Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anders Rye Skjoldjensen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Anders Rye Skjoldjensen/Politiken/Ritzau Scanpix

Alle elever har rettigheder, skriver formand for Danske Skoleelever Thea Enevoldsen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Danske Skoleelever: Skyttegravskrig mellem folkeskoler og frie skoler skygger for reelle problemer

Der er reelle problemer med elevernes tryghed og stabilitet, der slet ikke i fokus, når vi snakker fri- og privatskoler, skriver formanden for Danske Skoleelever, Thea Enevoldsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Debatten om fri- og privatskoler er igen igen igen blusset op og har sat blodet i kog. Det er blevet til en debat med parter i skyttegravskrig, hvor ildkraften bag oftest er værdipolitisk.

Den debat bliver ofte rodet og blodig, hvor man nemt får blandet de komplekse termer, begreber og økonomi sammen, så alt muligt bliver fanget i krydsilden. Dem der også bliver fanget i krydsilden, er os. Eleverne.

Danske Skoleelever
Foto: Danske Skoleelever

Vi er trætte af skyttegravskrig. Vi er trætte af siden, der nærmest kæmper for en afskaffelse af det frie skolevalg. Vi er trætte af siden, der nærmest er blinde for de tydelige udfordringer ved fri- og privatskoler.

Derfor vil vi gerne kalde til våbenhvile. Og vi vil gerne bede om, at vi fokuserer på de problemer, der rent faktisk er på nogle fri- og privatskoler.

Elever fortjener tryghed

Fri- og privatskoler er grundlæggende gode, og de er et sundt alternativ til folkeskolen. Det frie skolevalg er en lang og stolt tradition, vi har her i Danmark.

Tillad mig alligevel at stille et provokerende spørgsmål: Hvorfor er elevernes tryghed og stabilitet ikke i fokus, når vi snakker tilsyn på fri- og privatskolerne? Eller når vi snakker ulovlig udskrivning af elever? Eller når vi snakker elevdemokrati? Eller når vi snakker om religiøs indoktrinering? Det undrer jeg mig rigtig meget over.

Hvorfor er elevernes tryghed og stabilitet ikke i fokus, når vi snakker tilsyn på fri- og privatskolerne?

Vi har dybt alvorlige problemer, når der findes skoler i dagens Danmark, som udskriver elever uden at inddrage dem, og som giver besked til forældrene om dette via telefonsvareren.

Vi har dybt alvorlige problemer, når elever ikke har ret til at få indflydelse på deres skoledag, fordi de ikke er garanteret en plads i skolebestyrelsen. Og alle alarmklokkerne bør ringe, når eleverne på visse fri- og privatskoler kan risikere b.la at få ringere eller ingen seksualundervisningen grundet skolens værdigrundlag.

Derfor har vi brug for et større og stærkere tilsyn af fri- og privatskolerne. Det skal ikke være muligt for skolerne at vælge deres egen tilsynsførende eller censorer. Lærerne skal være læreruddannede, så vi elever kan sikres en didaktisk standard. Og vi skal have et socialt taxameter, hvor skolerne ikke bare kan slippe afsted med lige så stille at skubbe eleverne med ADHD, ordblindhed eller andre diagnoser ud af døren.

Forskruet debat rammer forbi problemet

Vi har brug for en højere kvalitetssikring af fri- og privatskolerne. Og når debatten bliver fordrejet til, at det vigtigste er forældrenes mulighed til at vælge en skole på den ene eller anden side af vejen, så er vi helt galt på den. Det vigtigste er og bliver eleverne.

Og i et land, hvor vi har skrevet under på FNs børnekonvention, har en børnenes statsminister og hvor ’barnets tarv’ bliver vægtet højt, bør det være en naturlig del af det at drive fri- og privat skole.

Disse værdier er der særligt behov for, hvis vi vender blikket mod de muslimske fri- og privatskoler. Der er et tabu her. En berøringsangst på begge sider af skyttegraven. Ingen har rigtig lyst til at snakke om det.

Men her bliver vi godt nok nødt til at tage os sammen, for der er nogle elever her, der ikke har det godt.

Når Institut for Menneskerettigheder har vist, at muslimske fri- og privatskoler i gennemsnit underretter syv gange så sjældent om elevernes mistrivsel eller overgreb. Og hvis vi tager in mente, at disse skoler ofte ligger i socialt belastede boligområder, så er det næppe tilfældet, at eleverne på de muslimske fri- og privatskoler har det syv gange bedre end alle andre.

Der er et tabu her. En berøringsangst på begge sider af skyttegraven. Ingen har rigtig lyst til at snakke om det

Vi snakker om skoler, hvor der er kønsopdelt undervisning, censurerede biologibøger, elever der er blevet låst inde og hvor religionsundervisningen primært har været i én religion. Det er virkeligheden, som vi bliver nødt til at forholde os, og den går ikke væk, bare fordi vi lukker øjne og ører. Samtidig giver vi de elever en andenrangs status, når vi de facto ikke kvalitetssikrer eller tør snakke om deres skoledag.

Det kaldes for svigt, kære voksne.

Elevernes forhold skal være omdrejningspunktet for enhver debat om fri, privat, eller folkeskoler. Kun sådan ender vi en lang værdikrig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden