0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Har politikerne gamblet med børnenes uddannelse, spørger debattør Betina Hollen Tofting.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Kære socialdemokrater - hvem taler sandt om skolereformen?

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og forgængeren Christine Antorinis udtalelser står i så skarp kontrast til hinanden, at én af dem må tale usandt, skriver forælder Betina Hollen Tofting.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Det, vi forventede, var jo egentlig, at det gik værre.«

Sådan sagde undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Theil (S) i 'Debatten' på DR2 23. januar, hvor folkeskolereformen blev diskuteret under temaet 'Folkeskole i krise?'.

Ministeren er glad for den evaluering af reformen, der lige er kommet. Den evaluering viser, at det faglige niveau er på samme niveau som før reformen, hvilket glæder ministeren, fordi den tidligere regering havde forventet et dyk i fagligheden, da det åbenbart sker ved alle store skolereformer.

Til stadighed kan det forbavse mig, at vores politikere taler usandt og velvilligt ofrer mine og andres børn på folkeskolereformens alter

Som mor til tre børn i folkeskolen er jeg målløs. Politikernes forventning om, at det faglige niveau ville være dykket ved evalueringen fem år efter, er ny for mig. Mine børn går i 4., 6. og 8. klasse, så størstedelen af deres skoletid har været under skolereformen. Har politikerne gamblet med mine børns skolegang på denne måde? Kalkuleret med, at mine børn og deres klassekammerater ville være blandt de årgange, der simpelthen bare ville klare sig dårligere?

Politikere taler usandt

Ved skolereformens begyndelse blev der ikke meldt noget som helst ud om et forventeligt fagligt dyk hos de første årgange, for så er jeg overbevist om, at mange forældre havde meget råbt højt. Tværtimod udtalte daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) til Ritzau i november 2013:

»Det skulle meget gerne være sådan, at når den nye folkeskolereform træder i kraft fra august 2014, så vil forældrene opleve, at eleverne får et fagligt løft, så vi inden for få år vil se, at flere forældre igen vælger folkeskolen til.«

De to socialdemokratiske undervisningsministres udtalelser står altså i så skarp kontrast til hinanden, at én af de to må tale usandt. Om det er Antorini eller Rosenkranz-Theil, ved jeg ikke, men jeg har mine formodninger.

Børn bliver ikke dygtigere af en underfinansieret længere skoledag. De trives heller ikke bedre af det. Det var vi mange, der heller ikke troede tilbage i 2013, selvom folkeskolereformen af politikerne blev solgt som en gave til vores børn.

Til stadighed kan det forbavse mig, at vores politikere taler usandt og velvilligt ofrer mine og andres børn på folkeskolereformens alter. Jeg håber, at de snart tør være ærlige om, at folkeskolereformen har bragt folkeskolen og dermed størstedelen af Danmarks børn på den forkerte vej – og at de så hurtigt og grundigt vælger en anden vej for folkets skole. En vej, hvor uddannelse og dannelse igen går hånd i hånd. For børnenes skyld.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden