Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debat: De nationale test er usikre, men regner også forkert. Derfor bør konsekvensen tages her og nu

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I foråret 2019 offentliggjorde jeg sammen med Jeppe Bundsgaard vores meget omdiskuterede undersøgelse af nationale tests måleegenskaber. Den viste, at nationale test målte forkert i dansk læsning i 2017.

Usikkerheden i de nationale test har været alment kendt i mange år, men at testen i tilgift regnede forkerte færdigheder, var ny viden.

Kritikken af vores fund var blandt andet, at der alene var tale om et enkelt studie, men nu viser de beregninger som Undervisningsministeriets Styrelse for IT og Læring (Stil) har gennemført i forbindelse med evalueringen af nationale test, tilsvarende resultater – og de viser, at de findes for samtlige fag og klassetrin og i mere udtalt grad.

Forkerte konklusioner

Testresultaterne er ikke bare usikre, men tallene for elevernes dygtighed beregnes forkert. Og hvad værre er: Det er fejl, der har eksisteret siden starten i 2010. Det er også en fejlkilde, som er svær at vurdere for dem, der anvender data fra de nationale test uden adgang til de konkrete opgavebesvarelser.

Ministeren har fået det råd, at testene skal gives en timeout indtil disse og gerne også øvrige fejl og problemer er blevet løst – og vi skal minde om, de kan løses! Det råd har man af ikke-faglige, men politiske, årsager vanskeligt ved at følge, og det viser sig, at man på trods af problemerne vil gennemføre en række obligatoriske test senere på året.

Hvis dette er korrekt forstået, så er det nødvendigt at gøre opmærksom på, at man i det mindste kan gøre noget ved regnefejlene uden at sætte brugen af testene i bero.

Med hensyn til regnefejlene, så har Stil foretaget beregninger, der betyder, at de er meget tæt på at kunne rette regnefejlen.

Vi skal naturligvis ikke gøre os kloge på, hvad Stil ellers har af opgaver, der ikke kan udsættes, men i princippet er det noget, der burde kunne nås før afviklingen af de obligatoriske test. Hvis det ikke kan nås, bør ministeriet oplyse lærerne om, at de ikke må forholde sig til testresultaterne, før fejlene er rettede, og før tallene for dygtigheden er blevet beregnet på den rigtige måde.

Man kunne i dette tilfælde lave en ’timeout’ for tilbagemeldingen af resultaterne til lærere og forældre til et senere fastsat tidspunkt.

For store udsving

Den netop afsluttede evaluering konkluderer, at usikkerheden på testresultater for enkelte elever er for stor. Vive har lidt svært ved at formulere det helt klart og konstaterer blot, at der intet er, som tyder på at de nationale test måler mere usikkert end andre test.

Men denne konklusion baserer sig på, at Vive ikke har været i stand til at finde konkrete oplysninger om usikkerheden på de test, de har fundet frem til. De kunne med samme ret have konkluderet, at intet tyder på, at andre test måler lige så usikkert som de nationale test.

De eksperter, Vive selv har haft til at vurdere analyserne, er til gengæld klare i mælet. De siger: De nationale test måler for usikkert, og de giver endog en række konkrete eksempler, som Vive øjensynligt ikke har kunnet få øje på og trods ’hjælpen’ fra eksperten ikke har medtaget.

Afskærm resultater fra forældre

Usikkerheden på testresultaterne er i sig selv grund nok til ikke at belemre forældrene med testresultaterne. Og når ministeriet udover det også ved, at dygtigheden er beregnet forkert, er der kun én beslutning, der kan forsvares.

Ministeriet bør holde dem for sig selv og vente med at bruge dem, til dygtigheden er beregnet på den korrekte måde - både for de aktuelle tal og de historiske tal, som ministeriet skal bruge til at vurdere ud- eller afviklingen af det faglige niveau i Danmark.

Den netop afsluttede evaluering konkluderer klart, at usikkerheden på testresultater for enkelte elever er for stor. Evalueringen viser også, at det muligvis kan samles i et fælles resultat, men det kræver nye beregninger, og man kunne med fordel vente med at give forældrene besked, til dette arbejde er gennemført.

Når denne hastende beslutning er taget, bør politikerne give sig god tid til at tage en grundigt gennemarbejdet beslutning.

De bør tage sig tid til at sætte en ny, ambitiøs retning for fremtidige test, og derefter give testudviklingseksperter god tid til, at de kan gøre et godt og grundigt stykke arbejde med at udvikle nye og brugbare test til gavn og glæde for alle.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

  1. DET NATURFAGLIGE SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN - AARHUS

    Kurset vil omhandle følgende aktuelle naturfaglige udfordringer: Hvordan styrker og udvikler man …

    Læs Mere
  2. HUL IGENNEM MED JESPER WUNG-SUNG

    Mød Trine May og Jesper Wung-Sung til et kursus om det nye læremiddel, Hul igennem, til undervisn…

    Læs Mere
  3. KOM OG LÆS - KØBENHAVN

    Kom er læs er et nyt læsesystem til 0.-2. klasse, der fokuserer på en legende tilgang til menings…

    Læs Mere
  4. SKRIVESITUATIONER PÅ MELLEMTRINNET - KOLDING

    SkriveSituationer er et nyt læremiddel til mellemtrinnet, som lægger op til en skriveundervisning…

    Læs Mere
  5. Vi ses onsdag den 22. og torsdag den 23. april 2020 i Musikhuset & Aarhus Congress Center

    Skolemessen præsenterer de nyeste analoge, digitale og laborative læremidler inden for alle fag.

    Læs Mere
  6. SKRIVESKUD 3-5

    Vi kan ikke forvente, at vores eleverne bliver kompetente skrivere, før vi giver dem værktøjer ti…

    Læs Mere
  7. Kom og læs - HADERSLEV

    På kurset viser vi, hvordan Kom og Læs lægger op til daglig læsning og skrivning i børnehaveklass…

    Læs Mere
  8. Konfliktforståelse

    Vi sætter fokus på, hvordan vi som voksne forstår, håndterer og udvikler børn og unge, som ofte k…

    Læs Mere
  9. Metodekursus

    På dette kursus retter vi fokus mod, hvorfor vi skal introducere metoder, hvilke metoder og hvord…

    Læs Mere
  10. Livsduelighed

    På dette kursus retter vi fokus på de reaktionsformer, som børn og unge autismespektrumforstyrrel…

    Læs Mere
  11. Belastning og autisme

    På dette kursus retter vi fokus på de reaktionsformer, som børn og unge autismespektrumforstyrrel…

    Læs Mere
  12. Piger med autisme

    Jeg indleder med at perspektivere den grundlæggende forståelse af autismen, fordi det er vigtigt …

    Læs Mere
  13. Skolevægring

    Få viden om og forståelse for barnets kognitive forudsætninger. Kurset giver deltagerne indsigt i…

    Læs Mere
  14. Værdibaseret ledelse

    Ønsker du at styrke din organisation og dit ledelsesmæssige handlerum i forhold til organisatione…

    Læs Mere
  15. Grundkursus i autisme

    Børn og unge med ASF er forskellige og har hver især deres unikke personlighed, styrker og udford…

    Læs Mere
  16. Ekstra opmærksomhed på forældresamarbejdet

    Hvad gør vi, når vi som professionelle udfordres i mødet med forældre? Hvordan håndterer vi det a…

    Læs Mere
  17. Basal tillid

    Det er af afgørende betydning for mennesker, at vi er i stand til at føle tillid til vores omgive…

    Læs Mere
  18. Autisme og ADHD

    Kurset handler om, hvordan børn, der både har autisme og ADHD kan støttes og forstås bedst muligt…

    Læs Mere

Forsiden