0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skoleliv
Foto: Skoleliv

Gode hensigter er ikke altid nok. Og det gælder især, når gode intentioner kombineres med en diskriminerende tankegang, skriver Laila Colding Lagermann og Laura Gilliam.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Gode hensigter er ikke nok, når man diskriminerer elever

Det er stærkt bekymrende, at man fortsat anser de majoritetsetniske børn for at være skolens primære elever, som har førsteret til, hvad man betragter som en god skole, skriver debattørerne om skoleopdelingen i Herning Kommune. Indlægget er skrevet i marts, men bringes grundet coronakrisen først nu.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Vi har ikke haft til hensigt, at vi ville lave forskelsbehandling«.

Sådan udtalte Dorte West (V), byrådsmedlem i Herning Kommune, sig til Politiken Skoleliv torsdag 5. marts. Udtalelsen kommer i halen af det forlig, som Herning kommune har indgået med Institut for Menneskerettigheder på baggrund af den klage for ulovlig forskelsbehandling, som Institut for Menneskerettigheder i november 2019 indgav til Ligebehandlingsnævnet.

Herning kommune erkender med forliget, at beslutningen om at dele eleverne på Herningsholmskolen op på to matrikler fra 1.-7. klasse, hvor majoritetsetniske børn hører til på Herningsholmskolen og minoritetsetniske børn på Holtbjergskolen, (utilsigtet) kom til at udgøre en overtrædelse af forbuddet mod diskrimination indeholdt i lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, jf. stk. 2.

På trods af denne erkendelse afviser Herning Kommune nu at lukke den omstridte skoleafdeling med begrundelsen om, at det »(…) ikke [er] hensigtsmæssigt, at man flytter børnene én gang til«.

Der er altså gode hensigter at spore, skal vi forstå på Dorte West, både med oprettelsen af den omstridte skoleafdeling, og nu altså også i forhold til ikke at ville lukke den igen.

Minoritetsetniske børn som andenrangselever

Men gode hensigter er ikke altid nok. Og det gælder især, når gode intentioner kombineres med en diskriminerende tankegang. Det sidste slår Institut for Menneskerettigheder med Ligebehandlingsnævnet i ryggen fast i deres afgørelse om, at beslutningen om dele skolens elever op på to matrikler faktisk betyder, at den diskriminerer en bestemt gruppe af børn, nemlig børnene med minoritetsetnisk baggrund.

Samtidigt kan man undre sig over, hvad de gode hensigter bestod i?

Tænk, hvilken kritik det ville rejse, hvis man delte børn op efter socioøkonomisk baggrund og skilte dem i to skoler på den baggrund.

Ifølge borgmesteren var hensigten at »redde Herningsholmskolen« ved at gøre den »(…) attraktiv for etnisk danske forældre«. Det tyder på, at den gode hensigt har været rettet mod de majoritetsetniske forældre og deres børn, som man vil skærme mod en anden gruppe elever, nemlig de minoritetsetniske.

Det er stærkt bekymrende, at man fortsat anser de majoritetsetniske børn for at være skolens primære elever, som har førsteret til, hvad man betragter som en god skole. At man til stadighed, selv efter en dom, kan omtale det som gode hensigter, viser en bekymrende tendens til at anse minoritetsetniske børn som andenrangs-elever, som rækker langt ud over Herning kommune.

Laura Gilliam

Laila Colding Lagermann

At dele skoler eller klasser op i minoritets- og majoritetsetniske børn på baggrund af netop deres minoritets- og majoritetsetniske status er overordentligt problematisk. Ikke bare ifølge loven, som nævnt, men i høj grad også på grund af en række andre forhold.

At forestille sig, at det ikke har nogen effekt for de implicerede forældre og børn, er ikke bare ignorant, det er også beskæmmende naivt.

Ét af disse forhold handler om, at de minoritetsetniske børn sættes i samme kategori som »den samme slags,« som man dertil har lave forventninger til. Den gruppe børn kan ikke sættes i samme bås, den er mangfoldig og selvom en del har faglige udfordringer, har de et stort potentiale, ligesom der er mange af disse børn, der klarer sig rigtigt flot.

Tænk, hvilken kritik det ville rejse, hvis man delte børn op efter socioøkonomisk baggrund og skilte dem i to skoler på den baggrund. Samtidigt er opdelingen på problematisk vis udtryk for, at de minoritetsetniske børn tilsyneladende opfattes som fastgjorte til deres forældres eller bedsteforældres oprindelsesland og dermed som ikke-danske. Vi fortæller med andre ord disse børn – og deres forældre – at vi ikke ser dem som danske.

Ignorant og naivt

Med sin udtalelse om at ville »redde Herningsholmskolen ved at gøre den ”(…) attraktiv for etnisk danske forældre« lader borgmesteren os videre forstå, at der i Herning er nogle forældre og børn, der er mere ønskværdige og attraktive end andre, og at man i Herning gerne flytter nogle (minoritetsetniske) forældre og deres børn væk, for at give plads til de mere ønskværdige og attraktive ’etnisk danske forældre’.

At forestille sig, at det ikke har nogen effekt for de implicerede forældre og børn, er ikke bare ignorant, det er også beskæmmende naivt. Det er lige præcis sådanne oplevelser, der bidrager til oplevelsen af at være andenrangsborger, og det siger vel nærmest sig selv, at det er et virkelig dårligt udgangspunkt, hvis man ønsker at skabe integration.

Studier peger tværtimod på, at det netop er oplevelser af andenrangsstatus der over tid kan bidrage til modstand mod skole og samfund.

Vi har aldrig haft større forskningsbaseret viden om, hvad der hæmmer og fremmer elevernes læring og trivsel i skolen. I den forbindelse er det efterhånden veldokumenteret, at social ulighed findes – også i skolen, og også i forhold til den betydning vi tilsyneladende - stadig - tillægger børnenes etnicitet. Og at det GØR noget ved eleverne.

Kvalitative studier i såvel ind- og udland har ved flere lejligheder dokumenteret, hvad denne ulighed med etnicitet som fortegn gør ved elevernes selvforståelse, læring og trivsel. I vores forskning er det for eksempel netop elevernes oplevelser af andetgørelse og forskelsbehandling i skolen, der bidrager til at eleverne ender i onde cirkler, hvor de føler sig forkerte og opgivet og derfor søger anden status. Eksempelvis i hård maskulinitet og ballade; en ballade, der for nogle elevers vedkommende er et modsvar til netop oplevelsen af andetgørelse; på oplevelsen af ikke at høre til.

For én ting skal vi huske: børn i skolen kan ikke sige op. End ikke hvis de oplever sig uretfærdigt behandlet, andetrangs-gjorte eller diskrimineret. Derfor må det uden tvivl være vores fornemmeste opgave – også i Herning – at skabe en skole, hvor børnene oplever, at de hører til og hører sammen med andre – også de majoritetsetniske børn.

Og begrundelsen?

Ja, den er veldokumenteret, idet vi fra uddannelsesforskningen og fra velfungerende skoler ved, at netop elevers oplevelser af tilhør og samhørighed og høje positive forventninger, er det, der bidrager til, at børn – alle børn – trives og engagerer sig i det, der foregår i skolen.

Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden