0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Lærerne bør gribe coronakrisens muligheder til at tænke anderledes.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Mange lærere har aldrig haft bedre tid, normering og plads til at tænke anderledes

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Fortællingen bare, at der ikke er tid til fordybelse og gentagelser, fordi der er så meget man skal nå.

Men lige nu er der andre regler, det bør udnyttes.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nødundervisning og fjernundervisning kendetegner lige nu al undervisning i folkeskolen. Intet er som det plejer.

Klasser er splittet op, undervisningen bør så vidt muligt finde sted udenfor, skemaer er skrinlagt, elever sidder stadig alene hjemme foran skærmen. Undervisningen er alle steder det muliges kunst. Og kunsten er at få eleverne til at fokusere.

Preben Olund Kirkegaard lektor i Forskning og udvikling på UCN

Læreren skal relativ hurtigt have eleverne til at fokusere på næste fag. Begynd derfor timen med en faglig appetitvækker. Det giver energi til opgaven, og det drejer det sig om at fastholde elevernes energiniveau.

Dorthe Geisnæs er lektor i Act2learn på UCN

Det næste forslag er at overveje, hvad de allervigtigste kompetencer er, eleverne skal have med sig videre på næste årgang i dit fag. Er det de 120 ord, en bestemt gangemetode, den historiske kronologi eller noget fjerde?

Tiden nu kan med fordel bruges på at konsolidere den vigtigste læring

På de genåbnede skoler står rigtig mange lærere nu med halve klasser, fordi de fysiske rammer kræver det. Spurgte man disse lærere for seks måneder siden, om de kunne tænke sig i en periode kun at have 12 elever i klassen, ville mange garanteret svare »ja!«

Den mulighed skal nu udnyttes på bedste vis.

Læreren har ganske vist ikke helt frie tøjler til at gøre, hvad han eller hun vil, for i bekendtgørelsen om nødundervisningen står der, »at der i den nødundervisning, som gradvist skal gives med samlet fysisk tilstedeværelse, sker en fleksibel og gradvis indfasning af den almindelige undervisning, som skolen eller institutionen skal give igen efter lukningsperiodens ophør«.

Lærerne skal altså fleksibelt og gradvist tilbage til den udarbejdede årsplan og de bagvedliggende fælles mål, som lige nu er sat lidt på pause.

Fjernundervisningen

For eleverne hjemme bag skærmen, kan oplevelsen af fjernundervisningen være, at de skal holdes i gang. Der tildeles bunker af opgaver på Matematikfessor, Grammatip, Gyldendal osv, som stritter i mange forskellige retninger, fordi eleverne skal aktiveres.

Nogle lærere underviser virtuelt, andre sidder klar online til at svare på spørgsmål, og andre igen er mere eller mindre usynlige. Der er ingen specifikke krav, for bekendtgørelsen er formuleret meget bredt. Der medvirker, at der er ret frie tøjler i nødundervisningen. Der må og skal udtænkes nye undervisningsscenarier.

Lige nu er der andre regler, og det bør udnyttes

Tiden nu kan derfor med fordel bruges på at konsolidere den vigtigste læring.

Når læring skal konsolideres, handler det at få læringen til at sidde fast. Det drejer sig om at bearbejde stoffet på flere forskellige måder, både at lytte til, tale om, se, diskutere, repetere, opsummere, stille spørgsmål til, præsentere for kammerater osv.

Konsolideringen bliver også bedre, hvis man eksempelvis stiller små spørgsmål med stikord, stiller åbne spørgsmål, uddyber med eksempler, inviterer eleverne til mulige svar og opfordrer til at forklare deres forståelse. Læreren kan spørge: »Hvad vil du nu gøre?«, »Fortæl mig, hvorfor du ved det?«, og »Fortæl mig, hvordan det gjorde det?«.

Konsolidering og elevdeltagelse er to sider af samme sag. Eleverne får flere muligheder for at vurdere forskellige tilgange og løsninger på bearbejdningen af læringsindholdet og mulighed for at kunne korrigere sig selv med hjælp fra læreren.

I planlægningen af undervisningen, skal der derfor tænkes kreativt og varieret. Hvordan kan eleverne arbejde med stoffet, så det huskes og kan anvendes - så det virkelig sidder der. Lige nu har eleverne ekstra tid, lærerne har ekstra muligheder og i nogle tilfælde en fantastisk normering og plads til at tænke anderledes.

Konsolidering kræver ikke en masse ekstra forberedelse, men det kræver, at man tænker både bredt rundt om og dybt ned i en kompetence. Der skal ikke skydes med spredehagl, der skal fokuseres. Man lærer ikke ret meget ved at læse en tekst om vikinger, for så at besvare fem spørgsmål, som man kan finde svarene direkte på i teksten. Og endda i rækkefølge.

Tænk konsolidering

Inddrag elevernes forforståelse ved at koble til kendte erfaringer. Skab mulighed for, at eleverne kan få italesat det vigtige begreb, forklaret den svære gangemetode eller beskrevet kronologien, at de kan gå i dialog med hinanden og med læreren. Tænk over, hvor mange gange det skal repeteres, og hvordan.

Overvej om deres læring skal fastholdes ved at skrive logbog, lave resumé, stille spørgsmål, opsummere, omformulere, tegne, filme, finde nøgleord osv.

Langt de fleste lærere arbejder allerede med konsolidering af læring, selvom de måske ikke er bevidste om, at det er det, de gør. Ingen konsolideringsstrategi er i sig selv nødvendigvis bedre end andre, det afhænger altid af konteksten, tidsperspektivet og omfanget. Ofte er fortællingen bare, at der ikke er tid til fordybelse og gentagelser, fordi der er så meget man skal nå.

Men lige nu er der andre regler, og det bør udnyttes.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden