0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Marie Hald/Ritzau Scanpix
Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix

Der mangler specialviden på skolerne, mener dagens debattører. Billedet har ikke noget med historien at gøre.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Kære Ane Halsboe – Vi skal have specialpædagogik tilbage på læreruddannelsen

Politikerne har revet de specialpædagogiske fyrtårne ned, og det er et problem for elever med diagnoser og handicap. Derfor bør uddannelsesministeren kigge på specialpædagogikkens rolle på læreruddannelsen, skriver frontpersonerne for Lærerstuderendes Landskreds og Danske Handicaporganisationer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»De fleste børn har det godt, men vi skal være langt mere opmærksomme på de børn, som har det dårligt…«
Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen i sin åbningstale tirsdag. Det har hun ret i.

Rasmus Holme er forperson for Lærerstuderendes Landskreds

Mange børn på specialskoler og på almindelige folkeskoler lever med psykiske diagnoser. Med fysiske handicap. Hvis de ikke bliver mødt af lærere med specialiseret viden, så risikerer vi, at mange af disse børn får det rigtig dårligt. For vi ved desværre, at mange børn med handicap mistrives i skolen og har et stort fravær.

Thorkild Olesen er formand for Danske Handicaporganisationer

Alle børn med handicap kan trives og udvikle sig fagligt og socialt, og her spiller lærerne en altafgørende rolle. Børnene har brug for specialiserede folkeskolelærere, som kan skabe klassefællesskaber, som inkluderer alle børn, både med og uden handicap. For lærerne vil gerne, men det kræver en bedre læreruddannelse.

Specialviden mangler

I 2019 lavede Danske Handicaporganisationer en undersøgelse om inklusion i skolen. Her svarede 69 procent af forældrene, at deres barns lærere og pædagoger ikke har den nødvendige viden om handicap. Samtidigt har undersøgelser fra Danmarks Lærerforening vist, at lærerne oplever at mangle viden og ressourcer til at kunne inkludere elever med særlige behov.

Vi har derfor stærkt brug for folkeskolelærere med en specialiseret viden om at undervise børn med handicap

Vi har derfor stærkt brug for folkeskolelærere med en specialiseret viden om at undervise børn med handicap. Faglige fyrtårne på lærerværelset, som andre lærere kan sparre med. Lærere, der gennem uddannelsen tilegner sig kompetencer til at undervise elever i specialtilbud.

Problemet er, at vi ikke længere uddanner disse specialiserede folkeskolelærere på samme niveau som tidligere. Sidste gang man reviderede læreruddannelsen i 2013 blev specialpædagogik som undervisningsfag nemlig afskaffet. Til gengæld indførte man specialpædagogik som et indholdselement i den pædagogiske og didaktiske grundfaglighed, som de lærerstuderende skal tilegne sig i faget ’lærerens grundfaglighed’.

Specialpædagogik ind på læreruddannelsen

Ønsket dengang var, at alle lærerstuderende og dermed alle fremtidens folkeskolelærere skulle have en indsigt i det specialpædagogiske område. Samtidigt afskaffede man muligheden for at vælge det som undervisningsfag på linje med dansk, idræt og biologi. Med andre ord rev man de specialpædagogiske fyrtårne på lærerværelserne ned.

Vi skal give lærerne de nødvendige kompetencer, så børn med handicap ikke efterlades på perronen

Misforstå os ikke. Det er fornuftigt at alle lærere indføres i specialpædagogik, men dette bør ikke stå i modsætning til at uddanne lærere med højt specialiseret faglighed, som lærere med specialpædagogik som undervisningsfag. Det er ikke enten eller. Det er både og. Det er dybt nødvendigt.

Så kære Ane Halsboe. Lærerne spiller en afgørende rolle for børnenes læring og trivsel. Vi skal give lærerne de nødvendige kompetencer, så børn med handicap ikke efterlades på perronen. Derfor håber vi, at ministeren vil have fokus på specialpædagogikkens rolle i det forestående udviklingsarbejde på læreruddannelsen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden