udfyldt den. På vej derop viskede jeg den frække sætning ud, mens mine to venner ikke havde en anelse om, hvad der ventede dem ved katederet. Det gik dog ikke efter planen. Min dansklærer blev godt nok stram i ansigtet, men det var mit navn, hun råbte. Jeg var gennemskuet og skulle stå skoleret.

Abstrakt læsning

Selv om det er 37 år siden, jeg gik i 4. klasse, så er der meget der tyder på, at læsning og skrivning alt for ofte bliver reduceret til løsning af udfyldningsopgaver og besvarelse af form- og faktafokuserede spørgsmål. Hvilken ordklasse? Er synsvinklen indre eller ydre? Medsyn eller bagudsyn? Hvilke genretræk kendetegner teksten?

Det problematiske er, at den slags opgaver og spørgsmål ofte er både abstrakte og lukkede. Der er en tendens til at prioritere faglig klassifikation af abstrakte former, der er lette at styre og kontrollere. De gør det nemt at masseproducere læremidler, opstille tydelige mål, strukturere undervisningen og følge op på elevernes præstationer. Alt sammen egenskaber, der til forveksling minder om kvalitet i undervisningen. Desværre er resultatet en formalisme, der forskyder fokus fra konkrete fænomener til abstrakte former.

Indholdet i danskundervisningen bliver tømt for litterær stoflighed. Eleverne får sjældent lov til at stoppe op, undre sig og smage på sproget og litteraturen i sig selv som betydningsfuldt indhold.

Skolegangens grammatik

At det forholder sig sådan hænger sammen med den måde, vi indretter vores fag og skoler på. Behovet for struktur, kontrol og driftssikkerhed præger lærere og elevers handlingsmønstre. Det kan minde om den måde, en magnets usynlige kraft påvirker jernspåner på, så de danner et bestemt mønster.

Den væsentligste forskel er selvfølgelig, at lærere og elever har selvstændige viljer og handlekraft. Ikke desto mindre er der en global tendens til, at viljerne bliver bøjet og føjet ind i et undervisningsmønster med en ensidig logik, som den amerikanske skoleforsker Larry Cuban har kaldt ’skolegangens grammatik’. Vi kender den kun alt for godt: elever på rad og række, tavlevendt undervisning, harpunspørgsmål og faktafokuserede opgaver med entydige svarmuligheder.

I min 4. klasse opførte vi os som jernspåner, der blev påvirket af en usynlig pædagogik. Vi kendte ikke mål og begrundelser. Det var længe inden kravet om synlig læring. Vi gik i skole for at lære at læse, skrive, regne og ikke mindst at gøre os umage. Måske med undtagelse af de gange, vi var kreative og skrev uden for boksen.

Det ensidige fokus på sprogets grammatik i min skolegang kan forklares mere generelt ud fra selve skolegangens grammatik. De mange underforståede og ofte tavse regler, der definerede, hvad det egentlig ville sige at gå i skole. Med nutidens krav om synlig læring og målstyring er disse tællemekanismer blevet mere synlige, men ikke mindre rigide. Nok snarere tværtimod.

Skolegangens grammatik fungerer som magnetiske grundmønstre i undervisningen. Det kræver en didaktisk indsats at eksperimentere og bryde med disse mønstre. Sådan er det også i dag.

Derfor får elever kun i begrænset omfang mulighed for at handle ud fra deres egen impuls og nysgerrighed, gå undersøgende til værks og gøre sig erfaringer med en oplevet tekst, et godt argument, en bemærkelsesværdig sprogbrug eller et poetisk billede.

Formålet skal frem

I stedet bliver elever undervist i genrer, analysemodeller, grammatiske strukturer og lignende målfastsatte abstraktioner. Har vi mon glemt, at elevernes læseglæde er skrevet ind i fagets formål? Tager vi det alvorligt nok, at de danske elevers læseglæde, sammen med de svenskes, er lavest blandt alle deltagende lande i læseundersøgelsen PIRLS 2016?

Danskfaget har alt for længe skulle stå til regnskab, præstere målbare resultater og svare på spørgsmål, der trækker undervisningen i en mekanisk retning.

Fokus har flyttet sig fra æstetik til teknik. Men dansk er også et kulturfag, der skal give eleverne mulighed for at udvikle deres læseglæde og sans for litteratur. De skal møde det anderledes og fremmedartede. De skal erfare, at læsning af litteratur er en anledning til at sætte tempoet ned og opleve verden på nye måder.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden