Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Det er skolelukningens tredje uge, og vi skal tage en snak om, hvordan vi får det til fungere, skriver Cecilie Harrits fra Skole og Forældre. Billedet er taget fra en skole med nødundervisning.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Skole og Forældre: Nødundervisningen skal ikke kun være boglig

Det er en fælles opgave, at nødundervisningen lykkes, men det slider mere på nogen forældre end andre, og det er ikke forældrene, der skal undervise. Næstformand i Skole og Forældre Cecilie Harrits giver her et forældreperspektiv på hjemmeundervisningens tredje uge.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med udsigten til endnu en uges nødundervisning op til påskeferien stiger behovet for, at vi taler om, hvordan vi får den bedst mulige kvalitet ind i undervisningen på alle klassetrin, samtidig med at der tages hensyn til familiernes meget forskellige situationer.

I nogle familier er børnene store og stort set selvkørende, i andre er der indskolingsbørn og yngre søskende og måske kun én forældre til at passe og hjælpe børnene med skolearbejdet.

I endnu andre familier er der måske sygdom eller andre vilkår, der gør familien særligt sårbar. Her står skolearbejdet ikke højst på listen.

Derudover ser vi her i midten af uge to, at motivationen for nogle elever daler. Det kan være svært for børn at motivere sig alene, når vennerne og fællesskabet mangler.

I hele landet arbejder skoler og lærere på højtryk for at skabe nødundervisning med bedst mulig kvalitet – og mange lærere er helt opmærksomme på, at kravet om deltagelse i undervisningen ikke må forstærke det krydspres, som mange familier oplever.

Forældre skal ikke undervise

Som forældre skal vi naturligvis understøtte vores børns skolegang – også når den foregår i hjemmet. Vi skal bakke op om skolen og forsøge at skabe rammer, der gør det muligt for vores børn at deltage i undervisningen. Hjælpe dem med at møde til tiden og huske ’madpakken’ – præcis som vi gør det alle andre skoledage.

Men vi skal ikke undervise. Det er lærernes opgave, og det er de rigtig dygtige til – også nu, hvor de er i fuld gang med at finde ud af, hvordan det kan gøres på trods af den fysiske afstand.

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Cecilie Harrits, næstformand i Skole og Forældre

Mange skoler har udlånt computere eller tablets til eleverne, så manglende udstyr ikke bliver en forhindring for, at eleverne kan deltage i nødundervisningen. Men vi kan ikke forvente, at børnene kan bruge mors eller fars computer – eller at de har deres egen.

Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på den ulighed, der også viser sig i forhold til både udstyr og digitale kompetencer i familierne, og at vi også i denne her situation rækker særligt ud til de familier, hvor der er ekstra brug for det, så også de elever, der ikke har digital adgang, kan være en del af undervisningen.

Fællesskab er stadig vigtigt

Men hvilken form for nødundervisning fungerer så bedst – set fra et forældreperspektiv? I Skole og Forældre hører vi om mange eksempler på undervisning, der fungerer godt, og jeg har forsøgt at samle nogle af dem her.

Lad gerne nødundervisningen foregår i en social ramme, eksempelvis gennem videomøder på kryds og tværs af klassen. Børn – uanset alder – har behov for at se deres kammerater og arbejde sammen med dem om det faglige indhold. Ellers bliver det ensomt i længden.

Nødundervisningen skal ikke kun være boglig – børnene er i forvejen ’spærret inde’ i deres hjem, så de har brug for, at der også er kreative eller praktiske opgaver, der kan foregå online. Måske med live-streamede instruktioner fra læreren.

Der er brug for løbende hjælp til at løse opgaverne – ikke bare et link til matematikfessor. Det gælder særligt i de yngste klasser, hvor lærerne med fordel kan guide eleven med video og indtalte instruktioner eller måske endda ’styre’ små grupper af elever, der arbejder sammen i skolens valgte digitale mødeforum.

Det fungerer også godt, når lærerne hjælper med at rammesætte arbejdet. De kan fx angive hvor lang tid eleverne skal arbejde med en given opgave og måske endda være tilgængelige for at hjælpe undervejs. Og så er det en god idé, at alle klassens lærere taler sammen og planlægger omfanget af undervisningen i fællesskab, så der ikke ligger matematik, dansk, tysk og historie oveni hinanden den samme dag. Lav gerne en fælles undervisningsplan for én uge ad gangen.

Det kan også være en idé at lave lege- eller kontaktgrupper for eleverne. Mange børn har kontakt via sociale medier, men nogle er måske ikke naturligt med i et digitalt fællesskab, ligesom mange af de yngste elever slet ikke er på de sociale medier endnu. Her kan lærerne hjælpe ved at lave grupper af elever, der har et særligt ansvar for hinanden. Giv som opgave at ’legegruppen’ skal mødes digitalt et par gange om ugen, så ingen elever følger sig helt alene eller glemt af kammeraterne.

Lige netop her kan forældrene og klassernes forældreråd i særlig grad hjælpe. For eksempel med forslag til sociale aktiviteter, børnene kan lave samtidig, hver for sig. Måske kan de bage kage sammen (i hvert sit køkken) eller gå en tur hver for sig og samle skrald, som de efterfølgende kan vise hinanden med billeder. Der kan også laves digitale quizzer eller andre fællesskabende aktiviteter, der styrker følelsen af at være sammen på afstand.

En tæt kontakt mellem lærerteam og klasseforældreråd kan være med til at tage temperaturen på, hvordan det går med undervisningen og på, om alle elever er med, og ingen står uden for fællesskabet.

Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

  1. DET NATURFAGLIGE SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN - AARHUS

    Kurset vil omhandle følgende aktuelle naturfaglige udfordringer: Hvordan styrker og udvikler man …

    Læs Mere
  2. HUL IGENNEM MED JESPER WUNG-SUNG

    Mød Trine May og Jesper Wung-Sung til et kursus om det nye læremiddel, Hul igennem, til undervisn…

    Læs Mere
  3. KOM OG LÆS - KØBENHAVN

    Kom er læs er et nyt læsesystem til 0.-2. klasse, der fokuserer på en legende tilgang til menings…

    Læs Mere
  4. SKRIVESITUATIONER PÅ MELLEMTRINNET - KOLDING

    SkriveSituationer er et nyt læremiddel til mellemtrinnet, som lægger op til en skriveundervisning…

    Læs Mere
  5. Vi ses onsdag den 22. og torsdag den 23. april 2020 i Musikhuset & Aarhus Congress Center

    Skolemessen præsenterer de nyeste analoge, digitale og laborative læremidler inden for alle fag.

    Læs Mere
  6. SKRIVESKUD 3-5

    Vi kan ikke forvente, at vores eleverne bliver kompetente skrivere, før vi giver dem værktøjer ti…

    Læs Mere
  7. Kom og læs - HADERSLEV

    På kurset viser vi, hvordan Kom og Læs lægger op til daglig læsning og skrivning i børnehaveklass…

    Læs Mere
  8. Konfliktforståelse

    Vi sætter fokus på, hvordan vi som voksne forstår, håndterer og udvikler børn og unge, som ofte k…

    Læs Mere
  9. Metodekursus

    På dette kursus retter vi fokus mod, hvorfor vi skal introducere metoder, hvilke metoder og hvord…

    Læs Mere
  10. Livsduelighed

    På dette kursus retter vi fokus på de reaktionsformer, som børn og unge autismespektrumforstyrrel…

    Læs Mere
  11. Belastning og autisme

    På dette kursus retter vi fokus på de reaktionsformer, som børn og unge autismespektrumforstyrrel…

    Læs Mere
  12. Piger med autisme

    Jeg indleder med at perspektivere den grundlæggende forståelse af autismen, fordi det er vigtigt …

    Læs Mere
  13. Skolevægring

    Få viden om og forståelse for barnets kognitive forudsætninger. Kurset giver deltagerne indsigt i…

    Læs Mere
  14. Værdibaseret ledelse

    Ønsker du at styrke din organisation og dit ledelsesmæssige handlerum i forhold til organisatione…

    Læs Mere
  15. Grundkursus i autisme

    Børn og unge med ASF er forskellige og har hver især deres unikke personlighed, styrker og udford…

    Læs Mere
  16. Ekstra opmærksomhed på forældresamarbejdet

    Hvad gør vi, når vi som professionelle udfordres i mødet med forældre? Hvordan håndterer vi det a…

    Læs Mere
  17. Basal tillid

    Det er af afgørende betydning for mennesker, at vi er i stand til at føle tillid til vores omgive…

    Læs Mere
  18. Autisme og ADHD

    Kurset handler om, hvordan børn, der både har autisme og ADHD kan støttes og forstås bedst muligt…

    Læs Mere

Forsiden