0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Davali / Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Testresultaterne er ubrugelig. Særligt for ministeriets embedsfolk, skriver Svend Kreiner.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Aftalen om nationale test har social slagside

Undervisningsministeriet har udvalgt skoler til de nationale test uden at skele til skolernes vidt forskellige forudsætninger. Det rammer skævt og stigmatiserer skoler unødigt, skriver Rasmus Dahl, der er formand for skolebestyrelsen på Lyngholmskolen i Furesø - en af de udvalgte folkeskoler.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Undervisningsministeriet bruger de nationale test til at stigmatisere skoler, der gør det rigtig godt, men som har en elevgruppe, som socioøkonomisk er udfordret. Så kort kan ministeriets fortolkning af aftalen i folkeskoleforligskredsen fra februar om nationale test beskrives.

Rasmus Dahl er skolebestyrelsesformand på en af de skoler, der er udvalgt til at tage de nationale test.

Da forligskredsen indgik en aftale om de nationale test i februar, indebar en del af aftalen, at de skoler, som havde præsteret ringest i dansk og matematik ved den seneste afgangseksamen i 9. klasse, alle skulle gennemføre de obligatoriske nationale test.

Det har ministeriet kastet sig over med stor ildhu, for aftalen skal selvfølgelig følges – corona til trods.

Det ser dog ud til, at ministeriet har valgt en fortolkning, som bygger på en lidt særlig definition af ordet ringest.

Fokus på forudsætninger

De seneste år har man traditionelt været bevidst om, at landets folkeskoler har forskellige socioøkonomiske forudsætninger. En skole, der rent ud består af elever med akademikerforældre, får desværre bedre eksamenssnit end skoler, der har en mere forskelligartet elevgruppe.

En skole, der rent ud består af elever med akademikerforældre, får desværre bedre eksamenssnit end skoler, der har en mere forskelligartet elevgruppe

Derfor beregner Undervisningsministeriet også hvert år et forventet eksamensresultat på baggrund af socioøkonomi for den enkelte skole.

Det kaster kritisk fokus på de skoler, som trods en stærk elevgruppe får et lavt eksamensgennemsnit, ligesom det gør det muligt at anerkende skoler, som formår at løfte en elevgruppe mere, end hvad man kunne forvente med elevernes forudsætninger.

Ministeriets fortolkning

Tilbage til Undervisningsministeriets udvælgelse af skoler til de nationale test. En del af aftalen indebar som sagt, at de 20 procent af skoler, som præsterede ringest i dansk og matematik, alle skulle gennemføre de obligatoriske test. Her ser det ud til, at undervisningsministeriet har valgt at se på resultatet uden at skele til socioøkonomi.

Betyder det så noget? Ja, det gør det.

Kigger man på de offentligt tilgængelige tal, og alene på snittet i dansk og matematik, så er der to skoler, som skal gennemføre alle test, selv om skolen præsterer væsentligt bedre, end man kunne vente.

Samtidig er 14 skoler gået fri for kravet om test, selv om skolerne har præsteret væsentligt ringere end forventet med den elevgruppe, der er på skolen. Faktisk ligner det, bedømt ud fra de tal, man som menig person kan finde, at man kun har valgt lidt mere end halvdelen af de skoler, som har præsteret ringest, hvis man justerer for socioøkonomi.

Undervisningsministeriet kigger altså ikke på de skoler, der har præsteret ringest. Ministeriet er endt med langt højere grad at kigge på de skoler, som har mange elever med svag socioøkonomisk baggrund. Gad vide om det nu også var dét, aftaleparterne mente med de 20 procent skoler, der havde præsteret ringest?

Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden