0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Lærernes professionelle dømmekraft skal styrkes, skriver professor Lars Qvortrup.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lars Qvortrup: En ny arbejdstidsaftale kan styrke lærernes professionelle dømmekraft

Lærernes professionelle dømmekraft skal styrkes, skriver professor Lars Qvortrup, som håber, at det lykkes at lave en aftale om lærernes arbejdstid inden sommerferien.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lige før jul blev Lærerkommissionens rapport offentliggjort. Den fremstår som et både sagligt og politisk stærkt dokument. Den er klar i argumentationen, underbygget af både forskning og erfaringer fra praksis, og så forekommer den at være en god platform for det videre arbejde med at få lavet en overenskomst.

Et af de centrale begreber i rapporten er: Professionel dømmekraft. Men hvad betyder det begreb, og hvor kommer det fra?

Hvis man graver tilbage i historien, støder man på begrebet dømmekraft hos den tyske filosof Immanuel Kant. Han var optaget af at finde ud af, hvad der kendetegner et moderne menneske, og et af disse kendetegn er evnen til at udøve dømmekraft, fordi en af forudsætningerne for at være menneske og borger i en moderne verden er, at man frit, sagligt og under hensyntagen til andre kan bedømme de ting, man kommer ud for og agere ud fra denne bedømmelse.

I 1790 skrev han derfor en bog om dømmekraften. En af pointerne er, at når man står i en kompleks situation, skal man kunne bruge sin almene saglige, etiske og æstetiske viden og derudfra træffe begrundede valg om, hvordan man agerer mest hensigtsmæssigt.

Alle moderne professioner har eller bør have en professionsetik, som kan bruges i praksis

200 år senere, i 1982, udgav den amerikanske sociolog Robert Merton en bog om de moderne professioner. Han skrev blandt andet, at den moderne fagprofessionelle er kendetegnet ved at kombinere tre dimensioner: Knowing, doing og helping.

Man skal have en omfattende forskningsbaseret viden. Man skal have masser af velunderbygget praktisk erfaring. Man skal ville noget med sit fag, dvs. arbejde ud fra en professions-etik som man deler med sine kolleger. Og man skal kunne kombinere disse tre dimensioner i sin professionelle praksis.

Tæt forbindelse mellem forskning og praksis

Hvis man lægger de indsigter, vi har fra Immanuel Kant og Robert Merton, sammen, får man en definition af professionel dømmekraft. Som lærer skal man kunne trække på forskningsviden, vel at mærke forskningsviden, der kan bruges i praksis.

Derfor er det vigtigt, at der er en tæt forbindelse mellem forskning og praksis, at forskerne formidler deres resultater, og at lærerne får mulighed for løbende at opdatere deres viden. Som lærer skal man kunne løse komplekse opgaver under anvendelse af faglig dygtighed hos sig selv og sine kolleger. Man skal bruge de metoder, som med størst sandsynlighed virker. Derfor foretrækker jeg begrebet ’metodeansvarlighed’ frem for begrebet ’metodefrihed’. Man står til regnskab for de metoder, man vælger.

Forhåbentlig lykkes det inden sommerferien at lave aftale om lærernes arbejdstid

Som lærer skal man ville noget med det, man gør, for skolen er til for børnenes skyld. Alle moderne professioner har eller bør have en professionsetik, som kan bruges i praksis. Disse tre dimensioner skal man kunne kombinere i den daglige praksis i undervisningen og i samarbejdet med kolleger og forældre. Når man gør det, udøver man professionel dømmekraft.

Arbejdstidsaftale inden sommerferien?

Forhåbentlig lykkes det inden sommerferien at lave aftale om lærernes arbejdstid, der kan føre til en ny overenskomst ved forhandlingerne i 2021. Dels fordi det i sig selv er vigtigt, at lærerarbejdet er overenskomstbaseret. Dels fordi en overenskomst kan bidrage til at styrke lærernes professionelle dømmekraft.

Forudsætningerne for at nå dette mål er: At lærerne i kraft af uddannelse og efteruddannelse er fagligt kompetente. At de har mulighed for at samarbejde professionelt i undervisningsnære teams. At de har en ledelse, der både sætter retning, understøtter de pædagogiske indsatser og viser tillid til lærernes dømmekraft. At der skabes en rimelig og fleksibel balance mellem rammesætning og selvbestemmelse. Og at forberedelse, teamsamarbejde og efteruddannelse anerkendes som en del af kerneopgaven, som der derfor skal sættes tid af til i overenskomsten.

Den professionelle dømmekraft skal styrkes, fordi den er en afgørende forudsætning for elevernes faglige og personlige udvikling, dannelse og trivsel.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden