Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Med fraværsreglerne kan skoleledere ende med at sidde med aben, lyder det fra Carsten Røpke Olfert, der er specialkonsulent i Skolafdelingen i Hillerød Kommune.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Embedsmand: Fraværsregler distancerer forvaltninger, skoler og forældre fra hinanden

I disse regelforenklingstider står vi med de nye fraværsregler igen med en bemærkelsesværdig bureaukratisk lovgivning, skriver specialkonsulent Carsten Røpke Olfert fra Hillerød Kommune.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Her følger et lille kritisk pip fra en rigtig ægte forvaltningsbureaukrat.

Lovgivere kan have gode intentioner og forskellige ideologiske bevæggrunde for, hvorfor der skal lovgives. Men hvordan lovgivningen virker ind i et komplekst praksisfelt, kan ikke styres og kan få utilsigtede konsekvenser.

Se nu de nye fraværsregler på skoleområdet.

Jeg arbejder som embedsmand i en kommunal skoleforvaltning – et arbejde, som jeg både er stolt af, og som giver mig stor arbejdsglæde. Her er det en grundlæggende pligt, at man skal være partipolitisk neutral og altid handle inden for gældende ret. Det skal man selvfølgelig også med de nye fraværsregler. På den måde bidrager man til den demokratiske styreform, og det er en position og funktion, jeg værdsætter højt både værdi- og arbejdsmæssigt.

Jeg tilslutter mig koret af kritikere, som stiller spørgsmål ved, om straf som virkemiddel kommer til at få en positiv effekt på den forældregruppe, som reglerne i praksis kommer til at ramme

Som embedsmand skal man samtidig handle inden for rammerne af almindelig faglighed og løbende bestræbe sig på at udvikle opgaveløsningen og forbedre kvaliteten af understøttelsen af den politiske ledelse, bl.a. ved at være åben og lydhør over for omverdenen – i sidste ende sit medmenneske. Det er det, jeg forsøger med dette indlæg. Jeg starter lidt tørt ud.

Bestemmelserne

I servicelovens paragraf 153 stk. 2 fremgår det, at skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 procent eller derover inden for et kvartal.

Vi har nu også fået en ny bekendtgørelse om registrering af fravær i folkeskolen, og det er ganske udmærket. Den bidrager formentlig til en mere ensartet og sammenlignelig registrering. Højt elevfravær er en tydelig indikator på elever i mistrivsel. Systematisk registrering gør det muligt at opdage bekymrende fravær så tidligt som muligt, så der kan igangsættes forebyggende og indgribende pædagogiske indsatser. Det er alt sammen godt. Jeg vil samtidig sige, at mange kommuner, inklusive min egen, allerede arbejder systematisk med håndtering af bekymrende elevfravær.

I disse regelforenklingstider står vi her igen med en bemærkelsesværdig bureaukratisk lovgivning

I servicelovens paragraf 155 c fremgår det så endvidere, at når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om, at en elev har for meget ulovligt fravær, skal de træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen gældende for et kvartal. Jeg tilslutter mig koret af kritikere, som stiller spørgsmål ved, om straf som virkemiddel kommer til at få en positiv effekt på den forældregruppe, som reglerne i praksis kommer til at ramme.

Samtidig forestiller jeg mig, at fraværsreglerne får en distancerende og fremmedgørende betydning for samarbejdet mellem forældre, skole og den kommunale forvaltning.

Aben i bureaukratiet

I disse regelforenklingstider står vi her igen med en bemærkelsesværdig bureaukratisk lovgivning. Alene at få styr på sagsgangen er omfangsrig og besværlig. Der kommer nu til at ligge en stor opgave foran os i forhold til at håndtere underretningerne, og vi kommer til at skære sagsbehandlingen ind til benet for at få forvaltningens ressourcer til at strække.

Det er jo som udgangspunkt fint nok set fra et økonomisk perspektiv, men i praksis kommer det også til at betyde, at vi bliver en afpersonaliseret forvaltning, der kommer til at udsende standardbreve, standardafgørelser og udfylder standardformularer til Udbetaling Danmark. Relationen til forældrene bliver i disse tilfælde et teknokratisk anliggende, som vi kommer til at holde ud i strakt arm på grund af reglernes entydighed.

Lad os sige, vi får en underretning på 15 procent ulovligt fravær hos en elev i et kvartal. Vi behandler herefter underretningen efter de forvaltningsretlige bestemmelser, hvilket bl.a. indbefatter en partshøring af forældrene og også børn over 12 år. Hvis der bliver gjort indsigelser her, vil det i langt de fleste tilfælde handle om forkert registreret fravær. Så kommer vi som myndighed til at sende aben tilbage til skolelederne, som skal stå på mål for registreringen og slås med forældrene om en eventuel uenighed.

Som forvaltning får vi mulighed for at vaske vores hænder, fordi vi ved, at det i praksis bliver skolelederen, der kommer til at stå med hovedansvaret

Hvis de forbliver uenige, kan vi hjælpe dem ved at henvise til ministeriets udførlige vejledning, hvor vi kan finde detaljerede procedurer for, hvornår og hvordan det ulovlige fravær skal registreres korrekt og til tiden, så vi kan træffe afgørelser på et oplyst og sagligt grundlag. Tak og lov for en god vejledning, hvis man ikke lige kan huske, om registreringen skulle finde sted samme dag eller som klart udgangspunkt senest tre dage efter.

Som forvaltning får vi mulighed for at vaske vores hænder, fordi vi ved, at det i praksis bliver skolelederen, der kommer til at stå med hovedansvaret og som uformel myndighed, idet afgørelsen stort set alene kommer til basere sig på korrekt registrering.

Måske får forældrene ret i deres indsigelser, og så kan vi i forvaltningen irritere os lidt over, at skolelederen ikke har bedre styr på registreringsprocedurerne, siden der i første omgang blev sendt en underretning: Hvor svært kan det være at finde ud af, hvornår I skal registrere henholdsvis med halvdagsfravær og heldagsfravær? Der var jo en vejledning.

På den anden side har skolelederen måske registreret rigtigt, og så træffer vi afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen for et kvartal. Forældrene klager formentlig. De klager jo altid, når der er det mindste. Vi sender sagsakterne videre til Ankestyrelsen, og så er aben jo sendt videre. Måske kommer den tilbage igen. Så udfylder vi en ny blanket til Udbetaling Danmark. Måske klager forældrene ikke i første omgang, og så kan vi sidde tilbage og tænke, at det var da også synd for dem. Vi kender dem jo ikke, så det går nok.

Overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen.

Barnet først – systemet så

Men hvor blev opmærksomheden på barnet af, mens vi som forældre, skoleledere og forvaltning distancerede os fra hinanden og mest af alt var optaget af aben?

Lovbestemmelser som denne kan medføre en fremmedgørelse i systemet, hvor vi kommer til at fjerne os fra hinanden. Det er det sidste, vi har brug for i det offentlige. Hvis vi bliver som fremmede for hinanden, mister vi tilliden til relationerne, de værdier og det system, der skal skabe sammenhængskraft i vores samfund.

Med en lille omskrivning af et udsagn fra Grundtvig, vil jeg afslutningsvis derfor opfordre til følgende rækkefølge i forholdemåden til de nye regler: Barnet først – systemet så.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden