0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Der har ke været meget aktivitetpå de danske koler de seneste uger. Fjernundervisning har erstattet klasseundervisning, men vi må aldig tro, at det er en fuldgod erstatning, skriver Lars Holmboe

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Lærer: Fjernundervisning er og bliver fjern undervisning

Almindelig undervisning kan ikke erstattes af fjernundervisning. Det mener lærer Lars Holmboe, der i dagens debatindlæg blandt andet skriver: »Jeg vil gerne frabede mig teknologiglade aktørers forsøg på at invadere det rum, hvor mine elever og jeg mødes«.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jeg er ingen taler, men …«

Således begynder mange festtaler, inden ’taleren’ så kaster sig ud i en lang tale, der mestendels blot bekræfter sandhedsværdien af åbningsreplikken.

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Lærer Lars Holmboe skriver om fjernundervisning i dagens debatindlæg

Jeg har tænkt mig at begynde dette debatindlæg med at konstatere noget lignende: »Jeg er ingen ekspert, men…«

Jeg ER ingen ekspert, men alligevel er der noget, der føles forkert.

For tiden, hvor coronakrisen har tvunget lærerne ud i at skulle tænke kreativt for at opretholde en fornuftig nødundervising, har teknologien været et uvurderligt redskab til at nå ud til eleverne nu, hvor skolen ikke længere danner rammer om den daglige undervisning, som den før gjorde det.

Der mangler nærvær

Alligevel har jeg mest lyst til at kyle min kommunalt tildelte bærbare vredt hen ad jorden. Jeg ved godt, at vi kan lave gruppearbejde i Google Meet, og at vi kan holde klassemøder i Microsoft Teams.

Teknologien kan ikke give os det nærvær og de relationer, der er så vigtige katalysatorer for elevernes læring og trivsel

Der er også kommet udvidet adgang til digitale undervisningsmidler fra forlagene, men det er ikke nok. Teknologien kan ikke give os det nærvær og de relationer, der er så vigtige katalysatorer for elevernes læring og trivsel.

»Det kan sagtens lade sig gøre,« siger Anders Øgaard, forsker i fjernundervisning ved Grønlands Universitet, i fagbladet Folkeskolen 26. marts. Han har set masser af eksempler på fjernundervisning på grundskoleniveau, der holder lige så højt niveau, som når lærere og elever er fysisk til stede på skolen, siger han.

Men det forudsætter, at fjernundervising kan rumme og fremme den relation mellem lærer, elev og kammerater, der er så afgørende, og det mener jeg ikke, den kan.

En arena for fællesskaber

Skole er meget andet og mere end det at afvikle undervisningsforløb.

I skolen kommunikerer vi intensivt ved hjælp af både verbal og non-verbal kommunikation. Vi sanser hinanden, vi iagttager, observerer og positionerer os over for hinanden. Alt sammen vigtige brikker i det at lære og det at undervise.

Relationer mellem lærer og elev kan ikke reduceres til, hvordan læreren opfattes af eleven

Relationer mellem lærer og elev kan ikke reduceres til, hvordan læreren opfattes af eleven. Er læreren rar, troværdig eller en faglig autoritet? Disse ting er vigtige, men skal indgå i et samlet dialektisk billede, hvor også lærerens opfattelse af eleven spiller ind.

Så vigtige og følsomme mekanismer lader sig dårligt oversætte til virtuelle, digitale ’fællesskaber’.

Digitale fællesskaber kan være virkelige og givende, især hvis de drejer sig om fælles interessegenstande. Her kan man nørde igennem om et emne i fællesskab, men man kan ikke sanse hinanden, se tvivlen i elevens øjne, mærke usikkerheden efter mor og fars seneste skænderi eller fornemme konflikten med bedsteveninden.

Alt sammen ting, der kan stå i vejen for læring for den enkelte.

Relationer bærer læringen

Fjernundervisning er ikke noget skidt i sig selv. Det er der ikke meget, der er, men vi må ikke blive forledt til at tro, at den kan noget, den ikke kan eller skal kunne.

Jeg er måske ikke ekspert, men jeg ved, at det er i mødet med eleverne, menneskerne, at de relationer opstår, der skal bære læringen.

Du kan ikke mærke, hvordan en gruppe ikke inkluderer alle, hvis det skal foregå i Microsoft Teams

De relationer er afhængige af vores sanser, fornemmelser, iagttagelser og reflektioner, og der kommer fjernundervisningen til kort.

Du kan ikke være gårdvagt og stå i et hjørne og observere gruppedynamikker i klassen, hvis det skal foregå på Google Meet. Du kan ikke mærke, hvordan en gruppe ikke inkluderer alle, hvis det skal foregå i Microsoft Teams.

En dag vil vi genoptage skolen for alvor, og så vil vi glæde os over, at vi trods alt havde de teknologiske muligheder for at gennemføre nødundervisningen, men jeg vil gerne frabede mig teknologiglade aktørers forsøg på at invadere det rum, hvor vi mødes, altså rigtig mødes, mine elever og jeg.

Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden