Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skoleliv
Foto: Skoleliv
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Herning fører en skamfuld skolepolitik

Herning har ført tosprogede elever over på én og samme skole. På samme tid bruger man 100 millioner på en eliteskole. Det er ganske enkelt skammeligt, skriver tidligere lærer og nuværende borger i Herning Johan Andersen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg er egentlig fløjtende ligeglad med, om Herning kommune har gjort noget ulovligt ved at skabe en - i realiteten – isoleret etnisk børneskole på Holtbjerg.

Det er i bund og grund et negativt etisk, negativt værdimæssigt valg, byrådet har truffet ved etableringen af en skole med 63 af 64 børn med anden etnisk baggrund tilhørende 10 - 15 forskellige sproggrupper. Oven i købet har man i samme ombæring flyttet de autistiske børn til samme skole på Holtbjerg.

Vi ved alle sammen, hvor vigtigt sproget er for et menneskes udvikling. Vores barnesprog – pludret til os i de første leveår, sandelig også talt til os i vuggestue, børnehave og i skolen – det så at sige siver ind i os og bliver en fast bestanddel af vores personlighed.

Sproget binder os sammen som folk. Det danske sprog er den lim, som binder os sammen og skaber en fælles kultur og følelsen af accept og sammenhæng. Derfor er det vigtigt, at vi allesammen hører sproget og lærer det så tidligt som muligt.

Vi skal alle sammen have rollemodeller; vi skal omgås nogle, som er gode til at håndtere og bruge et rigt sprog, så vi kan efterligne, lære, blive bedre. Det er umuligt, hvis man er et barn blandt andre børn fra 10 – 15 fremmede nationaliteter.

Fejlslået bydelsskole

Derfor skal man også undgå at have daginstitutioner og skoler med en stor overvægt at børn fra etnisk fremmede familier - eller for den sags skyld fra sprogfattige danske familier. Det er med sprog som med farlige bakterier eller vira – de smitter. De smitter - også i den grad.

Så hvis man udsættes for et godt og nuanceret sprog fra barnsben, så bliver man ikke alene dygtig til at tale, læse, skrive – man indsuger også den kultur, hvor sproget tales. Man bliver medlem af noget større. Sprog er nemlig ikke kun noget, vi bruger, når vi taler, læser eller skriver; sproget har nerve; gennem sprog kan vi udtrykke følelser.

Sådanne overvejelser kan ikke have vejet særlig tungt for byrådet i Herning ved beslutningen om at trække etnisk fremmede børn ud af Herningsholmskolen og oprette en såkaldt ’bydelsskole’.

Jeg tvivler på, at byrådet har haft børnenes positive udviklingsmuligheder eller befordrende integrationsmæssige ønsker med i beslutningsprocessen. Jeg kan endog tvivle på, at økonomiske overvejelser, som ellers vejer tungt, når der foretages beskæringer, overhovedet har spillet nogen rolle.

Målet har i realiteten været at ’male hudfarven lysere’ på Herningsholmskolen.

En klokkeklar skandale

Jeg er meget skuffet over, at 28 ud af 31 byrådsmedlemmer har truffet denne beslutning og står fast på den, selv om Institut for Menneskerettigheder nu rejser en sag mod kommunen. Jeg er skuffet over, at samtlige partier - inklusive partier, som jeg havde forventet ville have funderet deres politik på et helt andet værdimæssigt grundlag - erklærer sig enig i en sådan børne- og skolepolitik.

Jeg er som nævnt fløjtende ligeglad med, om det er lovligt eller ulovligt. Det er en skandale.

I den sammenhæng undrer jeg mig over, at der er råd til at udbygge et idrætcenter og etablere en eliteskole til 100 millioner kroner. I min optik ville et så stort beløb kunne gøre mere gavn i skolen i almindelighed.

Ville det ikke have været rart at opleve, at timetallet i flere fag evt. dansk var blevet øget, at kreative fag var blevet styrket, at flere personalemæssige ressourcer var blevet tilført til gavn for alle børn i skolen? I forhold til disse og andre eksempler til gavn for alle børn synes jeg, at en eliteskole er et ekstravagant tiltag. Alene betegnelsen ’eliteskole’ i en by som vores er en misforståelse.

Ubegrundet frygt

Jeg ved godt, at der kan være frygt for, at hvis der i en skoleklasse er mange etnisk fremmede børn, så påvirker det det faglige niveau negativt.

Det samme udsagn hører man sjældent, hvis der er mange sprogfattige etnisk danske børn i en klasse. Hvorfor mon denne forskel – for de er der jo? Forskning i det københavnske skolevæsen viser, »at svage elever bliver positivt påvirkede af at komme på en stærkere skole. De stærkere elever ser derimod ikke ud til at klare sig dårligere på en skole med en stor andel af elever med svagere baggrund«. Det skrev Skoleliv i januar.

Der er efter min mening mindre faglige end følelsesmæssige belæg for at etablere en såkaldt ’bydelsskole’ i Herning.

Som skolemand gennem en menneskealder undrer det mig stadigvæk, at politikere – i byråd såvel som i Folketing – beslutter ud fra deres mavefornemmelser, kortsigtede økonomiske betragtninger eller populisme snarere end ud fra at lytte til sagkundskab og forskning. Det er skammeligt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden