Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto

Uffe Rostrup håber på en balanceret arbejdstidsaftale til foråret.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Uffe Rostrup om arbejdstid: Vi står ved en skillevej for den danske skole

Lærerne på de frie skoler er dybt afhængige af, at det denne gang lykkes at lave en ny arbejdstidsaftale for lærerne i folkeskolen, skriver Uffe Rostrup.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skal vi igen til at kende grundskolen på samarbejde og solide aftalebaserede arbejdstidsregler, eller skal mistilliden og de ensidigt fastsatte arbejdsgivervenlige arbejdstidsregler fortsætte ind i 2020’erne?

Så enkelt kan det i virkeligheden stilles op, når lærerne på det kommunale område og Kommunernes Landsforening (KL) på baggrund af arbejdstidskommissionens rapport skal prøve at finde hinanden i foråret.

Hvorfor interesserer forhandlinger på det kommunale område så overhovedet mig, kunne man spørge?

Ja, og jeg kan egentlig godt forstå den forundring. For det virker reelt, som om det kun er folkeskolen, der i 2013 var lockoutet og efterfølgende fik fjernet hele det net af aftaler, der var udviklet i årtier og betalt for ved den ene overenskomstforhandling efter den anden.

Jeg er stadig vred og frustreret og ked af, at arbejdsgiverne smadrede så meget med konflikten dengang

Men sådan er det ikke. Det var ikke kun kommunerne, der lockoutede deres lærere. Det gjorde staten også. Alle lærere ansat på frie grundskoler, efterskoler, erhvervsskoler, produktionsskoler og mange andre blev også lockoutet, for arbejdsgiverne kunne ikke gennemføre deres politisk koordinerede angreb mod den samlede lærerstand, hvis der var nogen lærere tilbage, der stadig havde aftalte og ordentlige forhold.

Seksårskrigen

Man behøver næppe være en meget øvet læser for at mærke, at lockouten for snart syv år siden stadig sidder dybt i mig. Ligesom den sidder i rigtig mange af de lærere, som blev forment adgang til deres skoler i fire uger i 2013. Jeg er stadig vred og frustreret og ked af, at arbejdsgiverne smadrede så meget med konflikten dengang.

Vi blev i 2013 lammetævet af en stålsat arbejdsgiver. Og når det sker så voldsomt, så er det almindelig sund fornuft, at vinderen i det mindste ved efterfølgende forhandlinger forsøger at række hånden frem, så freden bagefter kan vindes.

Sådan blev det imidlertid ikke efter den konflikt, og derfor har krigen i virkeligheden raset i seks et halvt år. Arbejdsgiverne er nemlig blevet ved med at opføre sig dårligt – altså lige indtil vi nu har fået en ny regering, og hvor Kommunernes Landsforening har indledt et samarbejde med Danmarks Lærerforening, som de kalder ’Ny start’.

Selvom der de seneste år ingen indrømmelser har været ved overenskomstforhandlingerne, så er håbet, at der nu kan være opblødning på vej

Så selvom der de seneste år ingen indrømmelser har været ved overenskomstforhandlingerne, så er håbet, at der nu kan være opblødning på vej. Og det er nødvendigt. Derfor interesserer jeg mig for det, der sker på det kommunale område lige nu.

Selvom Lærerkommissionen kun har arbejdet med udfordringerne i folkeskolen, findes de samme udfordringer på de frie skoler. På mange skoler er tilrettelæggelsen af arbejdstid uigennemsigtig. Forberedelsestiden består af den tid, der er tilbage, når alle andre læreropgaver er fastlagt og forholder sig derfor slet ikke til den undervisning, som den enkelte lærer skal udføre.

Og antallet af undervisningstimer stiger år for år.

Frie lærere afhængige af en arbejdstidsaftale

Derfor blev det også aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2018, at forhandlingerne om arbejdstid skulle genoptages ved overenskomstforhandlingerne i 2021 på baggrund af den aftale, som man forhåbentlig laver i kommunerne til foråret.

Så lærerne på de frie skoler er altså dybt afhængige af, at det denne gang lykkes at lave en ny arbejdstidsaftale for lærerne i folkeskolen. Derfor betyder de kommende forhandlinger på det kommunale område også alverden for os i de frie skoler. Derfor er det afgørende, at Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening indgår en ny god og balanceret arbejdstidsaftale.

En arbejdstidsaftale, hvor ingen vinder, men heller ingen taber, for kun sådan skabes varige og holdbare løsninger. En arbejdstidsaftale, som tager udgangspunkt i, hvordan der kan laves god skole. En god skole forudsætter, at arbejdstidsreglerne giver lærerne muligheder for at løse lige præcis den opgave, som de er sat i verden for: at gøre hvert eneste barn klar til livet og lade dem stå på tæer for at blive så dygtige, som de overhovedet kan.

Det er sådan en aftale de forhåbentligt finder til foråret.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden