0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der bliver ikke talt nok om efterskolerne under debatten om corona, skriver dagens debattør, der er elev på en efterskole.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Efterskoleelev: Vi er blevet glemt i debatten om åbning af Danmark

Et efterskoleår sker kun én gang, skriver elev Rebekka Sø Svendsen, der opfordrer til, at regeringen prioriterer at åbne efterskolerne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efterskole. Det er et ord og en ting, som mange nok forbinder med unge mennesker. Med energi og mod på livet. Men lige nu er der 30.000 efterskoleelever, der er sendt hjem - inklusive mig selv.

Rebekka Sø Svendsen går på efterskole i Ollerup

For hver dag der går, bliver savnet og isolationen værre og værre, i det, man nok ville kalde en rød kurve. Jeg kan mærke på mine efterskolekammerater, som jeg dagligt ser på Google Meet og messenger, at de er ved at miste gejsten, og det er der heller ikke noget at sige til.

Der er også mange, der føler sig glemt og overset. Glemt af Søren, Mette og hele den debat, der er om corona-nedlukningen og især corona-genåbningen. Og ja. Det er kommet en hjælpepakke til efterskolerne. Og det er dejligt, at efterskolerne ikke lukker. Men det handler om eleverne og lærerne, som rigtigt gerne vil tilbage. Det ændrer 540 millioner kroner ikke på. For der er stadigvæk mange, der går og håber på, at efterskolerne er nogle af de første, der åbner igen. Det gør jeg også. Og det kunne måske give rigtig god mening at starte med efterskolerne.

Det menneskelige bør vægte

Vi er små, isolerede samfund, hvor der ikke er særlig stor risiko for, at der kommer smitte ind. Vi er unge og raske, og hvis det skulle ske, at nogen bliver smittede, er der gode muligheder for at sende dem hjem eller isolere dem. Jeg tror også, at man nok skal kunne finde en måde at åbne efterskolerne på, som er sikker og ansvarlig. Det er den mere sundhedsagtige side af sagen.

Der er også den mere menneskelige side. For når efterskoler i den offentlige debat bare er blevet puttet ind under skoler og gymnasier, river det lidt i mit hjerte. Det er på ingen måde det samme. Efterskole er meget mere end bare læring og lektier. Det er et dannende fællesskab, hvor man skal deltage aktivt og bidrage til, at alle har det godt.

Der er også nogle ’efterskolefag’, der er meget svære at lave online. Nogle steder er det gymnastik andre steder krea, men på min efterskole i Ollerup er det musik. Det er rigtigt svært, når man ikke kan se hinanden, og lyden kommer med to sekunders forsinkelse. Ikke at vi ikke prøver. Jeg har både haft undervisning i mit instrument blokfløjte og kammerundervisning, hvor vi prøvede at spille over Zoom. Det er var ret svært. Valgkoret har også mødtes og indstuderet stemmer sammen.

Efterskole sker kun en gang

Lærerne er rigtig gode til at lave virtuel undervisning. Og os elever arrangerer også meget selv. Jeg har f.eks. lavet bingo for mine venner, og der har både været fælles kagebagning og strikkeklub online. Det fungerer godt. Og jeg tror, at det fungerer bedre end på mange folkeskoler. Og man kunne godt sige, at det er en grund til, at vi sagtens kan blive ved lidt endnu. Til det har jeg bare at sige, at selvom vores hverdag er god, er det ikke nok. Vi er sultne efter at komme tilbage og være på efterskolen.

En meget stor del af efterskole er alle de spontane øjeblikke i hverdagen, hvor man virkelig mærker, at man er en del af noget.

Et efterskoleår får man kun en gang. Det kan ikke blive udsat eller erstattet med standpunktskarakterer.

Som når man sidder og spiser, og hele spisesalen bryder ud i klapsalver, fordi der er en, der har lavet en god tunsalat. Eller det blik, man sender til sin genbo, når man for 8. gang i dag går op ad de rigtigt mange trapper til ens værelse. Det kunne også være, når praktikanterne på skolen kommer og synger godnatsang. Lige præcis disse øjeblikke er noget af det sværeste at lave virtuelt.

Et efterskoleår får man kun én gang. Det kan ikke blive udsat eller erstattet med standpunktskarakterer.

Derfor synes jeg, at det er en af de bedste grunde til at sende efterskoleeleverne tilbage først. Fordi vi er dem, der går glip af mest.

Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden