0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling / Politiken / Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling / Politiken / Ritzau Scanpix

Mellemformer og stærke læringsfællesskaber kan udvikle bæredygtig udvikling af specialområdet, skriver Rambølls direktør og en manager.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Rambøll: Sådan udvikler kommunerne specialområdet

Rambøll giver her input til, hvordan kommunerne kan skabe en fagligt, socialt og økonomisk bæredygtig udvikling af specialområdet. Rådene kommer på baggrund af en omfattende 4-årig undersøgelse, Rambøll Management Consulting har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere og flere elever benytter specialundervisningstilbud, og eleverne klarer sig ikke godt nok, når de skal videre i uddannelsessystemet. Samtidig har elevgruppen i specialundervisningstilbud ændret sig over de seneste seks år.

Elever i specialundervisningstilbud er i dag kendetegnet af mere komplekse udfordringer end tidligere, og en markant større andel har en diagnose relateret til psykiske funktionsnedsættelser.

Det viser en undersøgelse af specialundervisningstilbud efter folkeskolereformen, som Rambøll sammen med Københavns Professionshøjskole og VIA har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.

Meget få elever vender tilbage til almenområdet, når de først er blevet visiteret til specialundervisningstilbud

Thomas Jordan Johannessen, direktør i Rambøll

Signe Riedel, man

Andelen af elever med psykiske lidelser som eksempelvis angst, spiseforstyrrelse og depression er fordoblet fra 2012 til 2018, mens andelen af elever med diagnoser indenfor autismespektret og adhd er steget fra 18 til ca. 28 procent.

Samtidig vender meget få elever tilbage til almenområdet, når de først er blevet visiteret til specialundervisningstilbud. Det er hverken fagligt eller økonomisk bæredygtigt for den enkelte elev, skolerne eller for kommunerne. Det kalder på udvikling af nye løsninger, der er fagligt, socialt og økonomisk bæredygtige.

Vi spurgte også de kommunale økonomichefer inden KL´s nyligt afholdte Børne & Unge Topmøde, hvad der kommer til at fylde den økonomiske agenda i 2020, og her var svaret klart; det øgede udgiftspres til specialområdet.

Her er, hvad skolerne i undersøgelsen fremhæver, der skal til for at skabe en bæredygtig udvikling. Det drejer sig primært om tre ting.

Under samme tag muliggør mellemformer

Hvis special- og almenklasserne er placeret tæt fysisk sammen eller er under samme tag, giver det bedre betingelser for et godt og tæt samarbejde om at skabe inkluderende læringsmiljøer. Det skaber gode muligheder for individuelle og fleksible forløb, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og kompetencer – det gælder både elever i almen- og specialundervisningstilbud.

Læring, udvikling og trivsel får de bedste vilkår, når de fagprofessionelle samarbejder

Det understøttes af lederne på folkeskoler med specialklasserækker fra undersøgelsen, hvor næsten halvdelen oplever, at specialundervisningstilbuddet i høj eller meget høj grad samarbejder med almenområdet om undervisningen af eleverne, hvorimod det kun er mellem seks og 18 procent af lederne på specialundervisningstilbud, hvor de ikke deler tag med almenområdet.

En skoleleder, der har deltaget i undersøgelsen, fortæller eksempelvis, at alle deres elever er tilknyttet en stamklasse i almenmiljøet, hvor eleverne deltager så meget som muligt. De har et såkaldt åben-dør princip, hvor også almenklasserne får glæde af specialklasserne, og eleverne i specialundervisningstilbud oplever at være på hjemmebane.

Skolens ledere, lærere og pædagoger fortæller, at de bl.a. oplever, at alle elever er en del af skolens fællesskaber, og flere elever i specialundervisningstilbud bliver klar til ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

Fagligheder mødes både i og uden for klasselokalet

Læring, udvikling og trivsel får de bedste vilkår, når de fagprofessionelle samarbejder og får opbygget et fællesskab, der bygger på høj faglighed og systematisk refleksion over udvikling af pædagogisk praksis. Det pædagogiske personale kan ifølge undersøgelsen lære af hinanden og kan trække erfaringer med i egen klasse, hvilket styrker kvaliteten af undervisningen både i almen- og specialklasserne.

Lærere med specialpædagogiske kompetencer er eksempelvis dygtige til at skabe gode relationer til eleverne og til at planlægge og gennemføre en forudsigelig og struktureret undervisning. Det er kompetencer, der også kan gavne både lærere og elever i almenmiljøet.

Fællesskaber er afgørende for alle, men særligt for udsatte børn og unge. Derfor er fællesundervisning også vigtigt, fordi eleverne i specialundervisningstilbud kan spejle sig i almenmiljøet både fagligt og socialt. Samtidig kan input og erfaringer fra elever fra specialundervisningstilbud være medvirkende til at gøre undervisningen mere lærerig for alle elever.

Stærke læringsfælleskaber sikrer sammenhæng

Tværprofessionelt samarbejde og tværorganisatorisk sammenhængskraft er afgørende for en helhedsorienteret indsats for børn og unge med særlige undervisningsmæssige behov. Tværprofessionelt samarbejde bliver ofte udfordret af de organisatoriske grænser i kommunerne. Det handler ikke nødvendigvis om at opløse siloerne, som man så ofte hører i debatten.

Tværtimod.

Det handler om, at faglige og organisatoriske enheder i kommunen skal bidrage aktivt til at skabe sammenhæng for den enkelte. Især overgange fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse kan være voldsomme for en elev med komplekse udfordringer. Skolerne fra undersøgelsen oplever, at et tæt samspil og videndeling på tværs enheder kan mindske udfordringerne for den enkelte elev og klæde de fagprofessionelle på til at møde eleverne i øjenhøjde og med afsæt i den enkelte elevs behov.

Eleverne er eksperter på deres egen livssituation. Derfor peger skolerne også på, at deres perspektiver vigtige for at igangsætte holdbare indsatser.

Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden