Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Marie Hald/Ritzau Scanpix
Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix

Der er mere i livet end skoletid, skriver dagens debattører.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Husk, at livet er mere end skoletid

Vi underprioriterer børnenes liv uden for skolen, og det er et oplagt bud på, hvorfor mange børn og unge mennesker har vanskeligt ved at håndtere almindelige og ualmindelige udfordringer – både i og uden for folkeskolen, skriver lektor Anja Hvidtfeldt Stanek og postdoc Rolf Hvidtfeldt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skoleliv bragte 28.11. et glimrende interview med Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (CKH). Ifølge interviewet, mener CKH at folkeskolen er samfundets vigtigste institution, samt at lærergerningen er det vigtigste fag.

Anja Hvidtfeldt Stanek er lektor i pædagogisk psykologi ved Syddansk Universitet

Folkeskole og lærergerning udgør uden tvivl vigtige samfundsfunktioner, ligesom det også er rigtigt, at »hverken folkeskolen eller lærerne er blevet behandlet derefter. Hverken i Holbæk eller nogen andre steder og da slet ikke af [CKHs] eget parti,« som det fremgår af interviewet.

Men selv om lærergerningen fortjener mere respekt (i tanke og handling), end den længe har fået, og selvom folkeskolen som institution bør opprioriteres, er der alligevel grund til at tænke sig om en ekstra gang. For trods de sympatiske og rigtige elementer i CKHs budskab, må et skarpere fokus på vigtigheden af folkeskolen og lærergerningen helst ikke sløre blikket for, at der også er andre vigtige aspekter af et barns udvikling, som ikke håndteres bedst indenfor skolens rammer.

Rolf Hvidtfeldt er postdoc i tværfaglig videnskabsteori og impactstudier ved Aalborg Universitet

Vi skal mestre mere end skolen

At præstere godt i forhold til skole, arbejde og videreførelsen af samfundet forudsætter, at vi også kan, må og gør noget andet med os selv og hinanden end at gå i skole. Der er et mindst ligeså vigtigt liv uden for skolen, som de pædagogiske rum som børnehaver og de gamle fritidshjem traditionelt set har haft pædagogisk fokus på.

Det fokus er i dag stort set er forsvundet eller er i bedste fald stærkt presset. For selvom folkeskolen har haft hårde vilkår de senere år, er det ubetvivleligt at skolen på en særlig måde har vundet betydeligt frem på bekostning af andre af børns vigtige dannelsesarenaer.

Skolen optager simpelthen mere og mere af barnets tid – flere og flere af barnets vågne timer, og det begynder tidligere og tidligere i barnets liv

Skolen optager simpelthen mere og mere af barnets tid – flere og flere af barnets vågne timer, og det begynder tidligere og tidligere i barnets liv.

Skoletiden flyttes nedad

Før 1966, hvor børnehaveklasser blev et generelt (men ikke obligatorisk) tilbud, var skolestartsalderen syv år. Herefter blev det lige så stille mere og mere almindeligt at sende sine børn i børnehaveklasse.

I 2009 blev børnehaveklassen obligatorisk, hvormed skolepligten officielt blev sænket fra syv til seks år. Selvom skolepligtsalderen er uændret siden 2009, fortsætter udviklingen på andre måder, hvilket for eksempel kan konstateres ved, at andelen af børn, der bliver bevilget udsat skolestart, er faldet år efter år.

Efter skolereformen fra 2013 skal et børnehaveklassebarn gå 30 timer i skole om ugen. Det er dobbelt så mange timer som i 1970’erne, hvor børnehaveklasseaktiviteterne tilmed ikke forventedes at inkludere egentlig undervisning. I dag skal minimum halvdelen af tiden bruges på decideret kompetenceudviklende undervisning.

Hertil skal lægges, at en lang række skoleforberedende aktiviteter er flyttet længere og længere ned i børnehave- og endda vuggestuepædagogikken. Det betyder, at en betydelig del af barnets børnehavetid nu går med at øve sig på at være skolebarn. Ovenikøbet er skolefritidsordninger i dag i langt mindre grad et frirum fra skolen, blandt andet fordi »fritiden« ofte afvikles på selve skolen og administreres af professionelle, der også underviser i skolen.

Problematisk tendens

Det er således bemærkelsesværdigt, hvordan børn møder skolens disciplinering og faglige dagsorden tidligere og tidligere og i en større og større del af deres dag.

Denne udvikling er problematisk. For når børnenes fritid og førskoletid bruges på skolefaglige aktiviteter, sker det på bekostning af det pædagogiske arbejde med andre vigtige aspekter af barnets udvikling og dannelse.

Børn skal for eksempel gerne dannes som autonome individer, små demokratiske borgere, hvilket kræver kendskab til egne præferencer og grænser.

Den type udvikling har svære betingelser i en skolesammenhæng, hvor succeskriterierne i vid udstrækning handler om at være god til at forholde sig i ro, fokusere på det læreren udpeger, være i stand til at skifte fokus og aktivitetstype mange gange i løbet af en dag, fordybe sig med det samme og afbryde fordybelsen lige så hurtigt - alt sammen på kommando.

Rammer egner sig ikke

Selvværd, selvtillid, vilje, trivsel, lyst, engagement, interesse og begejstring er vigtige elementer i barnets personlige udvikling. Udviklingen heraf foregår bedst i mere frie sammenhænge, hvor der også er plads til at arbejde eksperimenterende og afsøgende i relation til spørgsmål som »hvem er jeg?«

Paradoksalt viser forskning, at det på den ene side er relativt let at lære børn i børnehaver basale skolefaglige kundskaber, såsom kendskab til bogstaver og talsystemer - mens det på den anden side er vanskeligt at lære børn hensigtsmæssige deltagelsesmåder, mens de er i skole.

Konteksten og rammerne egner sig simpelthen ikke til det. Og eftersom forskellige varianter af uhensigtsmæssige deltagelsesmåder er en betydelig udfordring i dagens folkeskole, kunne man spørge sig selv, om den megen skole er at prioritere børnenes tid bedst muligt?

Prioriter børnelivet

Det er på mange måder godt at opprioritere folkeskolen, så den kan komme tættere på at yde sit bedste for hvert enkelt barn og som samfundsinstitution.

I Interviewet citeres CKH for, at »samfundet har brug for samlingspunkter, ellers er man helt på egen hånd, og det bryder jeg mig ikke om. Der skal være institutioner, der samler, og det er kun i folkeskolen, hvor det virkelig lykkes.«

Men hvis folkeskolen skal lykkes med dette projekt, kræver det også opprioritering af børns liv og tid før og omkring skolen.

At vi i dag prioriterer den del af livet, der ikke er skoleliv, så lavt, er et oplagt bud på, hvorfor mange børn og unge mennesker i dag har vanskeligt ved at deltage hensigtsmæssigt i det svære skoleliv, og i det hele taget håndtere livets almindelige og ualmindelige udfordringer – både i og udenfor folkeskolen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden