Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Nationale mål for folkeskolen spænder ben for at opnå målene

Hvis vi skal lykkes med folkets skole, skal vi have en skole drevet på nysgerrighed og ikke på politisk styring, skriver folkeskolelærer Kristoffer Høyrup Sørensen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tillid er grundlæggende, siger teolog og filosof K. E. Løgstrup så smukt. Hersker der ikke tillid, er det, fordi den medfødte tillid er brudt.

Netop det lader til at være tilfældet i dag, og derfor kræver det en tillidsreform blandt politikere, så den offentlige sektor ikke mødes med mistro, kontrol, overstyring og elementer, som fjerner fokus fra kerneopgaven, kerneydelsen og kerneforpligtelsen over for borgerne, som vi reelt ønsker at lykkes med.

Når vi (læs: lærerne) kritiserer handleplaner, nationale test, hyppige udviklingsprojekter, målstyringsregimer m.m., er det ud fra et velment ønske om grundlæggende at få lov at gøre en forskel for unge mennesker uagtet deres forskellige forudsætninger. Et ønske om reelt at gøre en forskel og skabe en tro på, at de kan lykkes som mennesker og elever i et fællesskab.

Folkeskolen er så uendeligt meget mere end prøver og eksamen

De nationale mål for folkeskolen rummer nogle paradokser i den sammenhæng og ender dermed at spænde ben for sig selv.

Målene er:

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Virkeligheden er bare sådan, at når vi sætter vores professionelle viden og praksis i spil, mødes vi med mistro og mistillid fra politisk side, da mål nummer ét per definition og funktionelt kræver, at alle elever skal til afgangsprøve i det samme materiale. Det er særligt beskæmmende i forhold til elever med særlige behov og elever i vanskeligheder af forskellige menneskelige årsager.

Svineopdrætspædagogik

Fra politiske side bliver vi bedt om at sætte alle elever i de samme kasser, og det er at udøve vold på både medarbejdere og elever. De lærere og ledere, som didaktisk og pædagogisk møder eleverne inden for det, Vygotskij kalder den nærmeste udviklingszone, som vi ønsker og har med fra seminaret, holdes oppe herpå af politikerne - og særligt undervisningsministeriet. Prøver og eksamen er en del af folkeskolen, men det må ikke være hele skolen - og blive skolens virke.

Lad tilværelsesoplysning være pejlemærket, og lad hjerte og hjerner forene

Senest med prøver i madkundskab og musik. Kreative fag, som før gav nogle elever et vigtigt pusterum fra det, Gert Biesta kalder ’svineopdrætspædagogikken’, hvor elever skal fodres med standarder og testmateriale. Folkeskolen er så uendeligt meget mere end prøver og eksamen. Udvikling er blevet synonym med testresultater, og det kreative frirum - både for elever og lærere - indskrænkes i stigende grad.

Vores faglighed, viden og professionelle praksis hersker ikke. Tilbage står en medarbejderskare, som faktisk har løsninger på god trivsel, mindre skolevægring, nærmeste udviklingszoner fagligt og menneskeligt, gode (kortere) skoledage, gode læringsmiljøer m.m., men som af og fra politikerne bedes om det stik modsatte. Det fordrer ikke en attraktiv folkeskole for alle elever, og det fordrer langt fra et sundt arbejdsmiljø og arbejdsbetingelser for såvel lærerne og eleverne.

Sæt mennesket fri af systemet

Lad tilliden, menneskets værd og fagligheden herske. Lad elever og lærere være et mål i sig selv og ikke et middel i en politisk økonomistyring. Lad tillid og trivsel bane vejen for fællesskabet, og lad eleverne være unge mennesker og udvikle sig som sådanne - i hver deres tempo.

Vi må nemlig aldrig gøre nar af mennesker, der udvikler sig i forskellige tempi. Det væsentlige er, at de udvikler sig. Menneskeligt. Hvis folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund, skal den først og fremmest funderes på menneskers værd og troen herpå.

Lad dannelse komme tilbage i ordet uddannelse

Eleverne skal anspores af litterære oplevelser. De skal fanges af litterære universer, som viser dem mere af tilværelsen.

De skal mødes med matematiske problemer, der gør dem nysgerrige på matematikkens og tilværelsens sammenhænge.

De skal farve og male, som kun unge kan. Skabe universer og kreative løsninger.

Lad tilværelsesoplysning være pejlemærket, og lad hjerte og hjerner forene. Lad unge være, blive og skabe ud fra nysgerrighed på verden. Drop at gøre elever til human kapital og arbejdskraft. Lad dannelse komme tilbage i ordet uddannelse og lad uddannelse funderet i ægte motivation - og demokrati - være et naturligt tillægsstykke til dannelsen, men aldrig være et mål i sig selv.

Mennesket, skolen og tilværelsen er for dyrebar hertil - og andet synes så uendeligt trist. Lad tilliden virke i en demokratisk folkeskole. Giv lærerne lov til at ville folkeskolen - og ikke bare skolen. Sæt folkeskolens formål forrest.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden