Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Vi skal lade være med at kalde virkeligheden i folkeskolen for inklusion, mener lærer Josefine Eiby.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Inklusion er løsningen

Fejlagtigt taler de fleste om inklusion som en væmmelig pille, der skal sluges. Men inklusion er svaret, skriver skolelærer Josefine Eiby.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ingen ved længere, hvad inklusion i folkeskolen er.

I den brede befolkning er inklusion blevet et skældsord og noget af det værste, man kan udsætte skoleelever for. Det er almindeligt at høre sætninger som:

»Jeg er så træt af inklusion.«

»Urgh, vi har også inklusion i mit barns klasse.«

»Inklusionen gør, at mit barn ikke vil i skole!«

Fejlagtigt taler de fleste om inklusion som en virkelig væmmelig pille, der skal sluges. Der er nemlig et paradoks ved inklusionen. I det sekund, det ikke virker, kan vi ikke kalde det inklusion. For inklusion er jo netop, at alle er inkluderet. Med deres behov. Med deres forskelligheder. Med deres styrker.

Jeg er skolelærer. Mit første mål er, at skabe inklusion. Ikke inklusion af tre elever med diagnoser. Men inklusion af alle 28 elever. Inklusion er svaret, inklusion er løsningen. Inklusion er både værktøjet og målet.

Inklusion er blevet synonym med eksklusion

Der er et kæmpe problem i debatten nu. Inklusion er nemlig gået hen og er blevet synonym med eksklusion. Hvis vi skal videre med at udvikle folkeskolen, er vi nødt til at tale om inklusion, og hvordan vi skaber den. Hver gang vi taler om det, der ikke virker, taler vi om eksklusion – og gang på gang bliver det italesat som inklusion.

Når vi taler om elever med autisme, der ikke møder i skole, er det, fordi der ikke er inklusion. Når vi taler om elever, der løber fra undervisningen, er det, fordi der ikke er inklusion. Når vi taler om elever, der reagerer voldsomt, er det, fordi der ikke er inklusion.

Vi skal lade være med at kalde virkeligheden i folkeskolen for inklusion

Der er altså tale om ekskluderende fællesskaber. Fællesskaber, hvor der af rigtig gode årsager ikke er mulighed for at skabe inklusion.

Inklusion er, at Albert i 3.c deltager i aktiviteten i de 15 minutter, som han magter. Inklusion er, at Signe læser Anders And-blade i halvandet år, mens de andre læser ’Den Første læsning’. Inklusion er, at Sofus fast spiller computer med én kammerat fra klassen. Inklusion er, at Luis, Selma og Felix spiller ordspil i matematiktimen. Inklusion er, når det går godt. Inklusion er, når der er plads til forskelligheder.

Inklusion er, når alle ikke behøver at gøre præcis det samme, på det samme sted, på samme tidspunkt.

At inkludere børn i fællesskaber virker. At inkludere børn med udgangspunkt i dem og deres behov virker. At benytte specialpædagogiske greb og værktøjer for at kommunikere tydeligt til flere børn virker.

Virkeligheden er ikke inklusion

Det, der ikke virker, er virkeligheden lige nu. Og den har i mange tilfælde intet at gøre med inklusion. Den har at gøre med eksklusion, begrænsninger, quick fixes og utilstrækkelighed. Og jeg er enig. Det virker ikke.

Det virker at tale om, hvordan vi får flest mulige børn til at have det godt. Det virker at benytte specialpædagogiske redskaber. Det virker at fokusere på de enkelte elevers styrker.

Vi skal lade være med at kalde virkeligheden i folkeskolen for inklusion. Skolevægring er ikke opstået ud af inklusion, men ud af eksklusion og firkantede rammer, som det er svært at være 28 forskellige børn i.

Skolevægring er ikke opstået ud af inklusion, men ud af eksklusion

Jeg er ikke i tvivl om, at den primære løsning til at skabe et inkluderende læringsmiljø er at have to voksne med en stærk relationskompetence. En voksen, der laver en aktivitet for de fleste, og en voksen, der kan give øjenkontakt, nærvær og samler op på de udfordringer, der opstår.

Desuden skal det være tydeligt, at Undervisningsministeriets Fælles mål er et udtryk for en retning og ikke et resultat. Vi har en retning, som alle elever arbejder i. I hvert deres tempo og med hver deres niveau af målopfyldelse og succes.

Uanset hvor meget vi presser på, får vi ikke 28 elever med samme evne til at stave korrekt, med samme niveau i tysk eller med lige stor matematisk forståelse. Men med udgangspunkt i bred inklusion, kan vi få 28 børn, der vil i skole, vi kan få 28 børn, der ved, hvad de er gode til, og vi kan få 28 børn, der har en drøm om at ville noget og føler, at der er plads til dem og lige deres styrker.

Den største udfordring er, om vi vil tillade os selv at lave en folkeskole, der rummer flere børn, lige som de er?

Næste gang du får lyst til at sige, at inklusion ikke virker, så sig i stedet: »At proppe børn i kasser uden ressourcer virker ikke.«

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

  1. DET NATURFAGLIGE SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN - AARHUS

    Kurset vil omhandle følgende aktuelle naturfaglige udfordringer: Hvordan styrker og udvikler man …

    Læs Mere
  2. HUL IGENNEM MED JESPER WUNG-SUNG

    Mød Trine May og Jesper Wung-Sung til et kursus om det nye læremiddel, Hul igennem, til undervisn…

    Læs Mere
  3. KOM OG LÆS - KØBENHAVN

    Kom er læs er et nyt læsesystem til 0.-2. klasse, der fokuserer på en legende tilgang til menings…

    Læs Mere
  4. SKRIVESITUATIONER PÅ MELLEMTRINNET - KOLDING

    SkriveSituationer er et nyt læremiddel til mellemtrinnet, som lægger op til en skriveundervisning…

    Læs Mere
  5. Vi ses onsdag den 22. og torsdag den 23. april 2020 i Musikhuset & Aarhus Congress Center

    Skolemessen præsenterer de nyeste analoge, digitale og laborative læremidler inden for alle fag.

    Læs Mere
  6. SKRIVESKUD 3-5

    Vi kan ikke forvente, at vores eleverne bliver kompetente skrivere, før vi giver dem værktøjer ti…

    Læs Mere
  7. Kom og læs - HADERSLEV

    På kurset viser vi, hvordan Kom og Læs lægger op til daglig læsning og skrivning i børnehaveklass…

    Læs Mere
  8. Konfliktforståelse

    Vi sætter fokus på, hvordan vi som voksne forstår, håndterer og udvikler børn og unge, som ofte k…

    Læs Mere
  9. Metodekursus

    På dette kursus retter vi fokus mod, hvorfor vi skal introducere metoder, hvilke metoder og hvord…

    Læs Mere
  10. Livsduelighed

    På dette kursus retter vi fokus på de reaktionsformer, som børn og unge autismespektrumforstyrrel…

    Læs Mere
  11. Belastning og autisme

    På dette kursus retter vi fokus på de reaktionsformer, som børn og unge autismespektrumforstyrrel…

    Læs Mere
  12. Piger med autisme

    Jeg indleder med at perspektivere den grundlæggende forståelse af autismen, fordi det er vigtigt …

    Læs Mere
  13. Skolevægring

    Få viden om og forståelse for barnets kognitive forudsætninger. Kurset giver deltagerne indsigt i…

    Læs Mere
  14. Værdibaseret ledelse

    Ønsker du at styrke din organisation og dit ledelsesmæssige handlerum i forhold til organisatione…

    Læs Mere
  15. Grundkursus i autisme

    Børn og unge med ASF er forskellige og har hver især deres unikke personlighed, styrker og udford…

    Læs Mere
  16. Ekstra opmærksomhed på forældresamarbejdet

    Hvad gør vi, når vi som professionelle udfordres i mødet med forældre? Hvordan håndterer vi det a…

    Læs Mere
  17. Basal tillid

    Det er af afgørende betydning for mennesker, at vi er i stand til at føle tillid til vores omgive…

    Læs Mere
  18. Autisme og ADHD

    Kurset handler om, hvordan børn, der både har autisme og ADHD kan støttes og forstås bedst muligt…

    Læs Mere

Forsiden