Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Karina Winther er grundlægger af UgeskemaRevolutionen og fortaler for, at elever får mere medbestemmelse i undervisningen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Vi kan skabe bedre trivsel ved at tilrettelægge undervisning anderledes

Alle har brug for at føle, at de har en plads i fællesskabet og bidrager med noget vigtigt, og derfor er der brug for, at eleverne selv får lov at være med til at tilrettelægge undervisningen, skriver Karina Winther, der er lærer og grundlægger af Ugeskemarevolutionen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som folkeskolelærer ved jeg, at trivsel er en forudsætning for optimal læring og for fællesskabet. Men trivsel har også en værdi i sig selv.

Hvis det skal lykkes at skabe en skolehverdag med trivsel for alle vores børn og unge, kalder det på en anden måde at tænke skole på – en revolution. Med forholdsvis enkle greb kan vi skabe langt bedre forudsætninger for at få trivslen i højsædet. Det kræver bare en nytænkning af vores organisering af undervisningen.

Mange faktorer spiller ind, når vi gerne vil have elever, der bliver så dygtige som muligt. Den personlige og sociale trivsel er kendte parametre, men trivsel er også faglig trivsel i form af passende udfordringer, hvor hver eneste elev bliver udfordret på netop sit niveau.

Og det er faktisk muligt at tilrettelægge undervisningen, så det kan lade sig gøre – også selvom der mange steder er op til 28 elever i klassen.

Sådan bliver der tid til relationsarbejde

Den traditionelle måde at undervise på i folkeskolen levner ikke megen tid til det relationsarbejde, som er så vigtigt for at skabe trivsel, læring og fællesskab. Ved at minimere tiden, hvor alle elever skal det samme på samme tidspunkt, frigives lærerens tid og overskud til en tættere dialog med hver enkelt elev.

Undervisningsmetoden indebærer, at eleverne selv tilrettelægger i hvilken rækkefølge, de løser opgaverne. Louise Klinge, der forsker i lærerens relationskompetence, udtrykker, at dette er en virkelig genial måde, hvor børnene har mulighed for at træffe egne valg om, hvad de fordyber sig i hvornår.

Elever kan selvfølgelig ikke fravælge at arbejde, men de oplever at have indflydelse og medbestemmelse. Og de oplever at blive mødt

Det er stadig læreren, der sætter rammen om undervisningen. Her er Ugeskemaet et redskab, der gør det enkelt at navigere i opgaverne. Elever kan selvfølgelig ikke fravælge at arbejde, men de oplever at have indflydelse og medbestemmelse. Og de oplever at blive mødt. Ugeskemaet er nemlig tilpasset hver enkelt elevs behov. Det giver motiverede, ansvarlige og dygtige elever.

Med trivselstrampolinen mod nye højder

Selvom den enkelte elev er i fokus, er klassen stadig et fællesskab, og her skal trivslen være i højsædet. Skolen må aldrig blive et soloprojekt. Alle har brug for at føle, at de har en plads i fællesskabet og bidrager med noget vigtigt.

Det styrker fællesskabsfølelsen i klassen, når det er en helt naturlig del af hverdagen, at eleverne samarbejder og hjælper hinanden. Det er nærmest en trivselstrampolin, når alle elever – uanset fagligt niveau – oplever at blive spurgt til råds, hjælpe andre og selv bede om hjælp. Elever, der trives, har overskud til også at investere i fællesskabet.

Når vi gerne vil have, at vores børn og unge trives, er det måske på tide, at vi ryster posen og organiserer skolehverdagen på en ny måde

Med en undervisning hvor elever på samme tidspunkt laver noget forskelligt, skabes et naturligt fundament for variation og fordybelse. Samtidig frigives lærerens tid til at være i dialog med hver enkelt elev. Noget, der ellers er en stor mangelvare.

Når vi gerne vil have, at vores børn og unge trives, er det måske på tide, at vi ryster posen og organiserer skolehverdagen på en ny måde. Og der findes en vej! Revolutionens vinde blæser allerede over hele landet. Tusindvis af lærere har taget kampen op for at skabe en bedre skoledag med ro, trivsel og overskud til alle – både elever og lærere. Det kræver ikke en ny skolereform – en revolution fra skolefolket kan gøre det.

Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden