0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Holger Damgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Holger Damgaard/Ritzau Scanpix

Skolen ved Sundet på Amager, afbildet i 1930'erne. Skolen åbnede i 1938.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Nej, skoledesignere, vi skal ikke bare rive de gammeldags skoler ned

Det er helt rigtigt, at den moderne skole skal rumme elevernes forskelligheder, men det kræver mere end at bygge åbne læringsmiljøer. Når vi transformerer skolen, skal vi forstå at bygge videre på den enkelte skoles kultur og arkitektur, skriver arkitekterne Eva Gjessing og Peter Johansson Jørgensen i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den traditionelle danske skole ønskes revolutioneret og skal med skoledesigner Rosan Boschs ord forbydes og rives ned. Argumentet herfor er, at undervisningen skal tilpasses forskellige typer af elever, hvilket, Bosch mener, dårligt kan finde sted i et firkantet klasserum, men kræver forskellige typer af læringsrum i et større åbent læringsmiljø.

Der er ikke noget nyt i at sætte barnet i centrum og tilpasse undervisningen til eleven. Det er en reformpædagogisk tankegang, som stammer tilbage fra Rosseau i 1700-tallet, og som har været mere eller mindre dominerende skolepolitisk siden da.

Privat
Foto: Privat

Den danske folkeskolelov værner netop om den enkelte elev ved at kræve undervisningsdifferentiering, inklusion, bevægelse og en både teoretisk og praktisk formidling af undervisningsindholdet. Men ud over at sætte den enkelte elev i centrum må læreren også have hensynet til fællesskabet på dagsordenen og dertil de givne læringsmål, som der arbejdes for at efterkomme i både klasseværelser og åbne læringsmiljøer.

Åben arkitektur stiller krav til organisering

Forskellige typer rammer for undervisningen kræver forskellige typer didaktisk planlægning af undervis

ningen og nye måder at organisere lærere og pædagoger, forberedelse og samarbejde på. Når arkitekturen er mere åben og giver mindre struktur, stilles nye krav til brugernes organisering og nye samværsformer, som medfører en ny måde at gå i skole på.

Privat
Foto: Privat

Peter Johansson Jørgensen.

Det kan udfordre eleverne at have skiftende klasserum, holddelinger og kontaktpersoner og at skulle tage ansvar for egen læring i længere tid uden læreropsyn. Nogle elever er glade for bevægelse indenfor i skolen, mens andre bliver udfordret, fordi de er knapt så læringsparate og sensitive hvad angår visuel og akustisk støj. Dette kommer blandt andet til udtryk i Vive’s evaluering af folkeskolereformens tiltag fra januar i år.

Innovative læringsmiljøer genererer ikke automatisk innovativ undervisning, udtalte Bodil Hovaldt Bøjer til Politiken Byrum 31. marts. Det er en sandhed, som også international forskning viser.

Bøjer mener, at der skal mere brugerinddragelse til, men læser man de arkitektoniske og pædagogiske programmer til nye skoler og skoleombygninger, lægges der allerede stor vægt på brugerinddragelse fra programskrivningen for skolebyggeriet til udarbejdelse af arkitektur og indretning.

Vi mener, at man skal et spadestik dybere for at kigge på de metoder og processer, der benyttes i brugerinvolveringsarbejdet, hvorunder de nye læringsrum bliver til

Derfor mener vi, at man skal et spadestik dybere for at kigge på de metoder og processer, der benyttes i brugerinvolveringsarbejdet, hvorunder de nye læringsrum bliver til.

Det kan også være, at der er grund til at undersøge, hvad læringsrummet mangler, for at læreren tager glædesstrålende imod. Da lærere og skoler måles på elevernes afgangseksamener, og således arbejder intenst for at eleverne når deres læringsmål, er der grund til at tro, at alt, hvad der støtter dette arbejde, modtages af lærerne med kyshånd.

Skolekultur med barnet i centrum

Skolekulturen bliver til i et dialektisk samspil mellem de arkitektoniske rammer, og måden skolen bruges på af lærere og elever.

Dall & Lindhardtsen
Visualisering: Dall & Lindhardtsen
Dall & Lindhardtsen
Foto: Dall & Lindhardtsen

Visualisering og foto fra Gladsaxe Gymnasium, hvor Dall & Lindhardtsen er ved at ombygge den gamle svømmehal.

Derfor er det fornuftigt og forbilledligt, når eksempelvis Gladsaxe Kommune sætter praksisforsøg i værk for at kunne evaluere på nye bygningsfysiske tiltag i mindre skala. Praksisforsøg som udmærker sig ved hjælp af nye former for brugerinddragelse og ved at tage livtag med virkeligheden, inden drømmene rulles ud på alle kommunens skoler.

Det er fornuftigt og forbilledligt, når eksempelvis Gladsaxe Kommune sætter praksisforsøg i værk for at kunne evaluere på nye bygningsfysiske tiltag i mindre skala

Ved at evaluere bygningerne, efter de er taget i brug, og med mere forskning på området kan det undersøges, hvordan rammerne reelt understøtter de krav, som folkeskoleloven stiller til lærerne, så vi kan vidensopsamle og forbedre nye tiltag fra projekt til projekt.

Vores skole er formet af Frøbel og Grundtvig

I Danmark har vi i modsætning til mange andre lande en skolekultur, som er formet af blandt andre Frøbel og Grundtvig, og som lægger vægt på at sætte barnet i centrum. Vi har også en skolebygningskultur af høj funktionel og æstetisk kvalitet med en byggeteknisk og materialemæssig karakter, der gør skolerne holdbare i forhold til bygningens drift og vedligehold.

De er dog ofte stramt og ensartet disponeret med lange gange og klasseværelser, som alene er indrettet til tavle-orienteret undervisning. Her kan med fordel åbnes op, så der giver større mulighed for didaktisk diversitet, og ved at de ensartede læringsrum får tilskud af værkstedsfaciliteter, rum til udstilling og præsentation og fordybelseszoner med tilbagetrækningsnicher med videre.

Vi skal forstå den bygning, vi bygger videre på, de historiske og tekniske lag, de byggetekniske løsninger og dens detaljer, så det nye vokser ud af og højner kvaliteten af det, som allerede er

Naturligvis skal der rives noget ned for at bygge nyt op, som Rosan Bosch skriver i sit indlæg, men når vi bygger om, skal vi være bevidste om, hvad vi river ned og have specialisterne, lærere og pædagoger, med i bestemmelsen af de didaktiske formål med nye tiltag.

Ikoner af læringsrum, som dem Bosch har på paletten, skal tilpasses hver enkelt skole ved at gå med og ikke imod proportioner, former, materialer, farver, lys og atmosfære.

Vi skal forstå den bygning, vi bygger videre på, de historiske og tekniske lag, de byggetekniske løsninger og dens detaljer, så det nye vokser ud af og højner kvaliteten af det, som allerede er.

Med andre ord: Vi skal ikke revolutionere og bare rive ned, men evolutionere og bygge op med sans for de værdier, som er i den danske skolekultur – både pædagogisk og arkitektonisk.

Debatindlægget er oprindeligt bragt i Politiken Byrum.

Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden