Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Når det gælder den sociale trivsel, er eleverne presset under skolelukningen, viser ny undersøgelse fra fire forskere.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


4 forskere: Det ved vi om nødundervisning under coronakrisen

En forskergruppe fra Aarhus og Syddansk Universitet med professor Lars Qvortrup i spidsen har undersøgt elevernes læring, trivsel og sociale relationer under karantænen. Skolelukningen går ud over elevernes sociale trivsel, og en femtedel føler sig ensomme, viser nogle af de vigtigste resultater.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da corona-epidemien brød ud i Danmark i marts 2020, blev alle elever med meget kort varsel sendt hjem som følge af skolelukninger, og undervisningen skulle gennemføres som hjemmeundervisning.

Hurtigt meldte spørgsmålene sig: hvad betyder dette for elevernes læring, trivsel og sociale relationer, for forældrene, der skulle balancere mellem arbejde, hjemmeundervisning og familieliv, og for underviserne, der med få dages varsel skulle foretage en digital omstilling og gennemføre undervisning på afstand?

I slutningen af marts udarbejdede en forskergruppe fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet et spørgeskema, som i første uge af april blev sendt ud til alle elever i 3.-9. klasse og deres forældre i Aarhus, Frederikshavn, Hjørring, Lemvig, Odense og Svendborg kommuner. Fremgangsmåden var den, at først skulle eleverne, gerne med støtte fra forældrene, besvare et antal spørgsmål, og dernæst skulle forældrene overtage skemaet og besvare en mindre antal spørgsmål. Efter at have kvalitetssikret svarene udgjorde 5.953 svar fra elever og 4.955 svar fra forældre et unikt datamateriale fra den tid, hvor skolerne var lukket.

De vigtigste resultater

De vigtigste resultater af den første gennemgang er følgende:

Eleverne er presset, hvad angår deres sociale trivsel. Knap halvdelen siger, at de ikke føler sig glade. Næsten alle (92 procent) savner deres venner og kammerater,og næsten lige så mange savner fritidsaktiviteterne.

Godt 70 procent savner undervisningen, mens 60 procent savner at være sammen med lærerne. De savner kort sagt hverdagen med venner, fritidsaktiviteter og skolegang. En femtedel føler sig ensomme. At ikke alle, der savner vennerne og skolen, også føler sig ensomme, skyldes måske, at eleverne har mere tid sammen med familien, og at de føler, at de hygger sig med familien.

Det samlede billede af rammer og struktur for undervisningen er, at der udvises stor ansvarlighed fra alle parter. Et flertal af eleverne oplever, at deres lærere er opmærksomme på både deres skolearbejde og deres trivsel, og næsten 80 procent oplever, at de indgår i et undervisningsfællesskab. Naturligvis skal man være opmærksom på de elever, der ikke selv laver planer eller gør det sammen med forældrene, og på det mindretal af elever, som ikke synes, at deres lærere laver planer. Men overordnet set er det imponerende, at der på så kort tid er skabt så relativt klare rammer for undervisningen.

Hvad angår undervisningsformerne er der er tale om en høj grad af lærerstyret og lærercentreret undervisning med individuel opgaveløsning. Kun knap en fjerdedel siger, at der arbejdes i grupper, og ca. halvdelen siger, at der ikke eller kun i lav grad er fælles diskussion i klassen via computeren. Der er heller ikke så mange aktiviteter, hvor eleven skal bevæge sig væk fra computeren. Det er også bemærkelsesværdigt, at undervisningen kun i beskedent omfang omhandler coronasituationen.

Knap 20 procent synes ikke, de klarer sig godt med denne slags undervisning eller kan koncentrere sig tilstrækkeligt, mens godt 15 procent synes, at det er svært at følge med. Hertil kommer, at knap 30 procent synes, at de bruger for meget tid på andre ting end skolen. Selv om de fleste altså efter deres egen vurdering klarer udfordringerne godt, er det vigtigt at være opmærksom på, at et nogle gange betydeligt mindretal oplever, at de ikke kan mestre undervisningen og ikke tror på, at deres egne evner er gode nok til at håndtere undervisningen under corona-krisen.

9. klasse i særlig situation

En særlig situation befinder 9. klasseseleverne sig i. De nærmer sig eksamen og skoleafslutning, mens skolerne er lukket og de har hjemmeundervisning. Komplekst. Et flertal har svært ved at vurdere, om de har lært det, de skal, og de er bekymrede for 9. klasseseksamen. Men samtidig går de ikke i panik: Et flertal mener, at det nok skal gå, og mange nyder at kunne arbejde selvstændigt.

Til sidst i undersøgelsen har vi set på elevernes og forældrenes vurdering af lærernes og skolernes indsats. Det overordnede billede er, at vurderingen er klart positiv. Godt 70 procent af eleverne synes, at lærerne klarer det godt, og en tilsvarende andel af forældrene er enige med deres børn: Lærerne har håndteret situationen med stor dygtighed og entusiasme. De fleste synes også, at deres barn/børn har fået god støtte fra skolen, og at forældrene selv har fået god hjælp til at håndtere situationen i forhold til børnenes skolegang.

Dog skal man naturligvis også hæfte sig ved, at cirka 10 procent er negative i deres vurderinger. De synes ikke, at lærerne har håndteret situationen godt nok, eller at de selv har fået tilstrækkelig støtte. Det samlede billede af forældrenes vurdering af situationen med nødundervisning under coronakarantænen er, at godt halvdelen synes, at det er svært at balancere arbejde, barn/børn og familieliv, samtidig med at lige så mange mener, at det godt kan lade sig gøre at få hverdagen til at hænge sammen.

Det vil vi blandt andet spore os ind på i de efterfølgende analyser, så man kan hjælpe og støtte elever og forældre bedst muligt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden