Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Janus Engel/Ritzau Scanpix
Foto: Janus Engel/Ritzau Scanpix

Søgningen til erhvervsuddannelserne er godt nok steget de seneste år, men hvis de unge kendte mere til mulighederne, ville tallene se helt anderledes ud, mener rådmand Tina French Nielsen fra Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Rådmand: Fremtidens udvikling ligger i vores børns hænder – og vi har et ansvar

Det er ikke alle børn og unge, som skal ud og revolutionere landbruget eller et andet erhverv. Men vi skal være der for dem, som tør og vil, skriver rådmand i Aalborg Tina French Nielsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Alt, hvad vi ved i dag, var ukendt engang, og alt, hvad vi ikke ved, bliver måske kendt i fremtiden. Her har vi en opgave og et ansvar som folkeskole. Vi skal vise børn og unge, at det er sjovt at søge svar, undre sig og turde risikere at tage fejl eller at skulle starte forfra. Vi skal vise, at resultater er gode, men at vejen til dem er mindst lige så vigtig.

Pressefoto
Foto: Pressefoto

Tina French Nielsen

Folkeskolen skal både gennem den mere klassiske undervisning og bestemt også gennem den mere eksperimenterende og problemløsende pirre børn og unges lyst til at tænke og skabe. Her har erhvervslivet også en rolle. De skal åbne dørene, når vi sammen med de unge mennesker banker på for at komme ind og kigge, lytte og få jord under neglende, fingrene i bolledejen og trække i håndtagene.

Jeg ved godt, at søgningen til erhvervsuddannelserne er steget de seneste tre år, men gymnasieuddannelserne er stadig de mest populære. Hvis bare de unge mennesker vidste, hvad der er af muligheder for at få stillet sin nysgerrighed, teste, prøve og producere andre steder, tror jeg, at tallene ville se helt anderledes ud.

Udvikling er hårdt arbejde

Jeg tør godt vove den påstand, at alle erhverv gennem tiden har nydt godt af gode ideer og lyse sind. Jeg er selv vokset op i landbruget, som bestemt ikke er nogen undtagelse. Her er ploven et skoleeksempel på en god idé, som fik store, positive konsekvenser.

Før brugte man hakker og spyd til at forberede jorden. Siden fandt man på arden og så ploven, som kunne trækkes af mennesker eller dyr. Herefter rullede den ene forbedring efter den anden lige så stille ind over verden og revolutionerede den måde, vores samfund er bygget op.

Men det er ikke nødvendigvis ligetil at gå fra noget kendt til noget nyt. Heller ikke, selvom ideen er nok så god. For nytænkning og udvikling kræver nye og andre arbejdsgange, end vi er vandt til.

I folkeskolen i Aalborg Kommune er en af grundpillerne at arbejde eksperimenterende og problemløsende. Det rimer blandt andet på erhvervslivet i mit hoved

Ploven krævede flere muskler, så bønderne måtte gå sammen og låne ud af deres trækdyr. Tager vi et stort skridt frem i tiden, kræver en plov i dag en stor traktor med hundrede okser eller hestes kræfter. Og det har ikke været let at komme hertil. Men det har været sliddet og omstillingen værd, for det har gjort udbyttet større og frigivet hænder, der har gjort det muligt til at sende børn i skole og grundlægge byer, nye virksomheder og det samfund, vi kender i dag.

Erhvervslivet skal byde sig til

Jeg ved godt, at det er de færreste af vores børn og unge, der kommer til at arbejde i landbruget, og mit indlæg er heller ikke en salgstale til det erhverv (kun). Mit indlæg er en salgstale til entreprenørskab, til opfindelser og til vigtigheden af at inspirere, hjælpe, skubbe med venlige hænder og pleje lysten til at skabe noget.

Vi gør det allerede i folkeskolen. Vi indretter lokaler fuld af kreative muligheder; 3d-printere, microbits, symaskiner, interaktive skærme og så videre. Vi gør det, når vores dygtige pædagogiske personale lægger undervisningen i elevernes hænder og de sammen skaber indehold, holdning og mening. Vi gør det, når tusindvis af vores elever deltager i Edison og First Lego-League, og når vores erhvervsplaymaker laver forløb med firmature, fisk og flyvemaskiner for at vise erhvervsuddannelsernes muligheder for job og udvikling.

Vi banker gerne på alle de døre, vi kan finde, men jeg ville ønske, at erhvervslivet i højere grad af sig selv kom til os og de børn og unge, som kan få mindst lige så meget ud af en erhvervsuddannelse.

I folkeskolen i Aalborg Kommune er en af grundpillerne at arbejde eksperimenterende og problemløsende. Det rimer blandt andet på erhvervslivet i mit hoved. Jeg forventer ikke, at alle vores børn og unge skal gå ud og revolutionere landbruget eller et andet erhverv. Men jeg forventer, at vi er der, for dem som kan, vil og tør.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden